Europas fremtid - Kolding

Tirsdag den 7. maj 2019, kl. 16.30-19.00

Mungo Park, Fredericiagade 1, 6000 Kolding

Debatmøde og EU-teaterforestilling

Hva' så Europa? - Kolding

Europa står overfor store udfordringer. Der er flygtningestrømme, populisme, Brexit, klimaforandringer og skattely. Udfordringer, der er svære at forstå det fulde omfang af, men med konsekvenser for os alle. Mød professor Derek Beach.

OBS: Tilmelding sker på Folkeuniversitetets hjemmeside (klik her)

Med EU-parlamentsvalget lige rundt om hjørnet er det tid til at overveje, hvilke håb og hvilke bekymringer vi har for vores fælles fremtid i Europa. Derfor har DEO og EuropaNU inviteret en række EU-eksperter ud af forskerkontorerne og rundt i landets byer, hvor vi sammen kan debattere fremtidens Europa.

Hvad skal der til for at løse disse udfordringer, som Europa står overfor? Hvad må forblive drømme, og hvad kan blive til virkelighed? Er et forenet Europa vigtigt? Eller er vi groet fast i gamle stukturer?

Denne eftermiddag på Teatret Mungo Park Kolding får vi besøg af professor i Statskundskab ved Aarhus Universitet, Derek Beach. Han vil sætte Europaparlamentet ind i dansk kontekst og gøre det mere håndgribeligt for os, da det for mange forekommer som en fjern og svær størrelse. Hans oplæg vil handle om, hvad EU-Parlamentet er, hvilken rolle det har i EU-systemet, og hvad repræsentanterne, som vi stemmer på, egentligt laver.

Efter arrangementet er det muligt at opleve forestillingen ’Hva så Europa’, der har gjort Europas udfordringer til et absurd og komisk familiedrama.

Arrangementet afholdes i samarbejde med Mungo Park Kolding, DEO og EuropaNU. Det er en del af projektet: Styrkelse af EU-debat i alle egne af landet, der er støttet af Europa-Nævnet. 

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig via Folkeuniversitetets hjemmeside.