Praktisk information
Debatarrangementet er gratis, men tilmelding nødvendig.
Tilmeld dig på siden her.
De omkring 450 millioner EU-borgere, der bor i EU’s 27 medlemslande, vælger de 705 politikere, der sidder i Europa-Parlamentet. Sammen med Ministerrådet, hvor medlemslandenes regeringer sidder, lovgiver Parlamentet på de fleste politiske områder i EU.
Men hvor meget magt har Parlamentet, når der skal forhandles med medlemslandene? Hvilken indflydelse har de mere end 25.000 lobbyister, der arbejder i Bruxelles? Hvad kan man få indflydelse på som helt almindelig vælger i Danmark?
Kom med til spørgetime og magtanalyse med to eksperter på europæisk politik, så du bliver helt skarp på EU forud for valgkampen til EU-valget.
Rasmus Nørlem Sørensen er chefanalytiker i DEO og ekspert i EU, europæisk demokrati og europæisk politik. Chefredaktør for bogserien Samfundstanker, hvori han har udgivet 25 bøger om EU.
Roman Senninger er professor ved statskundskab på Aarhus Universitet. Han forsker i sammenspillet mellem institutioner og politiske aktører på det lokale, nationale og overstatslige niveau i EU.
Debatmødet er en del af et debatprojekt, som DEO afvikler i samarbejde med Folkebevægelsen mod EU, Europabevægelsen og Nyt Europa, der er finansieret af Europa-Nævnet.