• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Deo Logo 2022

DEO

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

  • Debat
  • Rejser
  • EU-nyt
  • Bøger
  • Undervisning
  • Ung
  • Om DEO
  • Kontakt os
EU-nyt

Pressefriheden og civilsamfundet under angreb i Slovenien

Omkring 100 ansatte, heriblandt mere end 80 journalister, fra det slovenske statslige pressebureau STA står til at miste deres arbejde fra 1. januar 2021, fordi den slovenske regerings Kommunikationsstyrelse har valgt at fjerne pressebureauet fra statsbudgettet.

Af Zlatko Jovanovic
Janša

9. december 2020 by Tina Mensel

Det er det regeringsbærende højrenationale parti Sloveniens Demokratiske Parti (SDS), der har taget denne beslutning med det argument, at STA’s ledelse har nægtet at udlevere en detaljeret forretningsrapport. STA har nægtet at udlevere den, fordi det ifølge pressebureauet strider imod den gældende lovgivning på området, som er lavet for at sikre pressebureauernes journalistiske uafhængighed. 

Pressefriheden i frit fald i Slovenien

Beslutningen om at fjerne STA fra statsbudgettet kommer efter flere måneders angreb på pressebureauet fra især SDS’s leder, Sloveniens premierminister Janez Janša. Siden Janša kom til magten i marts i år, har han jævnligt kritiseret STA og blandt andet beskyldt det for at bryde corona-restriktionerne i forbindelse med dets dækning af de store anti-regeringsprotester, som stod på hele sommeren. 

Siden foråret har Janša jævnligt angrebet STA og andre kritiske medier og civilsamfundsorganisationer i sine tweets. Janša er de senere år blevet kendt for at bruge Twitter til at angribe kritiske medier, offentlige personer og civilsamfundsorganisationer. Det har givet ham tilnavnet ”lille Trump” i Slovenien, men også i udlandet.

STA nægter at give regeringen indsigt i deres arbejde

Janšas angreb på STA har fået en række journalister til at skrive et protestbrev, hvor de argumenterer for, at premierministeren har brugt mere tid på at lægge pres og forsøge at diskreditere kritiske journalister og medier frem for at tage sig af coronakrisen.

Janša svarede ved at kræve indsigt i de ansattes konkrete arbejdsopgaver og deres aflønning i forbindelse med arbejdsopgaverne, hvilket STA har nægtet at udlevere. 

Den slovenske regerings forbindelse til Ungarn, Viktor Orbán og Fidesz

Det, der fik det hele til at accelerere, var, da hovedredaktøren af det højreorienterede politiske magasin Demokracija i midten af oktober tweetede en række påstande om, at STA havde brugt mere tid på at dække udgivelsen af en ny plade af rapperen Zlatko (Zlatan Čordić), som har været en stærk kritiker af Janša-regeringen i forbindelse med sommerens protester, end at dække mødet mellem Janez Janša og den ungarske premierminister Viktor Orbán.

Demokracija ejes i fællesskab af SDS og det ungarske medieselskab Ripost, som har tætte forbindelser til Orbáns regering og SDS’s ungarske søsterparti Fidesz. Janša har brugt hovedredaktørens påstand til at angribe STA i sine tweets for ikke kun – hvad han antager – at være uprofessionel i sit arbejde, men også for at være ikke mindre end ’en skændsel for Slovenien’.

Mange iagttagere påpeger, at måden hvorpå mediebaroner med tæt forbindelse til Viktor Orbán og Fidesz angreb og diskrediterede kritiske medier og journalister i Ungarn for nogle år siden, i høj grad minder om den situation, vi nu ser i Slovenien. 

I sin seneste rapport har organisationen Journalister Uden Grænser kritiseret den hadefulde retorik, som Janez Janša og hans parti – med støtte fra store ungarske medieselskaber – bruger over for kritiske journalister.

Regeringskritiske ngo’er angribes

SDS’s og Janšas smædekampagne retter sig ikke kun mod STA. Det statslige public service-selskab Radio-Television Slovenien (RTV Slovenien) har også gentagende gange stået for skud for premierministeren og hans parti.

Derudover har Janša-regeringen for nyligt også valgt at skære i statsstøtten til en række regeringskritiske NGO’er, hvilket har mødt stærk kritik fra både oppositionen og udenlandske civilsamfundsorganisationer. Det skete oven i en smædekampagne rettet mod forskellige grønne NGO’er, som Janša igen og igen har forsøgt at diskriminere ved at kalde dem for (miljø)terrorister.

Disse grønne ngo’er var med til at starte de store protester, hvor tusindvis af demonstranter dagligt cyklede forbi Parlamentet for at vise deres utilfredshed med Janša-regeringen. Ved at protestere på denne måde undgik demonstranterne at overtræde de stramme corona-restriktioner, som mange mener, regeringen ikke kun bruger til at dæmpe epidemien, men også til at forhindre, at den folkelige utilfredshed fører til flere demonstrationer.

Beslutningen om at fjerne STA fra statsbudgettet møder stærk kritik

På samme måde mener mange, at angrebet på STA skal ses i relation til de nye corona-restriktioner, som regeringen har indført i de seneste uger. Det slovenske journalistforbund har kritiseret Janša og SDS, og betegner beslutningen om at fjerne STA fra statsbudgettet som et angreb på kvalitetsjournalistik i landet.

Luka Mesec fra venstrefløjsoppositionspartiet Levica ser beslutningen om at fjerne STA fra statsbudgettet som et decideret angreb på mediefriheden og selv regeringens centrum-højre koalitionspartier har nu erklæret sig uenige i beslutningen. Også direktøren for EFJ (European Federation of Jornalists) Renate Schroeder har udtrykt bekymring og kaldt beslutningen om at fratage STA finansieringen for en stor trussel mod mediepluralisme og mediefrihed i landet. Endeligt har EU-kommissær Vera Jourova udtrykt sin bekymring for mediefriheden i Slovenien.

Skrevet i: Fremhæv til Forside

Hold dig opdateret på EU og europæisk politik med DEO's nyhedsbrev

Ved at tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev kan du holde dig opdateret på vores kommende arrangementer, debatter, rejser, udgivelser - og meget, meget mere.

Se også
Zlatko Jovanovic i Deadline 11. Juli 2020
EU-nyt

Massive demonstrationer på Balkan

På det seneste har en bølge af demonstrationer fundet sted på Balkan. Er det enkeltstående hændelser eller er det snarere en reaktion på længere tids undertrykkelse og et ønske om mere demokrati? DEO’s Zlatko Jovanovic har været i P1 Orientering og Deadline for at kommentere protesterne på Balkan.

Kyryll Ushakov Dgpqkybix2e Unsplash
EU-nyt

Kronik: Er Polen ved at afmontere retsstaten?

Den 11. januar demonstrerede dommere fra hele Europa mod afviklingen af retsstaten i Polen. Det gav genlyd overalt i de vestlige medier, men budskabet er tilsyneladende ikke trængt ind hos præsidenten, skriver Vibe Termansen, historiker og analytiker hos DEO, i denne kronik hos Altinget.

Samfundstanker 13
Bog

Samfundstanker #13: Kan EU sikre retsstaten?

Velfungerende retssystemer er afgørende for, at Det Indre marked, kernen i EU-samarbejdet, kan fungere. Men gensidig tillid til forvaltning og retfærdig behandling er også en forudsætning for solidaritet mellem lande […]

Læs mere og bestil

Footer

Kom tættere på DEO

  • Kontakt os
  • Medarbejdere
  • Rejseledere
  • Kom med i DEO
    • Bliv medlem
    • Bliv frivillig
    • Ung
Få nyheder fra DEO - tilmeld dig nyhedsbrevet

Hold dig opdateret på EU og europæisk politik med DEO's nyhedsbrev

Ved at tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev kan du holde dig opdateret på vores kommende arrangementer, debatter, rejser, udgivelser - og meget, meget mere.

Om DEO

  • Om DEO
  • About DEO
  • Presse
  • Organisationen
  • Ledige stillinger
  • Datapolitik
  • Handelsbetingelser
Deo Logo

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

Studiestræde 24,
1455 København K,
Tlf. 70 26 36 66
Mail: info@deo.dk

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

DEO · Copyright © 2025 · Log ind

Scroll Up
Vi anvender cookies til at indsamle information om brugen af vores hjemmeside samt til nødvendige tekniske funktioner. De services vi anvender kan bruge cookiedata til målrettet markedsføring på egne og andres platforme. DEO anvender ikke markedsføring. Du kan til- og fravælge cookies her og altid se og ændre dine indstillinger samt se hvordan vi behandler dine data i vores datapolitik.
Samtykke til alle Samtykke til valgte

Indstillinger
Administrer samtykke

Privatlivsoversigt

Denne webside bruger cookies til at forbedre din oplevelse, mens du navigerer gennem hjemmesiden. Ud af disse cookies gemmes de cookies, der er kategoriseret som nødvendige, i din browser, da de er vigtige for, at websitet kan fungere grundlæggende. Vi bruger også tredjepartscookies, der hjælper os med at analysere og forstå, hvordan du bruger dette websted. Disse cookies gemmes kun i din browser med dit samtykke. Du har også mulighed for at fravælge disse cookies. Men fravalg af nogle af disse cookies kan have en indvirkning på din browseroplevelse.

Nødvendig
Altid aktiveret
Nødvendige cookies er absolut nødvendige for, at webstedet fungerer korrekt. Denne kategori inkluderer kun cookies, der sikrer grundlæggende funktioner og sikkerhedsfunktioner på hjemmesiden. Disse cookies gemmer ingen personlige oplysninger.
Præferencer
Cookies i denne kategori bruges udelukkende af de tredje parts services vi bruger på hjemmesiden og husker nogle af dine præferencer.
Markedsføring
DEO anvender ikke disse, men nogle af de tjenester vi bruger ( fx Google ) kan anvende målrettet markedsføring på egne og andres platforme
Statistik
Indsamler og rapporterer oplysninger om brug af hjemmesiden til internt brug Samt hvordan besøgende bruger et websted, hvilke sider på et websted der besøges oftest, eller hvis de får fejlmeddelelser på websider. Disse cookies overvåger kun webstedets ydeevne, mens brugeren interagerer med det.
Powered by CookieYes Logo