Praktisk information
Debatarrangementet er gratis, men tilmelding nødvendig.
Tilmeld dig på siden her.
De kommende seks måneder har Sverige det roterende formandskab i EU. Efter tjekkerne har ledet slagets gang i det forgangne halvår, er det nu Sverige, der skal organisere og lede møder og forhandlinger mellem medlemslandenes regeringer i Ministerrådet.
Mottoet lyder Et grønnere, mere sikkert og friere Europa.
Sverige har lagt en ambitiøs plan for den første halvdel af 2023, som kommer til at spille en nøglerolle, når det gælder fastlæggelsen af den politiske kurs for EU. Blandt hovedprioriteterne er en styrkelse af sikkerheden for EU-borgere og EU’s rolle i verden.
Da EU-parlamentets formand Roberta Metsola var på besøg i Sverige nævnte Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, også Ruslands invasion af Ukraine, som ikke er omfattet af hovedprioriteterne. Det omfatter blandt andet strammere sanktioner mod Rusland.
Der venter dog svenskerne en svær opgave i at holde sammen på EU over for Rusland, da Ungarn flere gange har stillet sig i vejen, når EU eksempelvis har ville indføre yderligere sanktioner mod Rusland. Derudover vil Sverige fortsat prioritere økonomisk og militær hjælp til Ukraine samt støtte Ukraine i at gennemføre reformer, så landet kan komme tættere på EU-medlemskab.
Hvad er et formandskab og hvordan kan det sætte dagsordenen for EU-samarbejdet? Hvordan ser den svenske EU-politik ud historisk set? Hvad er Sveriges politiske ståsted på formandskabet og hvilken betydning har den nye svenske regering for, hvilken retning EU-samarbejdet går i? Hvordan spiller formandskabet sin rolle på blandt andet sikkerhedspolitikken?
Oplæg og debat om det svenske formandskab i EU med Hans Mouritzen.
Hans Mouritzen
Hans Mouritzen er seniorforsker ved DIIS – Dansk Institut for Internationale Studier. Han har udviklet teori om internationale organisationers autonomi, småstaters udenrigspolitik, hvordan ydre trusler påvirker et samfunds indre sammenhold og hvordan politikere bruger ’historiens lære’ i udenrigspolitiske beslutninger.
Debatmødet har modtaget støtte fra Europa-Nævnet.