5.371 MILLIARDER DANSKE KRONER (723,8 milliarder euro) er på vej ud til EU’s medlemslande. Det svarer til fem gange EU’s årlige budget eller tæt på otte danske finanslove.
Pengeregnen falder som følge af 600.000 tabte liv til Covid-19 og en europæisk økonomi i knæ, for at bruge Kommissionsformand Ursula von der Leyens ord. Hun tilføjede efter et afgørende topmøde mellem stats- og regeringscheferne i juli 2020:
”Denne uge har vi ikke kun lagt tabuer og faste forestillinger til side, vi har passeret en afgørende milepæl i vores union.”
Et samarbejde mellem journalister i 12 EU-lande, #RecoveryFiles, samordnet af den hollandske medieplatform Follow the Money, viser imidlertid også, at de folkevalgte politikere i medlemslandene har haft en meget begrænset indflydelse på de nationale genopretningsplaner, ligesom også Europa-Parlamentet hurtigt blev parkeret på sidelinjen.
Hvilke projekter pengene skal gå til, og betingelserne derfor, er i realiteten blevet afgjort mellem embedsmænd i Kommissionen og i medlemslandenes finansministerier.
David Bokhorst, tidligere rådgiver for det hollandske parlament, nu forsker på det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze, siger, at nationale parlamenter i coronaramte lande har følt sig nødt til at acceptere betingelserne for støtten, fordi deres lande har et stort behov for pengene:
”Det betyder, at den centrale kontrol fra EU overfor medlemslandene bliver strammet og at den udøvende magt – regeringernes magt overfor parlamenterne – bliver styrket,” siger han.
En historisk beslutning
Flest penge i absolutte tal i danske kroner (bidrag og lån slået sammen) får Italien (1.421 milliarder) fulgt af Spanien (516 milliarder), Frankrig (293 milliarder), Rumænien (217 milliarder) og Tyskland (190 milliarder).
Flest penge i forhold til landenes økonomier får Grækenland (16,27 %), Rumænien (13,1 %), Kroatien (11,68 %), Italien (10,71 %) og Portugal (7,82%) – alle procenttal i forhold til landenes BNP 2019.
Danmark havner langt nede på disse lister med 11 milliarder kroner i støtte, og intet ønske om lån. Det svarer til 0,5 % af BNP.
Den historiske beslutning blev, med Kommissionens forkærlighed for at finde på sloganer og forkortelser på engelsk, kaldt NextGenerationEU, og indeholder altså en såkaldt Recovery and Resilience Facility (RRF), på EU-dansk en genopretnings- og resiliensfacilitet eller bare: genopretningsfond. EU giver her sig selv en økonomisk vitaminindsprøjtning i hestestørrelse, hvilket er noget helt nyt efter år med krav om budgetbalancer og nedskæringspolitik.
Pengene lånes på de internationale markeder ved at udstede obligationer, altså med andre ord: EU trykker nye penge. Tilbagebetaling? Det vil man vende tilbage til i næste langtidsbudget fra 2028. Der er ideer på tegnebrættet som en afgift på plasticaffald, en kuldioxidskat på importvarer fra ikke EU-lande, penge fra handlen med kuldioxid-udslipcertifikater og måske skat på digitale tjenester.
Initiativet er et brud med alle hidtil etablerede forestillinger om, hvad EU må og ikke må gøre. Ursula von der Leyen lagde derfor vægt på den demokratiske forankring:
”Fordi dette er en europæisk investering i vores Europæiske Union, er det nødvendigt, at Europa-Parlamentet spiller en afgørende rolle,” sagde hun og tilføjede:
”Som medlovgiver skal Parlamentet have fuld indflydelse på udformningen af faciliteten og hvordan den fungerer. Kommissionen vil garantere fuld gennemsigtighed ved at stå parat til en struktureret dialog om prioriteringer og udgifter og en gennemført dialog om holdninger i medlemslandene,” lød det i Europa-Parlamentet den 23. juli sidste år.
Helt sådan kom det ikke til at gå.
Parlamenterne på sidelinjen
I Italien blev den nationale genopretningsplan på 511 milliarder kroner i bidrag og 910 milliarder kroner i lån formelt stemt igennem af det italienske parlament den 26. april 2021. Men planen, som de italienske politikere stemte for, var ikke den samme, som den Draghi-regeringen sendte til Bruxelles. I den endelige version var 3 milliarder kroner flyttet fra digital til grøn omstilling, til fordel for den italienske gasindustri.
I Slovenien (13,4 milliarder i bidrag plus 5,2 milliarder i lån) og Tjekkiet (52 milliarder i bidrag) blev de nationale planer holdt hemmelige i flere måneder efter at de var vedtaget.
Rumænien får 106 milliarder kroner i bidrag og 111 milliarder kroner i lån. Den rumænske plan blev ikke behandlet i parlamentet. ”Det er der intet behov for, planen er regeringens projekt, ” sagde premierminister Florin Cîțu den 14. maj 2021.
Polens plan er endnu ikke vedtaget af Kommissionen som følge af de skærpede konflikter, om landet er en retsstat eller ej. Sideløbende med den konflikt har de regionale polske myndigheder klaget over, at ikke er blevet hørt af regeringen. Den foreløbige polske plan er lagt af regeringen, men ikke behandlet af parlamentet.
Heller ikke Ungarns plan er godkendt af Kommissionen eller vedtaget af Ministerrådet. De lokale og regionale myndigheder (MÖSZ), har klaget til Kommissionen over, at de ikke er blevet hørt af regeringen. Budapests borgmester Gergely Karácsony gjorde opmærksom på det samme i juni i år. I Ungarns foreløbige plan vil hovedstaden Budapest, hvor regeringspartiet Fidesz er svagere end ude i landet, slet ikke få nogle af pengene. Transparency International og seks andre åbenhedsorganisationer har gjort Kommissionen opmærksom på risikoen for korruption i det ungarske arbejde med genopretningsmidlerne.
Frankrig regner med 292 milliarder kroner i støtte (ingen lån) og har henvist til en omdiskuteret reform af landets pensionssystem som en betingelse for støtten. Den indgår i forvejen i landets nationale genopretningsplan France Relance fra 2020. Den plan er dog afhængig af, at præsident Emmanuel Macron bliver genvalgt i april 2022. Den usikkerhed til trods er den franske plan godkendt af Kommissionen.
I Tyskland (190 milliarder i bidrag) krævede det liberale FDP, at budgetudvalget i det tyske parlament Bundestag ikke blot skulle kunne afgøre de tyske genopretningsplaner, men også kunne nedlægge veto mod andre landes planer, hvis de ikke opfylder bestemte betingelser og aftalte delmål. Forslaget blev stemt ned af alle øvrige partier. Kravet kan dog genopstå afhængigt af, hvilken rolle FDP får i den kommende tyske regering.
Holland havde længe en førende rolle i den så kaldte sparebande, da man sammen med Danmark, Sverige og Østrig var skeptiske overfor selve idéen om, at EU skulle lånefinansiere medlemslandenes genopretningsplaner. Holland ville have en såkaldt national nødbremse for hele øvelsen. Men de politiske forhandlinger mellem 17 partier i landet sandede til efter valget i marts 2021. Holland har af den grund hverken en parlamentarisk støttet regering eller fået indleveret en genopretningsplan.
På kant med betingelserne?
Danmarks genopretningsplan på 11 milliarder kroner har regeringen som afsender. Der er ikke blevet stemt om den i Folketinget. Dog har Europaudvalget haft planen til diskussion på mindst 15 udvalgsmøder. Planen er også blevet vendt en enkelt gang i Finansudvalget. Det hører med til billedet, at den danske plan ikke indeholder noget, som ikke i forvejen var en del af forlig mellem regeringen og oppositionen. Den danske plan kan af den grund siges at have en indirekte parlamentarisk forankring.
Lignende forhold gælder for Sveriges plan. Den er i skrivende stund hverken godkendt af Kommissionen eller vedtaget af Ministerrådet, da planen fra svensk side er ændret et par gange undervejs. Det svenske parlament Riksdagen har indirekte stemt om planen ved, at indholdet er dækket af den svenske finanslov. Fælles for de danske og svenske planer er således, at de ikke indeholder noget, som ikke ville blive gennemført alligevel – uanset EU’s genopretningsfond. Hvorvidt det er i overensstemmelse med genopretningsfondens betingelser, er uklart.
I forordningen (EU-lov) vedrørende oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten står, at ”Støtte fra faciliteten må med undtagelse af i behørigt begrundede tilfælde ikke træde i stedet for tilbagevendende nationale budgetudgifter og skal overholde princippet om EU-finansierings additionalitet.”
Foreløbigt har Kommissionen ikke haft synspunkter omkring, at Danmark, Sverige og andre lande agter at bruge EU-fondsmidler på tiltag, som allerede var besluttede i forvejen.
Fuld deltagelse betød: ret til at høres
Men hvad med Europa-Parlaments deltagelse? Den forsvandt i håndteringen. I november 2020 ville Parlamentet give sig selv ret at stemme om – og nedlægge veto mod – nationale planer, som ikke levede op til målene eller misbrugte fondsmidlerne. En måned senere var det krav forsvundet.
Marcus Ferber fra tyske CSU i den store borgerlige EPP-gruppe i Europa-Parlamentet og medlem af Parlamentets arbejdsgruppe om genopretningsfonden siger, at han ønskede at kunne stemme om de nationale planer, men at presset fra medlemslandenes hovedstæder blev for stort:
”Argumentet var, at vi behøver de her programmer, og vi skal have det afklaret inden jul.”
Veerly Nuyts, talsperson for EU-Kommissionen, forklarer i en mail, at når Ursula von der Leyen i juli 2020 talte om fuld indflydelse for de folkevalgte, så mente hun ikke indflydelse på de faktiske planer, men kun på den formelle beslutning om at oprette genopretningsfonden. Fuld deltagelse var nu reduceret til, at Parlamentet skal høres.
I hvilket omfang planerne reelt er udtryk for nye investeringer, hvordan udgifterne kontrolleres, og hvilken indflydelse erhvervsliv og interesseorganisationer har haft på prioriteringerne, vil vi følge op på i kommende publikationer i regi af Follow the Money og dermed også på EU-nyt, DEO.
./.
Fodnoter:
Alle tal i danske kroner er udregnet efter kurs 1 euro = 7,42 danske kroner.
I starten af november 2021 er 22 nationale genopretningsplaner godkendte af Kommissionen og vedtagne af Ministerrådet; alle undtaget planerne for Polen, Ungarn, Bulgarien, Holland (ej indleveret) og Sverige. Vi bruger i denne artikel kun de beløb, der er godkendt af Kommissionen og Rådet.
I arbejdet med #RecoveryFiles deltager medarbejdere fra DEO Danmark, RISE Rumænien, Bird Bulgarien, Die Welt Tyskland, Denik Tjekkiet, Ostro Slovenien, Atlatszo Ungarn, IRPI Italien, Le Monde Frankrig, Onet Polenog Euractiv.com, med samordning, databehandling og løbende rapportering i regi af hollandske Follow the Money.nl
