Rejsedetaljer
Deltagelse er gratis for alle her i 2021, men fra nytår er det kun gratis for borgere fra partnerkommuner og medlemmer af DEO.
Slovenien var den første delstatsrepublik der valgte at træde ud af den jugoslaviske føderation. Selv om det siden – især sammenlignet med de andre tidligere jugoslaviske republikker – er gået ret godt for det lille land, er der i dag relativt mange der føler en slags nostalgi for det gamle Jugoslavien. Den findes også blandt unge der ikke engang var født, mens Jugoslavien eksisterede. Hvad går denne ”jugo-nostalgi” ud på? Og hvordan hænger det sammen med den store stigning i antallet af unge, der i disse år vælger at udvandre fra Slovenien?
Efter selvstændighedserklæringen i 1991 og indtræden i EU i 2004 blev landet i mange år betragtet som en duks blandt de såkaldte nye EU-lande. Pga. Janez Janša-regeringens tiltagende angreb på forskningsfriheden, uafhængige medier samt kritiske ngo’erne og intellektuelle er landet ved at miste dette image. Er Slovenien ved at udvikle sig til et nyt “Orbanland”? Hvordan har denne udvikling påvirket landets aktuelle EU-formandskab? Endeligt, og set i lyset af de mange og store folkelige protester mod regeringen, der har stået på de sidste to år, kan vi også spørge, hvorvidt Janša-regeringen har støtten i befolkningen?
Rejsen ledes af Zlatko Jovanovic, der er ph.d. i jugoslavisk historie, har undervist og skrevet om Balkan og debatteret den politiske situation i Slovenien.
Udfyld din tilmelding herunder, så sender vi en bekræftelse på e-mail med forklaring på det videre forløb. Derefter sender vi dagen før rejsen en e-mail med et link til selve rejsen og simpel men grundig anvisning til at logge på fra henholdsvis PC, Tablet eller iPad. Og vores telefoner er åbne til at hjælpe, hvis det driller. Tlf: 70 26 36 66.
Hvis du vil med på flere online-rejser, kan du skrive det i kommentarfeltet, så du ikke behøver lave en tilmelding for hver rejse.
Tidsprogram og faktaark for online-rejsen til Slovenien