Den 30. august 2022 var Danmark vært for et internationalt Østersø-topmøde på Marienborg. Et topmøde der havde på dagsordenen at styrke samarbejdet om energi fra havvind i Østersøen. Topmødet blev afholdt på baggrund af den russiske invasion af Ukraine, og i den forbindelse et voksende ønske om uafhængighed af russisk energi såvel som et ønske omadgang til flere bæredygtige energikilder, der skal promovere EU’s Grønne Pagt, hvor målet er CO2-neutralitet i alle EU-lande før 2050.
Gæsterne på topmødet inkluderer EU-kommissionens formand Ursula Von Der Leyen, Polens premierminister Mateusz Morawiecki, Litauens præsident Gitanas Nauseda, Letlands premierminister Krišjānis Kariņš, Estlands premierminister Kaja Kallas, og Finlands premierminister Sanna Marin.Håbet for topmødet er dermed et tættere energisamarbejde mellem landene, der grænser op til Østersøen såvel som et samarbejde om at få mere fart på den grønne omstilling.
Bornholm – Verdens første energiø
Allerede inden topmødet havde et bredt flertal i Folketinget besluttet, at de planlagte havvindmølleparker på Energiøen i Østersøen (eller Energiøen Bornholm) skal udvides fra at levere 2 gigawatt el fra havvind til 3 gigawatt i 2030. Til sammenligning er Danmark i dag tilkoblet kun 2,3 gigawatt el fra havvindskilder i alt. 3 gigawatt energi svarer til energiforbruget hos 3,3 millioner danske husstande.
Energiøen i Østersøen skal etableres på Bornholm. Det vil sige, at det tekniske udstyr, der gør det muligt at indsamle og fordele energien fra havvindmøllerne, skal placeres på land, mens selve energiøen med havvindmølleparkerne bliver en kunstig ø bygget til formålet og placeres cirka 20 km syd-sydvest for Bornholm.
Tyskland kobles på energiaftale
Samtidig har Danmark og Tyskland indgået en aftale om at øge havvindkapaciteten og dermed etablere et kabel fra energiøen til Tyskland, hvilket betyder, at der til det tyske elnet kan leveres strøm direkte fra energiøen og videre ud til resten af Europa. Aftalen er en ny type samarbejde, hvor de omkostninger og gevinster, der er forbundet med Energiøen Østersøen, fordeles ligeligt mellem alle parter.
Tysklands økonomi- og klimaminister Robert Habeck kalder samarbejdet et ”flagskibsprojekt”. Danmarks ultimative ambition er at femdoble produktionen af strøm fra havenergi inden slutningen af 2030.
”Det er positivt, at landene omkring Østersøen lader klimahensyn og energihensyn trække i samme retning. Den polske regering har dog været hurtigt ude og efterspørge et supplerende fokus på gas, så det er vigtigt, at Danmark og de øvrige lande presser på for, at det er vedvarende energi, der skal i fokus.” – Rasmus Nørlem Sørensen, chefanalytiker i DEO
Skepsis omkring projektets indflydelse på natur og turisme
Det er dog ikke alle, der er positivt stemt for den nye havenergiaftale. Den højspændingsstation, der er placeret på Bornholm i forbindelse med Energiøen og havvindmølleparkerne, var på 90 hektarer i februar 2022. Det var før udvidelsen af projektet, og bliver muligvis endnu større nu, hvor yderligere 1 gigawatt energi skal produceres. Bornholmske talspersoner udviser utilfredshed med den natur som både højspændingsstationen og havvindmølleparkerne vil optage, og nervøsitet for den store turisme på Bornholm, som man frygter bliver spoleret af en havudsigt med mange havvindmøller. Derudover udvises en utilfredshed med den manglende mulighed for den almene bornholmske borger til at stemme om, hvorvidt Bornholm skulle være en energiø i første omgang.
