I alt 6.000 milliarder kroner (806,9 milliarder euro i 2022 års priser) skal sætte skub i den corona-ramte europæiske økonomi frem til 2026. Det er det samlede beløb kaldt NextGenerationEU, hvoraf hovedparten, 723,8 milliarder euro, går til medlemslandenes nationale genopretningsplaner. Støtten bliver fordelt efter landenes størrelse, økonomiske nøgletal og hvor hårdt de blev ramt af nedlukninger.
Et netværk af europæiske journalister ledet af hollandske Follow The Money.eu, som DEO’s medarbejder deltager i, har tidligere vist, hvordan forhandlingerne om, hvem der ville få hvad, var et lukket land for udenforstående. Nu står det klart, at det heller ikke er muligt at få oplyst, hvem der får gavn af den historisk store milliardstøtte.
Dokumenter som journalistsamarbejdet #RecoveryFiles har adgang til, og udtalelser fra centrale kilder viser, at den afgørende beslutning om at mørklægge udbetalingerne blev truffet i de sidste afgørende forhandlinger mellem Parlamentet, Kommissionen og medlemslandenes regeringer i Rådet om retsgrundlaget for genopretningsplanerne i december 2020.
I sommeren 2020 havde kommissionsformanden Ursula von der Leyen lovet ”fuld gennemsigtighed” om prioriteringer og udgifter. I september samme år sagde den franske præsident Emmanuel Macron på en offentlig konference:
”Alle stimulanspakker må gøres tilgængelige i åbne systemer sådan, at borgerne kan følge pengestrømmene og man kan forhindre ødselhed og korruption.”
Også tyske politikere fra partierne CDU/CSU ville have mulighed for at se, hvem de endelige modtagere ville blive.
Tyskland sagde nej
Men den tyske regering ville det anderledes. Socialdemokraten Olaf Scholz, som dengang var finansminister, og i dag er regeringsleder (kansler), satte hælene i marken. Tyskland havde i efteråret 2020 formandskabet i Ministerrådet og Scholz instruerede sin forhandler at modsætte sig en samlet redegørelse for udbetalingerne.
Daniel Boeselager, der er tysk medlem af EU-parlamentet for De Grønne, der deltog i de afgørende forhandlinger, siger:
”Den tyske regerings repræsentanter var modstandere af at publicere navne på støttemodtagere men også modstandere af, at landene skulle bruge det samme datasystem for at kunne sammenligne forskellige støtteordninger.”
Den tyske regering har på trods af gentagne forespørgsler ikke ville kommentere sin holdning. Resultatet af forhandlingerne blev, at medlemslandene blev forpligtet til at samle data ind om, hvem der modtager hvad, men ikke til at rapportere de data videre til Kommissionen og heller ikke at gøre deres samlede registrering offentligt tilgængelig.
Kravet fra Kommissionen er, at medlemslandene skal have fungerende nationale kontrolsystemer, som EU’s Revisionsret og Kommissionens anti-svindel enhed OLAF eventuelt senere kan få adgang til.
”Det er, hvad man blev enige om, det er ingen juridisk forpligtelse at publicere modtagerne. Enkelte medlemslande kan vælge at gøre det alligevel, men det er ikke et krav for at modtage støtten,” forklarer Celine Gauer, der er generaldirektør i EU-Kommissionen og chef for genopretningsplanens task force.
Til hvad men ikke til hvem
Medlemslandenes genopretningsplaner er offentlige dokumenter. Her kan man se, hvilke områder landene har som prioriteter, som det grønne, og digital omstilling, og hvilke betingelser Kommissionen har stillet for udbetalingerne. Men oplysninger om de konkrete udbetalinger til virksomheder, myndigheder og privatpersoner bliver holdt tilbage.
En anden historisk stor udgiftspost i EU-budgettet er støtten til landbruget, herunder de enkelte bedrifter. Det er siden flere år tilbage en betingelse for at modtage støtten, at modtageren accepterer publicering. En sådan ordning blev altså ikke etableret i retsgrundlaget for genopretningsfonden.
Det er i skrivende stund uklart, hvilke lande der går ind for en åben redegørelse alligevel. Litauen, Slovakiet, Rumænien og eventuelt Spanien har givet udtryk for, at det kan komme på tale. I Frankrig, hvor præsident Macron talte sig varm for en sådan ordning, har myndighederne hidtil ikke efterkommet forespørgsler fra avisen Le Monde.
Sverige vil ikke oprette et centralt modtagerregister, men det er muligt ved aktindsigt til nogle af de 12 udbetalende myndigheder at få oplyst, hvem de endelige støttemodtagere er. Den svenske energistyrelse har oplyst navne og udbetalinger til foreløbigt 60 forskellige virksomheder og Naturvårdsverket (den svenske miljøstyrelse) har stillet data til rådighed om 4343 udbetalinger for blandt andet økonomiske bidrag til ladestationer til elbiler.
Danmark har valgt ikke at offentliggøre navne på støttemodtagere.
Et centralt spørgsmål er om den manglende åbenhed måske kun er et konstrueret problem. Det kan jo tænkes, at milliardudbetalingerne denne gang forvaltes i den skønneste orden, og at svindel og nepotisme med EU-midler hører fortiden til.
Mihaly Fazekas, ungarskfødt lektor ved Det Centraleuropæiske Universitetet i Wien, tidligere Budapest, er skeptisk i forhold til, at det skulle være tilfældet nu.
“I de lande, jeg forskede i, var EU-midler i højere risiko for svig og korruption end lignende nationale udbetalinger. En af grundene er, at når der er masser af penge, der skal bruges hurtigt, som med Genopretningspengene, vil det være mere sandsynligt, at de bliver brugt på overvurderede projekter og udnyttet af korrupte ledere.”
”Folk føler heller ikke, at EU-midler er hårdt tjente skatteyderpenge. De er ligeglade. Og sidst: EU-midler har en tendens til at gå til specifikke projekter i stedet for mere generelle velfærdsudgifter som personlige pensioner. Projekter, der involverer store mængder penge og en masse kompleksitet, har større risiko for at blive ødelagt,” siger Mihaly Fazekas.
Revisorer i ukendt terræn
En talsperson for EU’s Revionsret siger:
“Med hensyn til de tekniske detaljer i disse revisioner befinder vi os på en måde i ukendt terræn. Så i dag kan vi ikke med sikkerhed sige, hvordan det vil fungere i praksis, men sandsynligvis bliver medlemsstaterne nødt til at give os de datasæt, vi har brug for. Faktisk vil vi vide mere, når vi begynder at revidere implementeringen af RRF.”
Direktøren for Kommissionens anti-svindelenhed OLAF siger gennem en talsperson om problemstillingen:
”Som understreget af vores generaldirektør Ville Itälä i hans interview til Financial Times, er det at kunne følge pengene hele vejen til de endelige modtagere nøglen til at bekæmpe svig og beskytte genopretnings- og RRF. Og som nævnt ovenfor er der i øjeblikket ikke noget paneuropæisk værktøj – eller en centraliseret database, for at citere jeres e-mail – til indsamling af data om de endelige modtagere.”
Netværket #RecoveryFiles omfatter nu medarbejdere i 25 medlemslande og agter at fortsætte efterforskningen af, hvem pengene udbetales til. Samarbejdets samordnede Lise Witteman siger:
“Genopretningsfonden vedrører ikke kun offentlige midler, men dens løfte er, at disse penge vil blive brugt til gavn for offentligheden og ikke vil ende i de forkerte hænder. Dette er EU’s og medlemsstaternes chance for at bevise, at man bekymrer sig om at vinde offentlighedens tillid. I sidste ende finder vi ud af det på den ene eller den anden måde.”
Projektet kan følges på https://www.ftm.eu/recoveryfiles med artikelsamling fra onsdag den 29. juni: https://www.ftm.eu/articles/member-states-sabotage-monitoring-of-european-corona-recovery-fund
Twitter: @ftm_EU
Instagram: @followthemoney_nl
Facebook: @followthemoney_nl
