Bruxelles kan godt kaldes EU’s hovedstad, for her ligger de fleste af EU’s institutioner. Vi besøger EU-Kommissionen, der er en slags regering i EU og de eneste der kan stille forslag. Vi snakker med den danske regerings repræsentation i Bruxelles. De forbereder arbejdet mellem møderne i ministerrådet. Og EU-Parlamentet har sine faste kontorer her i Bruxelles. Det er de to organer, der skal enes om at beslutte forslagene fra Kommissionen.
Lovgivning påvirkes i høj grad af lobbyister fra interesseorganisationer og firmaer, så de har alle sammen kontorer i Bruxelles. Vi snakker med en organisation, der overvåger lobbyismen i Europa.
Hvad med lobbyisme fra offentligheden? Hvordan får vi informationer, så vi kan reagere? Hvad er der af presse? På rejsen får vi også lidt fortælling om den meget multietniske by Bruxelles.
Udfyld din tilmelding herunder, så sender vi en bekræftelse på e-mail med forklaring på det videre forløb. Derefter sender vi dagen før rejsen en e-mail med et link til selve rejsen og simpel men grundig anvisning til at logge på fra henholdsvis PC, Tablet eller iPad. Og vores telefoner er åbne til at hjælpe, hvis det driller. Tlf: 70 26 36 66.
Hvis du vil med på flere online-rejser, kan du skrive det i kommentarfeltet, så du ikke behøver lave en tilmelding for hver rejse.
Deltagelse er GRATIS, og denne rejse er støttet af VELUX FONDEN og EuropaNævnet.