Ifølge meningsmålingerne er det ikke givet, at Sloveniens nuværende premierminister, den kontroversielle Janez Janša, får lov til at lede landet igen og dermed sammenlagt indtager fjerde periode som premierminister igennem årene. Faktisk er det centrum-højre-koalitionen eller den rød-grønne koalition, der står til at kunne tage magten i Slovenien.
Janez Janša i modvind
Janša har gennem hele sin politiske karriere været en ekstremt polariserende figur i Slovenien, der ofte bliver betegnet som Sloveniens svar på den ungarske premierminister Viktor Orbán eller kaldt for Mini-Trump. Med det refereres til hans udfarende udtalelser på Twitter med ofte hadefuldt indhold rettet imod både journalister, presse og flygtninge, og samtidigt, med blikket rettet mod det ungarske forbillede, har ført en mediepolitik, der som følge af ofte lyssky forløb har privatiseret statslige medier og lagt den i regeringsvenlige såvel som ungarske hænder.
De begrænsninger, der er blevet pålagt de regeringskritiske medier, er desuden blevet fulgt op af restriktioner på de civile rettigheder i landet, idet store forsamlinger har været forbudte. Officielt har begrundelsen for restriktionerne på medier og forsamlinger været covid-pandemien, men det formodes, at det i stedet har været et forsøg på at bekæmpe den ulmende utilfredshed i befolkningen. En utilfredshed, som ikke mindst opstod i forbindelse med fejringen af 30-års jubilæet for Sloveniens selvstændighed i juni 2021. Fejringen, som forløb om sommeren på et tidspunkt uden corona-restriktioner, udviklede sig nemlig til en regulær kampplads mellem Janšas tilhængere og modstandere. Her afholdt regeringen en fest for landets selvstændighed på en af hovedstaden Ljubljanas centrale pladser, mens der udenfor – og på den anden side af et højt hegn – samledes tusinder af utilfredse mennesker, der demonstrerede imod Janšas regering og advarede imod den igangværende afvikling af det liberale demokrati og opløsningen af civile rettigheder i landet. Janša afviste kritikken og delegitimerede protesterne ved at kalde demonstranterne for kommunister og jugo-nostalgikere.
Janša selv er ikke uerfaren med at udnytte politisk stormvejr til egen vinding, forklarer Zlatko Jovanovic, der er analytiker i DEO og Balkan-ekspert. Janša kom nemlig senest til magten i 2020 ved at udnytte uenigheden blandt partierne i den daværende venstrefløjregering, hvor SDS (Det slovenske demokratiske parti), uden et nyt parlamentsvalg, overtog regeringsposten direkte fra venstrefløjsregeringen. Da coronapandemien i 2020 brød ud, appellerede Janša nemlig til nødvendigheden i stabilitet og argumenterede for, at Slovenien – fremfor et nyvalg – havde brug for en regering til at komme igennem pandemien.
Kritikere hævder dog, at Janša har gjort en større indsats for at lukke munden på kritikere og på at afmontere demokratiet i Slovenien end på faktisk at bekæmpe covid-pandemien. Ved at henvise til de store protester, der har stået på de sidste par år, har oppositionen forlangt, at der skulle udskrives valg, da de ikke mente, at Janšas regering afspejlede befolkningens vilje. Dog har Janša vedholdende afvist udskrivelse af valg ved at bruge covid-pandemien og dermed en fare for smittespredning som undskyldning for at udskyde det. Men i og med, at valgperioden på de fire år er ved at være ovre, var Janša tvunget til at udskrive det – i kølvandet på en periode en stor, politisk og social uro i landet.
Sloveniens historie efter 1989: Hvorfor er politikken så kontroversiel?
Forklaringen på den store folkelige modstand imod Janšas politik skal blandt andet findes i Sloveniens særlige vej efter Jugoslaviens opløsning og i nye generationstypiske tendenser. I modsætning til mange andre østeuropæiske lande gennemgik Slovenien ikke en overgangsperiode i 1990’erne med en økonomisk chokterapi med omfattende privatiseringer af statslige og offentlige selskaber, forklarer aktivist og forsker Gal Kirn i et interview med Zlatko Jovanovic. Derimod fokuserede Slovenien på en socialdemokratisk model, der i vid udstrækning bevarede en velfungerende offentlig sektor fra det socialistiske Jugoslavien. Tiltag, der har været med til at sikre, at korruptionen i landet indtil nu er forblevet lav – på niveau med de nordeuropæiske lande. Den lave korruption samt det faktum, at mediefriheden indtil nu også har været stor betyder, at Slovenien som regel er blevet betragtet en duks blandt de lande, der kom med i EU i 2004. Landet, der ligger på grænsen mellem Balkan og Centraleuropa, var for eksempel det første land fra det tidligere Jugoslavien til at få medlemskab af både EU og NATO. Men de senere par år har vidnet om et stort pres på både liberale og demokratiske institutioner såvel som en atypisk økonomisk liberalisering og privatisering i landet.
Demokratiets tilbagegang i Slovenien
Ifølge den netop offentliggjorte årsrapport om demokratiets tilstand i alle verdens lande, som udarbejdes af den amerikanske NGO Freedom House, er Slovenien dét land i Europa, der i 2021 oplevede det allerstørste fald i demokratiet. Den negative udvikling hænger sammen med Janez Janšas højrefløjsregerings angreb på de slovenske civilsamfundsorganisationer og på medie-, forsknings- og forsamlingsfriheden i landet. Andre store problemer er korruption, som i Slovenien hænger sammen med regeringens tætte forbindelser til storkapitalen og Janšas politiske forsøg at påvirke udnævnelsen af dommere og ledere af forskellige offentlige- og forskningsinstitutioner.
Ifølge Freedom House vurderes Slovenien dog fortsat til at være et frit land. Det rangerer stadig højt blandt landene i Central- og Østeuropa, hvor Slovenien indtil i år var det mest frie land i Øst- og Centraleuropa. Men fortsætter den demokratiske tilbagegang i landet, vil Slovenien potentielt set glide henimod at blive et hybrid-regime, som kendetegnes af en blanding af demokratiske og autoritære træk.
Kritikere advarer om, at Janez Janša er ved at udvikle Slovenien til et nyt Orbán-land. Den ungarske premierminister Viktor Orbán, hvis højre-populistiske parti Fidesz i starten af måneden vandt stort ved parlamentsvalget i Ungarn, er ikke kun et politisk forbillede for Janša, men Janšas parti, Sloveniens Demokratiske Parti (SDS), har også tætte relationer til både Fidesz samt til en række oligarker tæt på Orbáns regering. Janšas regering har også forsøgt at gennemtvinge flere privatiseringskampagner som sigter efter at tilgodese Janšas tilhængere og ramme hans modstandere negativt. Det sker blandt andet ved, at en række regeringskritiske ngo’er og forsknings- og kulturinstitutioner bliver frataget deres statsstøtte, og at der samtidigt bliver gennemtvunget ansættelser af regeringsvenlige personer i organisationerne.
Således, imens Janša de seneste par år i bedste Trump-stil har angrebet og prøvet at diskreditere de kritiske medier i Slovenien, og blandt andet har frataget statsstøtten til det nationale nyhedsbureau STA, er der dukket flere nye, pro-Janša medier op. Disse ejes ofte af de oligarker, der er tæt på Orbán, og kritikere mener, at de nye medier bedriver ren Janša-propaganda i stedet for kritisk og uafhængig journalistik.
Mobilisering af befolkningen på tværs af skel
Iføge Gal Kirn er sidste års folkeafstemning om et forslag om privatisering af vand og byggetilladelser i nogle af Sloveniens mest naturskønne områder særligt emblematisk for en voksende mobilisering af oppositionen. Her forenede den slovenske befolkning sig på tværs af generationer og politiske skel for at nedstemme forslaget, hvor 86 procent stemte imod. Folkeafstemningen havde en valgdeltagelse på 50 procent, hvilket er højt for en folkeafstemning i Slovenien. Ifølge Zlatko Jovanovic tyder meget derfor på, at vi ved dagens parlamentsvalg kan se en øget stemmedeltagelse, som bliver højere end de sidste par valgs gennemsnit på cirka 50 procent. Det kan derfor meget vel være, at Janšas forskellige reformer, der har haft til formål at fastholde magten, i sidste ende vil give bagslag for ham, vurderer Zlatko Jovanovic.
En ny generation i slovensk politik?
Selvom håbet ikke er ude for Janša, er det store spørgsmål, ifølge meningsmålerne, hvilke af de to oppositionskoalitioner, der vinder. Her står det tæt mellem centrumhøjre-koalitionen og den rød-grønne-koalition. Centrumhøjre-koalitionen, der ledes af partiet Gibanje Svoboda (GS), er nærmest opstået ud af det blå og vurderes at være en politisk døgnflue, der ofte er set før i slovensk politik, vurderer Zlatko Jovanovic og Gal Kirn. Centrumhøjre-koalitionen fokuserer primært på den gradvise opløsning af civile og politiske rettigheder, men holder sig tavse omkring den voksende sociale ulighed.
Selvom centrumhøjre-koalitionen står godt i meningsmålingerne, påpeger Gal Kirn, at den rød-grønne koalition virkelig er interessant og opsigtsvækkende, da den indikerer et generationsskred i slovensk politik, der muligvis vil kunne være definerende.
Det relativt nye, øko-socialistiske Levica, som er en sammenslutning mellem Miljøpartiet (TRS) og De Demokratiske Socialister (IDS), fik lidt under 10 procent af stemmerne ved det seneste parlamentsvalg i 2018. Her blev partiet næststørst i et af landets otte storkredse og vandt i fire ud af 14 kredse i hovedstaden Ljubljana samt i byen Koper ved Adriaterhavet. Ifølge Gal Kirn, er Levica et udtryk for, at særligt den yngre generation er blevet politisk mobiliserede, og at venstrefløjen i Slovenien – såvel som i flere andre lande i Sydøsteuropa – har revitaliseret sig. Den tidligere dominerende Jugo-nostalgi, der er præget af en følelse af både personlig, historisk og politisk kontinuitet mellem Jugoslavien og Slovenien, er ved at være væk. Partiet har som konstellation af to mindre partier derimod formået – fra græsrodsniveau – at etablere sig i Parlamentet ved at fokusere på en progressiv øko-socialistisk dagsorden bestående af tre søjler, herunder sociale vilkår, miljøvilkår og de skrøbelige demokratiske og liberale institutioner.
Gal Kirn lægger vægt på, at Levica har lært af de sidste to år som opposition, og at den, alt afhængig af valgresultatet i dag, i højere grad vil være i stand til at kunne samarbejde og føre sin politik ud i livet.
På sigt ville parlamentsvalget i dag, hvis det formår at gøre op med Janša, dermed kunne være et tegn på, at politikken i Slovenien, som følge af særligt en den yngre generation, der er vokset op med afstand fra Jugoslavien, men med erfaringerne fra finanskrisen tæt på livet, har overskredet nogle af dogmerne fra overgangsperioden,hvor venstrefløjen var ensbetydende med nostalgi efter Jugoslavien. Stod valget til de unge i landet alene, ville det være partier som Levica, Piratpartiet, det helt nye grønne parti Vesna og Socialdemokraterne, der ville blive de største partier.
Denne støt voksende popularitet blandt de venstreorienterede partier hos de unge er en del af en større tendens i Balkanregionen, forklarer Zlatko Jovanovic. Han peger blandt andet på, at lignende venstrefløjspartier vandt borgmesterposten i Kroatiens hovedstad Zagreb sidste år og at venstrefløjspartier i Serbien fik flotte resultater ved det nylige valg for et par uger siden. Et interessant og løfterigt perspektiv ved de nye rød-grønne partier i det tidligere Jugoslavien er, at de samarbejder tæt med hinanden. På den måde kan de måske skabe den forsoningskraft, som man så længe har ventet på efter Jugoslaviens sammenbrud.
Hør Gal Kirn og Zlatko Jovanovic’ samtaler om de nye rød-grønne bevægelser og valget i Slovenien i dag (det er på engelsk, men danske undertekster vil være tilgængelige inden for få dage) herunder.
