Inden genåbningen af Nationalforsamlingen den 2. september meldte flere af regeringens støttepartier ud, at de ikke længere ville støtte op om regeringen. På det tidspunkt havde demonstrationerne stået på i 56 dage, og i forbindelse med, at Nationalforsamlingen skulle åbne efter sommerferien ved den såkaldte ”Store nationale forsamling”, kaldte demonstranterne til ”Den store nationale opstand”. Foran Nationalforsamlingen krævede en stor gruppe demonstranter, at regeringen og premierministeren, Boyko Borisov, træder tilbage på grund af korruption.
”Kernen i det, der sker lige nu i Bulgarien, er en kamp om retsvæsenet, der fokuserer på den øverste anklagers beføjelser og rolle, hvor demonstranterne kræver, at disse magter begrænses, mens regeringen i et nyt udkast til forfatningen foreslår retten til at lovgive initiativer for en nyetableret anklagermyndighed”, skriver den bulgarsk-rumænske journalist Vladimir Mitev på nyhedsmediet The Barricade.
Selvom Boyko Borisov har udskiftet og fjernet mange centrale ministre, og flere ministre også selv er trådt tilbage, bliver Boyko Borisov ved med at sidde. Så nu kræver demonstranterne, at regeringen – OG Boyko Borisov – skal træde tilbage.
Premierministerens afsked er dog kun et af flere krav, som demonstranterne stiller. Samtidigt er demonstranterne selv en meget blandet gruppe, der samler alle lige fra unge byboere tilhørende den såkaldte kreative klasse til fattige løsarbejdere, handicappede og LGBT-aktivister. Imens forsøger aktivister, tilhørende det nye venstre, at definere centrale parametre for, hvad de ser som en forudsætning for den nødvendige demokratiske udvikling i et land, hvor flere og flere har undladt at deltage i politisk debat og stemt med fødderne.
En kulmination på en længerevarende utilfredshed med systemet
Protesterne har også muteret i de mange uger, som de efterhånden har stået på. Indtil sidste uge er det gået fredeligt for sig, men onsdag den 2. september opstod der massive sammenstød mellem demonstranter og politimænd. I løbet af formiddagen og frem til kl. 15.15 blev 38 demonstranter meldt såret. I løbet af eftermiddagen blev demonstrationerne igen mere fredelige indtil om aftenen, hvor det hele blussede op, og der blev kastet med sten og fyrværkeri. Flere demonstranter og 60 politimænd blev meldt såret, og 120 demonstranter blev arresteret. Bulgarien er derfor uden sammenligning det EU-land, hvor det går mest voldsomt for sig på gaderne lige nu.
Dette er en kulmination på en udvikling, som har stået på i lang tid. Bulgarien har været medlem af EU siden 2007 uden, at situationen i landet er blevet bedre. Bulgarien står faktisk til at være det mest korrupte land i EU, og er også det EU-land, hvor medierne er mindst uafhængige. Landet ligger som nummer 111 på verdensranglisten for et lands pressefrihed. Så det er altså også et krav fra demonstranternes side, at generaldirektøren fra Bulgarsk National TV (BNT) skal træde tilbage, da medierne i øjeblikket kun viser et ensidigt billede af situationen i Bulgarien.
Desuden kræver demonstranterne, at Ivan Geshev – den øverste anklager, der skulle rydde op i korruptionen i landet – skal træde tilbage. Heri ligger også en vigtig forskel mellem protesterne i Bulgarien og de store antikorruption-protester, vi så i Rumænien de seneste år. I modsætning til Bulgarien protesterede befolkningen i Rumænien imod afskedigelse af den øverste anklager, Laura Kövesi. De bulgarske demonstranter er ellers stærkt inspireret af demonstrationerne i nabolandet til nord.
Regeringen drejer hele historien til deres fordel
Efter de voldelige sammenstød har den bulgarske regering reageret ved at rydde demonstranternes store protestlejr i centrum af Sofia natten mellem den 2. og 3. september. Desuden har især de statslige medier formået at dreje hele diskussionen om protesterne, så det nu drejer sig om, hvem der står bag volden mod politiet. Resultatet er, at ingen længere taler om, hvad den egentlige årsag til demonstrationerne var.
Endeligt har det vist sig, at en stor del af de 120 arresterede er fodboldhooligans. Dem har man ofte kunne købe til at lave ballade. Det bruger regeringen til at fremhæve en påstand om, at det er nogle af de storkriminelle, som hovedanklageren på det seneste har været i konflikt med, der står bag – ikke kun volden -, men også protesterne i det hele taget. På den måde fremstår det som om, at regeringen er i gang med at rydde op i korruptionen i landet; og at det derfor er demonstranterne, der ikke lader dem gøre deres arbejde.
Demonstranterne har kaldt ind til nye demonstrationer og varslet om en ”Stor national opstand vol. 2” i dag (den 10. september) – så man kan ikke forvente, at protesterne stopper i den nærmeste fremtid.
Zlatko Jovanovic kommenterede demonstrationerne i Bulgarien i DR P1 Orientering den 5. september 2020 [00:46:56].
(https://www.dr.dk/lyd/p1/orientering/orientering-weekend-2020-09-05/00:46:56)
