Rejsedetaljer
Første rejse er altid gratis. Derefter er prisen 140 kr., men GRATIS for medlemmer af DEO og for alle borgere i disse partnerkommuner:
København, Glostrup, Rudersdal, Lolland, Norddjurs, Aarhus.
2023 har været et særligt dramatisk år for Tyrkiet. Landet står midt i en langvarig inflationskrise, Præsident Erdogan søgte og vandt genvalg, og efterspillet fra det massive jordskælv i februar er stadig i gang.
Erdogans valgsejr, der i høj grad afhang af opbakningen udenfor de store byer, tydeliggjorde den store forskel mellem by og land. Vi ser nærmere på, hvad den består i og forsøger undervejs at få et overblik over præcist, hvor mangfoldigt landet er.
Og så bliver vi klogere på Tyrkiets udenrigspolitiske rolle, bl.a. på Balkan, hvor det yder stor indflydelse, idet det historisk har været en sikker støtte i Bosnien-Hercegovina og Kosovo. Derudover hører vi også om dets forsvarsindustri og store militære kapacitet, og hvilken rolle disse spiller for Tyrkiets globale ambitioner, og hvad det betyder for dets ageren i forhold til krigen mellem Ukraine og Rusland.
Rejsen ledes af Zlatko Jovanovic, der vil invitere en række eksperter ind for at gøre os klogere på landet.