Rejsedetaljer
Første rejse er altid gratis. Derefter er prisen 140 kr., men GRATIS for medlemmer af DEO og for alle borgere i disse partnerkommuner:
København, Glostrup, Rudersdal, Lolland, Norddjurs, Aarhus.
Vi krydser Østersøen og tager til Polen, der skal til parlamentsvalg i november. Den den nuværende regering med PiS skal her stå sin prøve efter en lang række kontroversielle sager de seneste par år. Polen har nemlig under PiS trukket overskrifter for en lang række kontroversielle sager i forhold til menneskerettigheder – herunder begrænsning af abortrettigheder og erklæret kamp imod LGBT+ – knægtelse af retssikkerheden samt undermineringen af landets demokrati. De mange kritiske sager, som i høj grad har splittet befolkningen, ser vi nærmere på undervejs.
Derudover tager vi også pulsen på Polens udenrigspolitik i 2023; siden den russiske invasion af Ukraine har landet markeret sig som en af de stærkeste støtter af nabolandet Ukraine. Det på trods af i mange år ideologisk set at have mere til fælles med lande som Rusland og Ungarn. Det ser vi nærmere på, ligesom vi også spørger, hvordan den ungarsk-polske akse i EU står i dag?
Og så vender vi naturligvis også blikket mod parlamentsvalget, der bliver afholdt i november, og hvad resultatet kommer til at betyde for Polen fremadrettet.
Forfatter, journalist og Østeuropa-historiker Vibe Termansen er rejseleder.