Mindst 37 procent af EU’s genopretningspakke på 6.000 milliarder kroner (806,9 milliarder euro) skal bruges til grøn omstilling. ”Klimavenlig mobilitet”, altså transport, er det område, der får størst investeringsstøtte fra EU’s genopretningspakke. Men det knirker i det politiske maskineri.
I Danmark blev den tidligere skatteminister Morten Bødskov sat i klemme grundet en omdiskuteret afgiftslettelse på biler, som både kører på el og benzin/diesel. Aktindsigter viste, at Morten Bødskov, som nu er forsvarsminister, ikke havde udleveret beregninger om plug-in hybridbilernes reelle udslip af kuldioxid, som ministeriet lå inde med. Flere partier bag den politiske aftale har rejst krav om genforhandling af støtteordningen.
I Bruxelles er en lignende skepsis omkring plug-in hybridbilernes miljøværdi begyndt at sprede sig, på trods af en positiv vurdering af hybrid-teknologien tilbage i 2014. Ifølge EU-Kommissionen er plug-in hybridbiler grønne, hvis de udleder mindre end 50 gram CO2/km. Det er ikke tilfældet ifølge de rapporter, som bragte Morten Bødskov i fedtefadet. Der vurderes plug-in hybridbiler at udlede 108 gram CO2/km.
”I 2020 begyndte det at stå klart, at hybridbiler ikke ville leve op til løfter om klimavenlighed. Batteridriften er ikke stærk nok til dynamisk kørsel eller kørsel over lange afstande, ” siger Julia Poliscanova fra miljøorganisationen Transport & Environment.
Alligevel er det lykkedes de store bilproducenter at holde sig godt fremme ved kasse 1.
I den tyske genopretningsplan vil 40 milliarder kroner (5,4 milliarder euro) gå til klimavenlig mobilitet, hvorimod det kun er 1,4 milliarder kroner (227 millioner euro) eller 3,5 procent, der går til jernbanerne. Resten reserveres til bilproducenterne. Heraf vil 8 milliarder kroner (1,1 milliarder euro) subventionere plug-in hybridbiler på en måde, som minder om den danske afgiftsnedsættelse.
For eksempel subventionerer Frankrig nu køb af el-biler og hybridbiler med 9,6 milliarder kroner (1,3 milliarder euro), hvoraf EU står for 68 procent.
Tallene fremgår af foreløbige aktindsigter i EU-landenes genopretningsplaner, som en gruppe journalister samarbejder om i projektet #RecoveryFiles. Som tidligere beskrevet, er indsynet i den historisk store Genopretningsfacilitet (Recovery and Resilience Facility) begrænset. Det er – foreløbigt – ikke muligt at se hvilke virksomheder eller myndigheder, som er de endelige støttemodtagere.
Truslen om kollaps
Milliardstøtten til bilproducenterne, herunder tilskud til plug-in hybridbiler, er ikke en tilfældighed. I foråret 2020, under den første corona-nedlukning, holdt bilproducenterne i ACEA (European Automobile Manufacturers´ Association) møde med EU-kommissærerne Thierry Breton, der er EU-kommissær for det indre marked, og Frans Timmermans, der er EU-kommissær for den grønne omstilling. Her fik kommissærerne at vide, at bilsalget var gået ned med 95 procent med risiko for en total kollaps for hele branchen.
Da Kommissionen senere samme år fik søsat de nye genopretningsfonde, var man gået bilproducenterne i møde. På det tidspunkt var en støtte til bilproducenterne også allerede sikret i de nationale tyske og franske støtteordninger. På den måde fik bilproducenterne nu både støtte fra nationale støtteordninger og tilskud fra den nyoprettede EU-fond.
Bilproducerende lande som Rumænien, Spanien og Tjekkiet har også lagt billet ind for at fremme el- og plug-in hybridbiler, men med komplikationer.
Rumænien har notorisk haft vanskeligt ved at absorbere EU-støtte til større investeringer grundet dårlig administration. Med EU-støtten, som landet fik til investeringer i infrastruktur fra 2014-2020, blev der kun udbetalt 46 procent af pengene. Nu får Rumænien 4,3 milliarder danske kroner (580 millioner euro) til elektriske køretøjer i den offentlige transport.
En spansk skandale?
I Spanien erklærede premierminister Pedro Sanchez i marts 2021, at staten sammen med Volkswagen og elselskabet Iberdrola ville etablere en batteriproduktion, men den officielle udbudsrunde blev først annonceret ni måneder senere. Det liberale medlem af Europa-Parlamentet Luis Garicano beskriver batteribeslutningen som en ”absolut skandale”.
”Man kan ikke vilkårligt beslutte at belønne et projekt på den her måde. Det er i strid med spansk lov og med EU’s konkurrenceregler, ” siger han til #RecoveryFiles’ spanske medarbejder.
Margrethe Vestager, der er konkurrencekommissær, har gennem sin talsperson afvist at kommentere, hvorvidt Kommissionen konkret har vurderet det spanske batteriprojekt.
Udover tvivlen på hybridbilernes klimavenlighed og den korrekte håndtering af støttemilliarder, kaster den russiske invasion af Ukraine også sin skygge på EU’s grønne omstilling – både med eller uden støtte fra EU’s genopretningsfonde.
Bilproducenter satser i fremtiden på brændselsceller, som er batterier, der udvikler el gennem konstant tilførsel af vand og brint, til tunge lastvogne, der kører lange afstande. Hvis brintgassen skabes ved hjælp af vindkraft, som i de danske Power-to-X projekter, er det forsyningsmæssigt og miljømæssigt uproblematisk. Den slags brint kaldes derfor for grøn.
From Russia with…
Men størstedelen af den eksisterende – og den planlagte – brintproduktion i EU er baseret på metan, altså naturgas (blå brint), eller på kul (brun eller sort brint). Blå og brun-sort brint klassificeres kun som miljøvenlig, hvis producenterne også opsamler og lagrer den kuldioxid som produceres i processen. Det har dog endnu ikke vist sig at kunne lade sig gøre praktisk.
I den italienske genopretningsplan omtales brintproduktion som en måde at opnå flere klimavenlige transportmidler på, men der redegøres ikke for, hvilken slags brint, der vil komme på tale. Italiens genopretningsplan på det italienske sprog er ikke i overensstemmelse med den engelske version, som den italienske regering har sendt til Bruxelles, og som er godkendt af Kommissionen og besluttet af Ministerrådet.
Ifølge det italienske IRPIMedia, som deltager i #RecoveryFiles, har Italien i praktikken lagt sig fast på brintproduktion baseret på naturgas. I 2020 kom 43 procent af naturgassen i Italien fra russiske kilder. Det sammenlignes med den omtalte tyske afhængighed af russisk gas, som ligger på 32 procent.
Om #RecoveryFiles
I arbejdet med #RecoveryFiles deltager medarbejdere fra DEO i Danmark, RISE i Rumænien, Bird i Bulgarien, Die Welt i Tyskland, Denik i Tjekkiet, Ostro i Slovenien, Atlatszo fra Ungarn, IRPI fra Italien, Le Monde i Frankrig, Onet i Polen og bruxelles-mediet Euractiv.com, med samordning, databehandling og løbende rapportering i regi af hollandske Follow the Money.eu. Projektet har fået støtte af Investigative Journalism for Europe og kan løbende følges på https://www.ftm.eu/recoveryfiles
Du kan se en video, som nærmere forklarer gruppens arbejde, her: https://www.youtube.com/watch?v=gITVcn01e4U
