“Udvidelser giver ofte debat om unionens natur, og eftersom EU ikke er færdigudviklet, bliver denne debat ved med at være vigtig og aktuel. For tiden drejer debatten sig om hvilke andre Balkanlande end Slovenien og Kroatien, der skal med.
Bogens indledningskapitel handler om EU’s syn på Balkanudvidelsen.”
Bogens indledningskapitel handler om EU’s syn på Balkanudvidelsen. Med udgangspunkt i Københavnerkriterierne diskuteres forskellige positioner i udvidelsesdiskussionen og den udvidelsestræthed, der for tiden kaster skygger over debatten om Balkanudvidelsen. Kapitlet berører også den aktuelle geopolitiske situation, hvor især Kina og Rusland øger deres politiske og økonomiske tilstedeværelse i regionen.
EU set fra Balkan
De øvrige kapitler behandler EU set fra Balkan. Først fremhæves Balkanbefolkningernes erklærede tilhørsforhold som europæere, dernæst behandles de seks Balkanlande parvist, ud fra hvor langt de er nået i deres optagelsesproces.
Det første par, Montenegro og Serbien, ses i dag som frontløbere, der er tættest på optagelsen i unionen. Men selv om de to lande har påbegyndt deres forhandlinger om optagelse, er der lang vej til medlemskab, ikke mindst fordi landene for tiden fremviser et decideret tilbageskridt på flere områder, herunder mediefrihed.
Omvendt med Albanien og Nordmakedonien: Disse lande slås stadig med for eksempel juridiske reformer, men har samtidig formået at gennemføre en række andre vigtige og nødvendige reformer.
Endelig er der Bosnien-Hercegovina og Kosovo, som stadig befinder sig på et tidligt stadium i optagelsesprocessen. Disse to er ikke kun meget langt fra EU-medlemskab, men viser også kun meget langsomme fremskridt.
Villige og parate
En af bogens konklusioner er, at på trods af det primært negative indtryk, gav især to af 2019-landerapporterne fra EU-Kommissionen anledning til en vis optimisme, nemlig rapporterne for Albanien og Nordmakedonien.
De to lande – som vi i bogen tilbage i september 2019 beskrev som “forvandlingsvillige og forhandlingsparate” – har nemlig opnået gode resultater på flere områder. De gennemførte en række vigtige reformer på retsstatsområdet og udviste stor iver for at komme tættere på EU-medlemskab, en udvikling, Rådet for Den Europæiske Union anerkendte ved at indstille landene til at begynde tiltrædelsesforhandlingerne med EU.
Benspænd fra Danmark, Holland og Frankrig
Til de to landes store skuffelse blev beslutningen i første omgang udskudt. Det skete på grund af interne politiske forhold i selve EU. Det var især Frankrig, Holland og Danmark, der var imod forhandlingerne.
Derfor blev det bl.a. diskuteret, hvorvidt de to lande skulle skilles fra hinanden, så Nordmakedonien kunne gå forrest i forhandlingerne med Unionen, eller om hele optagelsesproceduren skulle ændres.
Grønt lys for optagelsesforhandlinger
Men midt i disse corona-tider – tirsdag d. 24. marts – gav EU’s Udenrigs- og Europaministre deres politiske samtykke til at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien. To dage senere blev påbegyndelse af forhandlingerne også formelt godkendt af medlemmerne af Det Europæiske Råd. Dermed åbnedes endnu et nyt kapitel i udvidelsesdebatten om Balkan.
En debat, som bestemt ikke bliver mindre vigtig eller livlig i den kommende tid.
Du kan læse hele bogen i pdf helt gratis her: Skal hele Balkan med i EU? Samfundstanker #11
Du er også meget velkommen til at støtte vores arbejde ved at tegne medlemskab af DEO. Det koster 300 kr. om året og giver dig medlemsrabatter og så får du vores næste bøger direkte i postkassen, når de udkommer.
