Rejsedetaljer
Deltagelse er GRATIS, da denne rejse er støttet af VELUX FONDEN og EuropaNævnet.
Alle kommuner opfordres til partnerskab, så det også er gratis for biblioteker, ældreklubber m.v. at lave fællesdeltagelse på storskærm. Kontakt DEO på 70 26 36 66.
EU-Parlamentets første mødesal blev bygget i Luxembourg. I dag huser bygningen kun Parlamentets administration med oversættere og personaleadministration. Vi besøger dem og hører om, hvordan oversætterne arbejder. Bliver alt oversat?
En stor del af EU-Kommissionens administration ligger også i Luxembourg, og dem skal vi også møde på rejsen.
EU-Domstolen holder også til i Luxembourg, så den skal vi selvfølgelig også høre om, og hvilke sager den afgør?
Endelig skal vi også høre om både landet og byen Luxembourg. Om landets historie, politik og hvad de lever af.
Udfyld din tilmelding herunder, så sender vi en bekræftelse på e-mail med forklaring på det videre forløb. Derefter sender vi dagen før rejsen en e-mail med et link til selve rejsen og simpel men grundig anvisning til at logge på fra henholdsvis PC, Tablet eller iPad. Og vores telefoner er åbne til at hjælpe, hvis det driller. Tlf: 70 26 36 66.
Hvis du vil med på flere online-rejser, kan du skrive det i kommentarfeltet, så du ikke behøver lave en tilmelding for hver rejse.
Deltagelse er GRATIS, og denne rejse er støttet af VELUX FONDEN og EuropaNævnet.