”De fleste EU-ledere var ved at snuble over hinanden af glæde, da det stod klart, at Biden var blevet valgt som ny amerikansk præsident”.
Sådan lød det blandt andet, da DEO på selve indsættelsesdagen for Joe Biden var vært for et online debatmøde, der skulle kaste lys over forholdet USA-EU under den kommende præsident. Til det formål var engageret to eksperter på dette felt, nemlig professor Derek Beach, Aarhus Universitet og Rasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker ved DIIS.
EU’s forventninger
Det var Derek Beach, der stod for den indledende karakteristik af reaktionen i EU’s top, da Bidens valgsejr var en kendsgerning.
”De kender ham og folkene omkring ham. Det var som at få storebror tilbage efter en kaotisk og uberegnelig periode med Trump, præget af handelskrig og usikkerhed om NATO. Nu er det tid til topmøder, handelssamarbejde og grønne investeringer, som kan skubbe økonomien i gang”, lød Derek Beachs beskrivelse af forventningerne i EU.
Uden om NATO
Verden er imidlertid ikke den samme som før, påpegede han.
”Under Trump begyndte Europa at overveje en selvstændig sikkerhedspolitik – uden om det NATO, som den amerikanske præsident satte åbenlyse spørgsmålstegn ved. Man stolede simpelthen ikke på USA – og da slet ikke, hvis Trump blev genvalgt. Derfor udviklede EU konceptet ’strategisk autonomi’, som skulle imødekomme fælles sikkerhedsmæssige udfordringer”, fortalte Derek Beach.
Fælles pres på Kina
Denne europæiske mistro forsvinder ikke sådan lige med det samme, tilføjede han.
”Ikke desto mindre ligner EU og USA hinanden så meget, at der er basis for politisk parløb på mange områder – måske også i forholdet til den nye store spiller, Kina. Det vil i hvert fald give meget større power, så Kina kan presses på handel, ja, måske endda politisk”, vurderede Derek Beach.
Positiv attitude til EU
Rasmus Sinding Søndergaard uddybede den store forskel på holdningen til både NATO og EU hos henholdsvis Trump og Biden.
”Med Biden er Amerika tilbage – klar til at lede. Her er der ingen snak om, at USA vil forlade NATO. Og han har en positiv attitude til EU som med- og modspiller. Omvendt med Trump: Han var modstander af EU og frydede sig ligefrem over Brexit”, konstaterede Rasmus Sinding Søndergaard.
På linje med Derek Beach fandt han, at Europa forsat er mistroisk over for USA’s engagement i den fælles sikkerhedspolitik.
”Man sporer en tendens til, at EU vil klare tingene selv – uden at man dog skal forvente et nyt mellemstatsligt forsvarssamarbejde uden om NATO, sådan som Frankrigs præsident Macron ønsker det”.
I forholdet til Kina så Rasmus Sinding Søndergaard uenigheder – fx manifesteret i EU’s nyligt indgåede handelsaftale med landet – men han mente ikke, at hverken USA eller EU fremover vil agere selvstændigt i forhold til Kina.
Miljøregulativer igen
Han hæftede sig derudover ved Bidens grønne linje:
”Han vil genindføre miljøregulativer. Men det kræver altså, at han kan få sine forslag gennem Kongressen med kvalificeret flertal: 60-40, Så han skal virkelig have amerikanerne med på vognen.
Men det er selvsagt en god begyndelse, at han erkender klimaforandringerne som menneskeskabte”, fastslog Rasmus Sinding Søndergaard.
Store problemer hjemme
Biden planlægger i 2021 et ’summit for demokracies’, hvor han vil samle demokratiske lande som modtræk mod autokratiernes vækst globalt. Men derudover skal man næppe forvente nogen omfattende udenrigspolitisk aktivitet.
”Han har store problemer på hjemmefronten – corona-epidemi, racemodsætninger, økonomisk genopretning og oprør fra højre. De vil kræve enorme ressourcer og energi. Ikke at vi skal vente America First, men der vil være klart fokus på økonomi, beskæftigelse og amerikanernes velfærd”, forudså Rasmus Sinding Søndergaard.
Efter oplæggene stod spørgsmålene nærmest i kø. Her er nogle af svarene fra Derek Beach og Rasmus Sinding Søndergaard:
Om amerikansk partipolitik
Biden er afhængig af, at republikanerne fremover vil spille med – ikke obstruere og lyve. Biden kan ikke heale alene.
Om amerikansk indenrigspolitik, udenrigspolitik og NATO
Indenrigspolitik vil dominere, for man skal sikre sig et velfungerende demokratisk fundament at stå på i udenrigspolitikken. Specifikt for NATO vil det blive business as usual, men frygten for, at de dårlige tider kan komme igen sidder i europæerne: Når storebror har svigtet én gang, ryger tilliden. Men tag ikke fejl: Kravet om de to procent af BNP til forsvaret gælder fortsat.
Om våben
Vi skal ikke vente ret mange ændringer af våbenlove og -reguleringer i USA under Biden. Emnet er for kontroversielt og vil bidrage til at splitte i stedet for at samle. Desuden har indskrænkninger ingen chance for at komme igennem Kongressen.
Om Republikanernes fremtid
Ingen har Trumps karisma, og partiet kommer ingen vegne uden også at favne hans tilhængere. De er mange, men vil måske mere gøre sig gældende i lokalpolitik. På nationalt plan er partiet nødt til at agere mere ansvarligt og samarbejdsvilligt.
Et andet scenarie: Partiet kan blive sprængt på grund af modstridende kræfter, som en ny leder ikke formår at appellere til og holde samling på. Og Trumps videre skæbne er uvis (rigsretssag, civile søgsmål).
Om Bernie Sanders
Ethvert samarbejde hen over midten vil være Sanders’ politiske død. Og der er ingen Sanders-folk i kredsen omkring Biden. Han og de er uden for enhver indflydelse.
Du kan se onlinedebatten her.
