Praktisk information
Debatmødet er gratis, men tilmelding nødvendigt.
Tilmeld dig her.
Den 23. juni vajede EU-flagene over Majdan-pladsen i Kiev i Ukraine efter, at EU-landenes stats- og regeringsledere på et topmøde i Bruxelles besluttede at give Ukraine officiel status som kandidatland i EU. Moldova og Georgien indsendte også sine optagelsesansøgninger i de første dage af krigen, og mens Moldova fik kandidatstatus, må Georgien vente med at få samme titel.
Det er en historisk beslutning, at EU har valgt at give et krigshærget Ukraine kandidatstatus. Mens mange lande støtter beslutningen, har det også efterladt en bitter smag i munden hos øvrige lande, der har siddet i EU’s venteværelse i adskillige år. Det er særligt de seks Balkanlande Montenegro, Serbien, Nordmakedonien, Albanien, Bosnien-Hercegovina og Kosovo, der alle i varierende grader har påbegyndt deres rejse mod medlemskab i EU, men som oplever en manglende interesse fra EU, der ikke har optaget noget land siden Kroatien blev medlem i 2013.
På topmødet mellem EU og Vestbalkan den 23. juni 2022 måtte lederne fra de seks lande på Vestbalkan også gå tomhændede hjem. Her blev det eksempelvis besluttet, at Bosnien-Hercegovina igen i år ikke fik tildelt status som kandidatland og at Nordmakedonien og Albanien, der henholdsvis fik kandidatstatus for 17 og 8 år siden, ikke kunne påbegynde sine optagelsesforhandlinger.
Hvordan forholder EU sig til udvidelsesforhandlinger set i lyset af krigen i Ukraine? Hindrer en udvidelsestræthed i EU-landene optagelse af landene på Balkan? Hvorfor får Ukraine og Moldova kandidatstatus, mens flere Balkanlande må vente? Hvad hindrer EU i at give Bosnien-Hercegovina kandidatstatus samt at påbegynde optagelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien?
Oplæg og debat med Zlatko Jovanovic.
Zlatko Jovanovic
Zlatko Jovanovic er analytiker i DEO og Balkanekspert. Han har en ph.d. i Balkanlandenes historie, han underviser og skriver om Balkan og er rejseleder på DEO’s rejser til området.
