Mød din EU-kandidat - Silkeborg

Tirsdag den 21. maj 2019, kl. 16.30-19.00

3F - Langsøhus. Vestre Ringvej 51, 8600 Silkeborg

Valgmøde og ekspertoplæg - hos 3F

Mød din EU-kandidat - Silkeborg

Få styr på EU-Parlamentet og valgets store spørgsmål, før du skal stemme den 26. maj. Oplæg med fokus på arbejdsmarkedspolitik ved DEO's Maria Rosenberg Rasmussen. Mød bl.a. kandidaterne Niels Fuglsang (S), Pia Adelsteen (DF), Ali Aminali (K), Christian Juhl (FB), Karsten Hønge (SF) og Karin Rohr Genz (ALT).

EU-samarbejdet står overfor store udfordringer som fortsat høj arbejdsløshed i en række medlemslande, flygtningekrise, Brexit og klimaforandringer.

Det nye EU-Parlament står fra første arbejdsdag med store udfordringer, som skal løses i samarbejde med den nye EU-Kommission og de 27 medlemslande.

Vi skal til stemmeurnerne og vælge 14 danske medlemmer ud af de i alt 705 folkevalgte i EU-Parlamentet. Hvad vil de danske politikere arbejde for? Et mere socialt EU, et grønnere EU, mere vækst i EU?  

Kom og deltag i debatten om EU’s store udfordringer og hør, hvad kandidaterne vil i Parlamentet. I panelet:

  • Niels Fuglsang, Socialdemokratiet (S)
  • Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti (DF)
  • Ali Aminali, Konservative (K)
  • Christian Juhl, Folkebevægelsen mod EU (FB)
  • Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti (SF)
  • Karin Rohr Genz, Alternativet (ALT)    

De seks kandidater er dem, der har bekræftet deres deltagelse. Til panelet har vi inviteret  kandidater, der dækker et bredt udsnit af partier og i udgangspunktet deltager en fra hvert af de fire valgforbund.

DEO’s arbejdsmarkedsanalytiker Maria Rosenberg Rasmussen indleder valgmødet med et oplæg om valgets store spørgsmål, arbejdsmarkedspolitik og EU-Parlamentet.

Maria Til 3F

Deltagelse: Gratis, tilmeld dig ved at udfylde formularen her på siden.

Hvis du er 3F'er, kan du også tilmelde dig i din egen 3F-afdeling.

3F er vært ved et måltid mad kl. 19.00. 

Mødet er arrangeret i samarbejde med 3F.