Praktisk information
Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding.
Alligevel er der fra politisk side bred interesse for at udnytte teknologien, der kan give et skub i det samlede klimaregnskab. Gassum uden for Randers er udset til at være centrum for et af verdens største landbaserede CO2-affaldsdepoter. Man forventer, at der kan pumpes i omegnen af 500 millioner ton CO2 ned i undergrunden omkring Gassum, og deponiet vil strække sig langt ind i Randers Kommune. På overfladen er der huse, lokalsamfund og naturområder.
Forventningen er, at prisen for at udlede et ton CO2 fra industrien vil stige i fremtiden. Når det engang bliver dyrere at udlede CO2 end at fange og lagre den, bliver industrien selv i stand til at betale for at lagre den del af deres udledninger, der kan fanges i røggassen. På den måde kan ejerne af et CO2-depot tjene penge ved at sælge lagerplads.
Et løfterigt teknologisk fix med alvorlige ubekendte
Selvom EU og Danmark i stigende grad orienterer sig mod teknologien, er der lang vej endnu. EU bruger store summer på støtteordninger til fangst, transport og lagring af CO2. Teknologien er stadig umoden, og den teknologiske udvikling går langsommere end forventet, men det er ikke desto mindre energistyrelsens forventning, at man i Danmark fra år 2030 bliver i stand til at fange 13 millioner tons CO2 årligt. I EU udgør det også en mindre, men ikke uvæsentlig, del af målsætningen om klimaneutralitet i 2050.
Risikoen for dem, der bor ovenpå lagrene, er dårligt beskrevet: Hvad sker der, hvis CO2 siver op fra undergrunden gennem sprækker og kanaler i de geologiske lag, der skulle sikre, at CO2’en forbliver i undergrunden? Kan en massiv nedpumpning af CO2 føre til landhævning og jordskred?
Kritikere af teknologien fremhæver desuden, at den ikke vil kunne fange al udledning af CO2, og at teknologien i sig selv er energi- og ressourcekrævende. De eksisterende anlæg lever langt fra op til de lovede fangstprocenter. Snarere burde ressourcerne bruges på at finde løsninger, der faktisk ikke danner CO2.
Danmark og EU satser på udbygning af teknologien
Selvom Europa-Kommissionen forventer, at fangst af CO2 kun vil have en lille betydning i 2050, anser den, ligesom de fleste folketingspolitikere, at lagring af CO2 er en nødvendighed. Klimaministeriet fortæller, at der “ikke er nogen vej uden om CO2-fangst”, da den “kan hjælpe med at reducere nogle af de udledninger, der er sværest at komme af med, f.eks. fra kraftvarmeværker og cementproduktion”.
I 2023 underskrev en række EU-medlemslande den såkaldte Aalborg-erklæring, der blandt andet udtrykte et ønske om opskalering af teknologien samt transport af CO2 på tværs af landegrænser. Med andre ord spiller CO2-fangst en stadigt større rolle for EU’s målsætning om at nå sine klimamål.
Projekterne om CO2-fangst og -lagring stiller en række grundlæggende spørgsmål:
- Hvordan forholder løfterne om fangsteffektivitet sig til realiteterne i de eksisterende CCS-anlæg? Og i den forbindelse: Hvor stor er energiregningen?
- Er det rimeligt at lade lokalsamfund og -natur bære de potentielle byrder ved udrulningen af teknologien, eller er det et nødvendigt offer?
- Hæmmer satsningen på CCS incitamentet til reelle bæredygtige løsninger, eller er det en nødvendig del af det samlede klimaregnskab?
- Hvilken indflydelse bør og kan lokalsamfund få i forbindelse med større beslutninger som disse?
Oplægsholdere:
- Jacob Sørensen, klimaaktivist i NOAH, om CO2-fangst, transport og lagring (CCS) i EU og EU’s rolle
- Palle Bendsen, klimaaktivist i NOAH, om modstanden mod CCS i andre dele af landet og ulemper og risici for mennesker, natur og lokalsamfund- og om de faktiske erfaringer med CCS i andre dele af verden.
- Øvrige eksperter offentliggøres snarest.
Debatten afvikles i et samarbejde mellem DEO, NOAH og Randers Statsskole.
