• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Deo Logo 2022

DEO

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

  • Debat
  • Rejser
  • EU-nyt
  • Bøger
  • Undervisning
  • Ung
  • Om DEO
  • Kontakt os
EU-nyt

Land og mand med visioner i EU’s formandsstol

Mens coronakrisen raser i Europa, har Portugal overtaget formandskabet i EU-rådet. På dagsordenen for det kommende halve år er blandt andet grøn omstilling, digitalisering og globalt udsyn.

Af Troels Grønbæk
Ep 099740c Sassoli Costa Bureau

25. januar 2021 by Tina Mensel

Da Portugal 1. januar 2021 overtog formandskabet i EU-rådet efter Tyskland, stod det klart, at fokus fra da af ville blive et andet: Hvor sidste halvår af 2020 primært havde haft opmærksomheden rettet mod budget og genopretning, er det nu grøn omstilling, digitalisering, social udvikling og globalisering, der skal på unionens dagsorden.

       Det fortalte Britta Thomsen, medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokratiet 2004-2014, da hun for nyligt holdt oplæg for en virtuel skare af deltagere i et DEO-debatmøde. Temaet for arrangementet var EU under det portugisiske formandskab i første halvår af 2021.

Stærk socialdemokrat

Det er i den tidligere MEP’ers optik en habil herre, der skal stå i spidsen for de portugisiske bestræbelser på at drive EU’s udvikling videre i corona-pandemiens skygge.

       ”Premierminister Antonio Costa er leder af den stærkeste socialdemokratiske regering i Europa. Ved sidste valg scorede hans parti 37 procent af stemmerne, og han er bredt respekteret både i Portugal og det øvrige Sydeuropa, som han flere gange har samlet til en fælles stemme over for det øvrige EU ”, fortalte Britta Thomsen.

Globalisering som pejlemærke

Costa er derudover en visionær europæer. Han har globalisering som pejlemærke, noget som blandt andet kommer til udtryk i hans holdning til digitalisering – et område, hans eget land i øvrigt er kommet langt med:

       ”EU skal satse meget mere på digitalisering, og det skal ske i et samarbejde mellem medlemslandene. Her som på en række andre områder er samarbejde en forudsætning for større global indflydelse”, refererede Britta Thomsen sin portugisiske partikammerat.

Styrket global handlekraft er også afhængig af, at EU øger det politiske samarbejde med brug af simpelt flertal på flere områder, vurderer Costa.

       ”Det gælder både budget, udenrigspolitik, sikkerhedspolitik og spørgsmål om migration”, lyder den kontroversielle melding ifølge Britta Thomsen.

Stærke bånd til Afrika

Antonio Costas vision om, at EU skal spille en mere global rolle, hænger stærkt sammen med Portugals fortid som kolonimagt. Båndene til Afrika er stadig stærke, og landet betragter sig som ekspert i afrikanske forhold.

Det samme gælder Indien, som har høj prioritet for portugisisk udenrigspolitik – så høj, at landet har planer om et EU-Indien topmøde i Porto førstkommende maj. Hertil kommer bestræbelser på at styrke EU’s samarbejde med Mercosur – et stort latinamerikansk handelssamarbejde.

Topmøde om social udvikling

EU’s sociale søjle (en løn til at leve af, adgang til lægehjælp, børnepasning, sundhedspleje med mere) ligger Portugal og Costa meget på sinde. Formandskabet lancerer derfor et udspil herom i marts, fulgt af et topmøde i maj.

Europas fremtid – med borgerinddragelse

På tapetet er ligeledes en Konference om Europas fremtid. Den kommer først i kalenderen i 2022, men forberedelserne er i gang (i dansk sammenhæng er det måske interessant, at tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt kandiderer til lederposten). Borgerinddragelse vil være et fokuspunkt. At give civilsamfundet en stærkere stemme over for institutionerne er i det hele taget en hjertesag for Costa – leder af et land, hvor stemmeprocenten til det seneste EP-valg var 28 (!).

Slut med migration i gummibåde

Også migrationens udfordringer agter portugiserne at adressere. Landet ønsker enighed om legal migration i modsætning til den aktuelle (og fatale) transport i gummibåde. Costa er dog meget bevidst om de afvigende interesser, primært forårsaget af demografi: Middelhavslandene kan godt bruge yderligere arbejdskraft i landbruget og plejesektoren. Anderledes ser det ud i Nordeuropa, som ikke har det behov.

Kortspil med fingervanter

Højt på det portugisiske formandskabs to do-liste er den grønne omstilling. Portugal er selv godt med her (på højde med Danmark). Et stort problem er dog manglende isolering af boliger.

       ”Om vinteren spiller de kort med fingervanter på”, berettede Britta Thomsen medfølende.

Styr på skat

Hun kunne videre fortælle, at Portugal som del af hestekuren efter finanskrisen havde fået meget bedre styr på finansielle transaktioner og ikke mindst skat. Skatteunddragelse var blevet stærkt reduceret, fordi de fleste betalinger nu foregår regelret – altså med faktura.

Den nye skattebevidsthed ser portugiserne også gerne omsat i en kraftigere beskatning af tech-giganterne. Og pengene skal i EU’s kasse, så de kan give samarbejdet yderligere styrke.

Kys med corona

Ambitionsniveauet hos Antonio Costa og hans landsmænd er således tårnhøjt. En ubehagelig ubekendt er dog, hvordan corona-pandemien udvikler sig.

       ”Og her ser det ikke for godt ud hos portugiserne selv. De åbnede for eksempel op for almindelig julefejring, og så kysser og kysser og kysser de jo. Resultatet er, at Portugal fra august 2020 til januar i år er gået fra 250 smittede om dagen til 14.600”, lød den triste melding.

Du kan se onlinedebatten her.

Skrevet i: Uncategorized

Hold dig opdateret på EU og europæisk politik med DEO's nyhedsbrev

Ved at tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev kan du holde dig opdateret på vores kommende arrangementer, debatter, rejser, udgivelser - og meget, meget mere.

Se også
Usa Eu 1620x1080
EU-nyt

Storebror er tilbage – og vil gerne lege med europæerne

Forholdet mellem USA og EU vil blive markant bedre med Biden som præsident, men verden er ikke den samme som før Trump, fastslog to eksperter på et nyligt afholdt online debatmøde i DEO-regi.

Footer

Kom tættere på DEO

  • Kontakt os
  • Medarbejdere
  • Rejseledere
  • Kom med i DEO
    • Bliv medlem
    • Bliv frivillig
    • Ung
Få nyheder fra DEO - tilmeld dig nyhedsbrevet

Hold dig opdateret på EU og europæisk politik med DEO's nyhedsbrev

Ved at tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev kan du holde dig opdateret på vores kommende arrangementer, debatter, rejser, udgivelser - og meget, meget mere.

Om DEO

  • Om DEO
  • About DEO
  • Presse
  • Organisationen
  • Ledige stillinger
  • Datapolitik
  • Handelsbetingelser
Deo Logo

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

Studiestræde 24,
1455 København K,
Tlf. 70 26 36 66
Mail: info@deo.dk

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

DEO · Copyright © 2025 · Log ind

Scroll Up
Vi anvender cookies til at indsamle information om brugen af vores hjemmeside samt til nødvendige tekniske funktioner. De services vi anvender kan bruge cookiedata til målrettet markedsføring på egne og andres platforme. DEO anvender ikke markedsføring. Du kan til- og fravælge cookies her og altid se og ændre dine indstillinger samt se hvordan vi behandler dine data i vores datapolitik.
Samtykke til alle Samtykke til valgte

Indstillinger
Administrer samtykke

Privatlivsoversigt

Denne webside bruger cookies til at forbedre din oplevelse, mens du navigerer gennem hjemmesiden. Ud af disse cookies gemmes de cookies, der er kategoriseret som nødvendige, i din browser, da de er vigtige for, at websitet kan fungere grundlæggende. Vi bruger også tredjepartscookies, der hjælper os med at analysere og forstå, hvordan du bruger dette websted. Disse cookies gemmes kun i din browser med dit samtykke. Du har også mulighed for at fravælge disse cookies. Men fravalg af nogle af disse cookies kan have en indvirkning på din browseroplevelse.

Nødvendig
Altid aktiveret
Nødvendige cookies er absolut nødvendige for, at webstedet fungerer korrekt. Denne kategori inkluderer kun cookies, der sikrer grundlæggende funktioner og sikkerhedsfunktioner på hjemmesiden. Disse cookies gemmer ingen personlige oplysninger.
Præferencer
Cookies i denne kategori bruges udelukkende af de tredje parts services vi bruger på hjemmesiden og husker nogle af dine præferencer.
Markedsføring
DEO anvender ikke disse, men nogle af de tjenester vi bruger ( fx Google ) kan anvende målrettet markedsføring på egne og andres platforme
Statistik
Indsamler og rapporterer oplysninger om brug af hjemmesiden til internt brug Samt hvordan besøgende bruger et websted, hvilke sider på et websted der besøges oftest, eller hvis de får fejlmeddelelser på websider. Disse cookies overvåger kun webstedets ydeevne, mens brugeren interagerer med det.
Powered by CookieYes Logo