Praktisk information
Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding.
Da verdens stormagter forhandlede atomaftalen med Iran i 2015, var det EU, der sad for bordenden som facilitator. I dag er den regelbaserede verdensorden under opbrud, og EU’s rolle som diplomatisk brobygger er stærkt udfordret. EU blev i 2012 tildelt Nobels Fredspris for sit bidrag til fred, demokrati og forsoning i Europa. Tretten år senere står EU over for en helt anden geopolitisk virkelighed. Kan EU fortsat gøre en forskel, når internationale konflikter skal løses?
Siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har EU gennemført den største oprustning i samarbejdets historie. Med initiativer som ReArm Europe og den nye forsvarsstrategi Readiness 2030 skal medlemslandene investere op mod 800 milliarder euro i deres forsvar. Samtidig er verden blevet mere konfliktfyldt. Antallet af væbnede konflikter er nu det højeste siden afslutningen på anden verdenskrig.
Men hvad kan EU når det kommer til fredsdiplomati? Unionen råder fortsat over en lang række diplomatiske redskaber - fra sanktioner og udviklingsbistand til handelsaftaler, civile missioner og konfliktmægling. Samtidig er EU’s egen udenrigstjeneste, EEAS, under pres, mens Europa-Kommissionen spiller en stadig større rolle på områder som handel, migration og forsvar. Det rejser spørgsmålet, om EU er ved at udvikle sig hurtigere som forsvarsunion end som fredsaktør?
I løbet af aftenen ser vi klip fra Karen Stokkendal Poulsens prisnominerede dokumentar Forhandleren, der følger EU’s chefforhandler Robert Cooper under dialogen mellem Serbien og Kosovo. Vi får også et eksklusivt indblik i hendes kommende dokumentar om EU’s rolle i forhandlingerne om atomaftalen med Iran (JCPOA). Filmklippene giver et sjældent indblik i den diplomatiske praksis bag lukkede døre og danner afsæt for debatten.
Derudover skal vi høre om det europæiske fredsinstitut, European Institute of Peace, og deres arbejde med fredsdiplomati i mere end tyve konfliktområder verden over. Deres arbejde med konfliktforebyggelse, dialog og understøttelse af fredsprocesser er tæt knyttet til EU og de europæiske stater, men står samtidig udenfor almindelige statsstrukturer som giver dem mulighed for at bygge bro mellem diplomatiske aktører, også uden at nogen nødvendigvis hører om det.
Sammen med panelet diskuterer vi blandt andet:
- Kan EU stadig spille en rolle som global fredsaktør?
- Hvad kan vi lære af forhandlingsprocesserne i Kosovo/Serbien og Iran?
- Kan den model, der samlede EU, USA, Rusland, Kina, Frankrig, Storbritannien og Tyskland om Iran-aftalen, inspirere en fremtidig fredsproces i Ukraine?
- Hvordan påvirker krigene i Ukraine og Gaza EU’s muligheder for at mægle?
- Hvad kræver det, hvis EU igen skal være en troværdig diplomatisk brobygger?
Mød panelet
Isabel Bramsen er freds- og konfliktforsker ved Lunds Universitet med særlig ekspertise i international mægling, fredsprocesser og diplomati. Isabel er dette års modtager af Ebbe Kløvedal Reichs Demokratistafet.
Stine Lehmann-Larsen er vicedirektør ved European Institute of Peace (EIP), hvor hun leder internationale freds- og dialogindsatser i blandt andet Ukraine, Israel og Palæstina. Hun vil give et indblik i EU’s muligheder og begrænsninger som fredsaktør.
Karen Stokkendal Poulsen er dokumentarfilmsinstruktør med en baggrund i statskundskab og international politik. Hun står bag den prisnominerede dokumentar Forhandleren om EU’s rolle som mægler mellem Serbien og Kosovo og er aktuelt i gang med en ny dokumentar om EU’s rolle i forhandlingerne om atomaftalen med Iran.
Kasper Tonsberg Schlie, sekretariatsleder i DEO, er moderator.
Vi glæder os til et dialogmøde med filmklip, analyser og debat om EU’s muligheder for at skabe fred i en tid, hvor magtpolitikken igen sætter dagsordenen.
