Europa-Kommissionen offentliggjorde i tirsdags (06.10.2020) sine årlige rapporter om syv landes – Tyrkiet og de seks lande på Vestbalkan – fremskridt i forhold til deres EU-optagelsesprocesser.
Det er de første rapporter siden udvidelsesprocessens reform, som nu også giver mulighed for at gøre processen reversibel, dvs. at de allerede lukkede kapitler kan blive genåbnet, hvis EU vurderer, at et land kommer bagud i gennemførelsen af reformer på et givent område.
Rapporterne vurderer det seneste års udvikling i landene på forskellige områder; fra den generelle politiske situation i landene og deres reformer af den offentlige administration og retsvæsenet til kampen mod korruption og organiseret kriminalitet, beskyttelse af grundlæggende menneskerettigheder og ytringsfrihed samt evnen til at påtage sig forpligtelserne ved et EU-medlemskab.
Montenegro og Serbien har fortsat førertrøjen på i forhold til tiltrædelsesforhandlingerne med EU, mens Albanien og Nordmakedonien i øjeblikket oplever de største fremskridt i processen. Det forventes, at Albanien og Nordmakedonien snart formelt åbner tiltrædelsesforhandlingerne med EU.
Bosnien-Hercegovina har også oplevet fremskridt. Dog ikke nok til at blive tildelt status som kandidatland, og landet er således, ligesom Kosovo, stadig kun et potentielt kandidatland.
Montenegro
Montenegro anses for at være det land, der er tættest på et EU-medlemskab. Landet har oplevet fremskridt med hensyn til reformerne inden for den offentlige administration, implementeringen af EU-lovgivning og anvendelsen af europæiske standarder. De har også oplevet fremskridt i forhold til grundlæggende borgerrettigheder og økonomiske kriterier, hvor landet nu vurderes til at være moderat forberedt på integration til EU’s indre marked samt sikring af en fungerende markedsøkonomi. Dog har Montenegro kun oplevet begrænset fremskridt i forebyggelsen af korruption, og der er ikke sket fremskridt overhovedet i forhold til ytringsfriheden i landet. Montenegro har også været præget af politiske spændinger; ikke mindst i forhold til det for nyligt afsluttede parlamentsvalg. Det nye parlamentsflertal forventes fortsat at arbejde for en implementering af de nødvendige reformer, der skal til for at komme tættere på EU-medlemskab.
Serbien
Serbien har også været præget af politisk ustabilitet i forbindelse med parlaments- og lokalvalg i landet, og imens har landet på flere af områderne gjort mindre fremskridt end Montenegro. Serbien klarer sig bedst i forhold til reformen af den offentlige administration og de økonomiske kriterier i og med, at landet oplever rekordlav arbejdsløshed. Iflg. rapporten har Serbien også harmoniseret en væsentlig del af landets lovgivning med europæisk lovgivning om offentlige indkøb. Landet har oplevet fremskridt i kampen mod korruption, om end landet stadig er nødt til at intensivere forebyggelsen af korruption samt retsforfølgelsen af de korruptionsanklagede. Det står værst til med ytringsfriheden, hvor gennemsigtighed i forhold til medieejerskab, samt tildeling af offentlige midler til medierne skal styrkes. I landet kan en yderligere stigning i antallet af trusler, intimidering og vold mod kritiske journalister også ses.
Nordmakedonien
For andet år i streg fremstår Nordmakedonien som det land, der har gjort størst fremskridt på mange områder. Kommissionen fremhæver, at landet har klaret sig godt i kampen mod korruption, hvor efterforskning, retsforfølgning samt retsforfølgelse af korruptionssager har fundet sted på et højt niveau. Modsat Montenegro og Serbien havde Kommissionen ingen indvendinger i forhold til parlamentsvalget, som blev afholdt i juli i Nordmakedonien. Landet har også gjort fremskridt inden for retsstatsområdet, hvor forskellige retslige mekanismer er blevet etableret, der skal sikre dommeres uafhængighed og ansvarlighed, herunder regler om forfremmelse, fortjenstbaserede aftaler, kontrol af aktiver, interessekonflikter og disciplinære procedurer. Iflg. Kommissionen er relationen mellem de etniske grupper i landet gode, mens forholdet til nabolandene vurderes at være lidt bekymrende. Efter at have fundet en løsning på den mangeårige ”navnestrid” med Grækenland, er landet nu kommet i problemer med Bulgarien, som truer med at sætte en stopklods for Nordmakedoniens optagelsesforhandlinger. Optagelsesforhandlingerne skulle nemlig starte under det tyske EU-formandskab (dvs. i 2020), men bulgarerne truer med at blokere det, fordi de er uenige i den officielle nordmakedonske fremstilling af landets historie, herunder identitet og sprog.
Albanien
Albaniens største udfordring ser ud til at være den politiske splittelse i landet. Iflg. Kommissionen er Albanien moderat forberedt på reformen af deres offentlige administration. Lige som Nordmakedonien, har Albanien oplevet fremskridt inden for retsstatsområdet., og landet har oprettet et særligt agentur til bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet. Derudover har indsatsen i forhold til efterforskning, retsforfølgning og korruptionsretssager givet solide resultater. Med hensyn til beskyttelse af grundlæggende rettigheder, er Albaniens juridiske ramme nu i tråd med internationale menneskerettighedsinstrumenter, men det halter stadig med at føre det ud i praksis. Albanien er også moderat forberedt på ytringsfrihedsområdet, dog uden at have oplevet fremskridt det seneste år. I de seneste år har der været mange tilfælde, hvor albanske statsborgere har søgt asyl i EU-lande, og det kræver løbende opmærksomhed, fremhæver Kommissionen.
Bosnien-Hercegovina
Kommissionen vurderer, at Bosnien-Hercegovina stadig oplever store problemer i forhold til de politiske kriterier, da den parlamentariske forsamling i landet, i det meste af rapporteringsperioden, blev blokeret af politiske grunde, hvilket resulterede i et lovgivningsmæssigt efterslæb, og ministerrådet havde en viceværtsfunktion i forbindelse med afventning af udnævnelsen af en ny regering, der først fandt sted i december 2019, 14 måneder efter parlamentsvalget (oktober 2018). I forlængelse heraf er der ingen fremskridt sket i forhold til valglovgivning eller styrkelsen af gennemsigtighed vedrørende finansiering af politiske partier. Modsat er det positivt, at en lovændring, der blev vedtaget i juli 2020, gør det muligt at afholde lokalvalg i den etnisk-opdelte by, Mostar, for første gang siden 2008. I forhold til reformen af den offentlige administration og retsstatsreformerne befinder landet sig i, hvad Kommissionen betegner som et ”tidligt forberedelsesstadie”. Der er sket en positiv udvikling i sikringen af grundlæggende borgerrettigheder, men landet har oplevet begrænset fremskridt i forhold til de økonomiske kriterier. De befinder sig stadig i en tidlig fase i etableringen af en fungerende markedsøkonomi.
Kosovo
I Kosovo har den politiske situation også været ustabil, hvilket har resulteret i en meget begrænset udvikling mod en mulig integration til EU. Korruption er stadig meget udbredt, og er også kilden til en alvorlig bekymring i Kommissionen. Der er behov for en stærkere politisk vilje til en effektiv kamp mod korruptionen i landet. Korruption er fortsat meget udbredt inden for den politiske sektor, både på lokal- og statsniveau, og i den private økonomiske sektor. Landet har oplevet lidt fremgang i forhold til ytringsfrihed, men der er stadig store udfordringer. Trusler og angreb på journalister sker stadig, og offentlige medier er forsat under stærk, politisk indflydelse. Kosovos økonomiske situation er desuden forværret kraftigt på grund af Covid-19-pandemien, da karantæneforanstaltningerne har afskåret tilstrømningen af vigtige økonomiske midler fra diasporaen. Mellem 25 og 40 procent af Kosovos BNP udgøres nemlig af penge, som kosovarer, der bor i udlandet, enten sender ”hjem” eller bringer med, når de besøger familien i Kosovo. Med hensyn til normaliseringen af forholdet til Serbien, skal Kosovo, iflg. Kommissionen, gøre en yderlig betydelig indsats, samt bidrage til at nå en omfattende, juridisk bindende aftale med Serbien. En sådan aftale er presserende og afgørende for både Serbien og Kosovo for, at de kan komme videre i deres respektive optagelsesforhandlinger med EU.
