• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Deo Logo 2022

DEO

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

  • Debat
  • Rejser
  • EU-nyt
  • Bøger
  • Undervisning
  • Ung
  • Om DEO
  • Kontakt os
Samfundsrejser

Samfundsrejse til Grækenland i efteråret 2024

  • Pris: 11.900 kr.
  • Afrejse: 1. november 2024
  • Varighed: 8 dage

Rejsen giver indblik i den aktuelle udvikling i landet. Vi sætter fokus på klima og miljø, social ulighed, migration, demokrati i undervisningen og ikke mindst på den aktuelle politiske krise på den græske venstrefløj, som er ved at implodere. Vi skal se mange forskellige sider af Grækenland og møde lokale, der vil give os deres perspektiver på den aktuelle situation i landet.

Den Gamle By I Thessaloniki
Den Gamle By I Thessaloniki
Rejsedetaljer
Pris: 11.900 kr.
Medlemspris: 11.700 kr.
Afrejse: 1. november 2024
Hjemrejse: 8. november 2024
Inkluderet i prisen:
  • Flyrejse tur/retur
  • Busrejse i Grækenland
  • 7 overnatninger på hoteller med morgenmad (4 i Athen, 2 i Volos og 1 i Thessaloniki)
  • 3 byvandringer og flere guidede ture
  • Entreer på museer samt det arkæologiske område i Delphi
  • Tre frokoster (en i Athen og to i landsbyerne Arachova og Stagiates)
Yderligere information:Tillæg for enkeltværelse 1.960 kr.
Udsolgt
Kom på venteliste

22. august 2023 by Marcus

Pš denne rejse skal vi se og udforske mange forskellige sider af Grækenland og besøge tre meget forskellige byer, som hver for sig repræsenterer en vigtig periode i landets historie og er med til at definere grækerne i dag. Vi sætter fokus på klima og miljø, på social ulighed og på flygtninge – både i fortiden og nutiden.

Vi starter i Athen, hvor vi bl.a. skal møde forskere, politikere, journalister og aktivister og tale med dem om Grækenlands forhold til Europa; om den store flygtninge krise i 1920erne, om konsekvenserne for den store økonomiske krise i 2010erne og om skolesystemet og demokratiundervisning i skolen.

Efter Athen byder rejsen på stop i det antikke Delphi og den smukke bjerglandsby Arachova, hvorefter vi besøger kystbyen Volos. På vores møder med de lokale i Volos sætter vi især fokus på miljø og klima. Vi besøger også en landsby, hvor de lokale kæmper mod privatisering af de rige vandresourcer, som landsbyen ligger på.  

Turen afsluttes i Thessaloniki, hvor vi hører om mangfoldighed dengang og nu og møder en forsker, der fortæller om Grækenlands forhold til nabolandet Tyrkiet. Vi besøger desuden et dagcenter, der drives af en organisation der kombinerer flygtningehjælp med kampen om økologi og bæredygtig udvikling.

Rejselederne er Trine Stauning Willert, som er ph.d. i Grækenlandsstudier med speciale i nationale fortællinger. Trine har i en årrække drevet Det Græske Institut i København og har undervist og forsket i Grækenland ved flere forskellige universiteter. Trine fører jer rundt sammen med Zlatko Jovanovic, som er rejsechef i DEO og ph.d. i jugoslavisk historie. Zlatko har undervist og skrevet om Balkan.

Grækenland Kort 1620x1080 A
Busruten på DEO-rejsers tur til Grækenland
Arachova Grækenland
Bjerglandsbyen Arachova
Img 8485 1
Oplæg i Stagiates
Samfundsrejser Graekenland Thessaloniki 1 421x247
‘Det hvide tårn’ i Thessaloniki
4623762761 C04fdbe5c8 O
Volos (Nikos Roussos CC 4.0)

rejseprogram

Dag 1: Fredag d. 1. november 2024
København-Athen
7.00Vi mødes i Terminal 3 i Kastrup Lufthavn ved SAS skænke til check-in og bagageindlevering. Vi skal med et fly kl. 9.00 (direkte fly med SAS) og med ankomst i lufthavnen i Athen kl. 13.10. Her bliver vi hentet af en bus og kørt (50 min.) til vores hoteller i det centrale Athen.
17.30Efter indkvartering på hotellerne tager vi en byvandring i det centrale Athen. Turen afsluttes ved en restauration, ikke langt fra vores hoteller, hvor der er reserveret plads til fællesspisning.

Dag 2: Lørdag d. 2. november 2024
Athen
9.00Vi kører til bydelen Kypseli, hvor vi besøger initiativet We Need Books, som er et bibliotek stiftet af Ioanna Nisiriou og Nadir Nouri. Her kan besøgende finde bøger på alverdens sprog og stedet afspejler derfor på skønneste vis Athens kulturelle mangfoldighed.
10 minutters gang fra We Need Books ligger det alternative kunstcenter Lofos Art
Project
. Her møder vi klimaaktivist og kunsthistoriker Faye Tzanetoulakou.
Faye er bosat i byen Volos, men er i Athen i forbindelse med en fernisering i kunstcenteret. Faye er også lokalpolitiker og i 2023 stillede op for en lokalliste for bæredygtighed i Volos. Hendes valgprogram var bl.a. nedbringelse af luftforurening i byen og stop for det franske firma Lafarge’s affaldsafbrænding udenfor byen.
Desuden bekæmpelse af en LNG skifergas-station i bugten ud for byen samt fri adgang til rent vand for alle. Hun kæmper også imod opsætning af vindmøller i bjergene og militarisering af området omkring byen. Endelig kæmper hun som kunsthistoriker for at Volos igen kommer på det kulturelle landkort som et centrum for kunstnerisk kreativitet.
12.30Vi kører ud til Stavros Niarchos Kulturcenter (ca. 20 minutters kørsel). Centret er et positivt eksempel på levende civilsamfund og privat-offentlige partnerskaber. Vi starter med at spise en lille sandwich på centrets cafe, inden vi deles i to grupper og får en omvisning, hvor vi samtidigt hører om centrets tilblivelse og aktiviteter samt om det privat-offentlige partnerskab.
17.15Vi er tilbage ved vores hoteller og resten af dagen er fri til at opleve byen på egen hånd.

Dag 3: Søndag d. 3. november 2024
Athen
9.30Vi går samlet ca. 400 meter til Centret for Lilleasienstudier, hvor Nicolas Nicolaides, der forsker ved centret, vil fortælle om “befolkningsudvekslingen” mellem Grækenland og Tyrkiet i 1923.
12.00En kort frokostpause i området
13.15Vi går (knap 1 km) til hjemløse-avisen Shedia (tømmerflåde), hvor vi møder chefredaktøren Chris Alefantis og hører om avisens arbejde og om hjemløsheden i Athen. Efter mødet vil der være mulighed for de, der er interesseret (kun et begrænset antal), at tage på en anderledes to-timers byvandring ledet af hjemløse guider og se ’det usynlige Athen’, som de fleste turister ikke ser.
17.00Dagens program afsluttes med spisning (for de, der er interesseret) på Shedias hyggelige café.

Dag 4: Mandag d. 4. november 2024
Athen
FormiddagenFormiddagen er fri til på egen hånd at opleve den græske hovedstad og evt. besøge Akropolis eller anden selvvalgt seværdighed.
13.00Vi besøger Det Danske Institut, hvor vi vil høre om instituttets arbejde og om det kulturelle bånd mellem Danmark og Grækenland.
14.00Vi møder Vasiliki Katrivanou, tidligere parlamentsmedlem for ‘Valgforbundet af Venstreorienterede Partier’ SYRIZA. Vasiliki forlod sin plads i regeringen, da SYRIZA-ledelsen gik ind på EU’s sparekrav, selvom folkeafstemningen i 2015 blev et klart nej til sparekravet. Vasiliki er uddannet psykolog og engageret i feministisk aktivisme samt aktivisme, der sigter efter forbedring af levevilkår for forskellige minoritetsgrupper i Grækenland (herunder LGBT+, Roma, flygtninge, handikappede osv.).
16.00Vi møder journalist, dokumentarist og tidligere medlem af Europa-Parlamentet
for SYRIZA, Stelios Kouloglou, som vil vise os sin nye dokumentar 142 år om den internationalt anerkendte redningsperson Jason Apostolopoulos og hans kamp for at få tre flygtninge frikendt. De tre er ved en græsk domstol dømt for menneskesmugling og dommene lød på hhv. 142 og 50 års fængsel.
Dokumentaren giver indsigt i det græske retssystem og måden flygtninge og
migranter behandles på i Grækenland og Europa.
18.00Efter mødet er aftenen fri til selv at nyde atmosfæren og bylivet i Athen.
DEO vil dog (senere på aften) booke bord på én café, hvor de, der skulle have lyst til at spise en let middag sammensat af forskellige småretter (meze) og høre traditionel græsk musik, kan deltage på egen regning.

Dag 5: Tirsdag d. 5. november 2024
Athen – Arachova og Delphi – Volos
8.00Vi tjekker ud af vores hoteller og pakker vores ting i bussen, som kører os mod Delphi og videre til Volos. På vejen vil der være oplæg om antikkens betydning for moderne græsk historie og selvforståelse.
11.30Frokostpause i den smukke bjerglandsby Arachova – får kilometer fra det antikke Delphi og på den sydlige skråning af det mytiske bjerg Parnassos. Et skisportsmekka og turiststop, der har bevaret sin særlige lokale identitet.
13.30Ankomst til Delphi, hvor vi bl.a. vil se Apollontemplet, skathusene og teateret.
15.30Efter stop i Arachova og Delphi fortsætter vi mod Volos (knap 3 timers kørsel) med en 1,5 timers pause til aftensmad omkring kl. 18.30. Undervejs hører vi om den ortodokse kirkes betydning for græsk national identitet.
ca. 20.30Ankomst i Volos, som ligger smukt ud til vandet ved foden af Pelion-bjerget, hvorfra Jason sejlede ud med sine argonauter i togtet efter Det gyldne Skind. Vi skal bo på Hotel Kypseli, der ligger helt ud på havnepromenaden.

Dag 6: Onsdag d. 6. november 2024
Volos
FormiddagenFormiddagen er fri til på egen hånd at opleve den smukke Volos-by.
11.00Vi kører til bjerglandsbyen Stagiates (30 min kørsel), hvor vi først vil spise frokost og dernæst møde lokalforsamlingen, der i de seneste år har kæmpet mod privatisering af vand i området. Vi slutter med en tur i landsbyen med de lokale.
16.00Vi kører tilbage til Volos, hvor vi efter en kort pause kl. 17.30 møder geolog
og miljøforkæmper Markos Vaxevanopoulos. Markos er direktør for Volos
naturhistoriske museum og så er han medlem af sammenslutningen ’Aktive
borgere i Volos’., der bl.a. værner om områdets natur.
19.00Efter mødet er aftenen fri til selv at nyde atmosfæren og bylivet i Volos.

Dag 7: Torsdag d. 7. november 2024
Volos-Thessaloniki
8.30Vi forlader Volos og kører mod Thessaloniki (knap 3 timers kørsel). På turen hører vi om den økonomiske krise og om Grækenlands nyere historie som baggrund for at forstå landets politiske landskab. Køreturen byder også på en flot udsigt til Olympos-bjerget.
11.30Vi ankommer til Thessaloniki, hvor vi starter med frokost på en meze-bar i nærheden af Galerius-buen, et af byens vartegn.
13.30Efter frokosten går vi på byvandring og hører om Thessalonikis mangfoldige fortid og besøger et par seværdige og historisk interessante steder.
15.30Vi kører nu til vores hotel Grand Hotel Palace.
17.30Vi møder aktivisten Verena Fink, som er fra Tyskland men har boet i Thessaloniki
i en række år, hvor hun er engageret i forskellige sociale og miljømæssige
initiativer. Verena deler sine erfaringer med os, og vi høre også om vilkårene
for solidaritetsarbejde og miljøbevægelsen i Grækenland.
19.00Aftenen er fri til enten at tage til Thessalonikis centrum eller slappe af på hotellet.

Dag 8: Fredag d. 8. november 2024
Thessaloniki
8.15Vi tjekker ud og lægger vores bagage ind i bussen, som dernæst kører os til University of Macedonia (2,5 km). Her vil vi kl. 9.00 møde forsker Leonidas Karakatsanis, der bl.a. vil fortælle om Grækenlands nutidige forhold til nabolandet Tyrkiet.
10.15Efter mødet går vi først til det nærliggende Aristoteles-universitet, som blev bygget oven på det tidligere jødiske begravelsesplads, der blev jævnet med jorden i 1940erne. Her vil vi bl.a. se et nyligt rejst jødisk monument og høre om de græske studerendes forhold til politiet og statsmagten.
11.45Gåturen afsluttes ved en hyggelig lille restaurant, hvor vi har reserveret plads til at spise frokost sammen.
13.30Vores bus samler os på et sted tæt ved og kører os til lufthavn, hvorfra vi flyver hjem til Danmark. Vi flyver kl. 16.05 med en kortere mellemlanding i Beograd, inden vi er tilbage i Danmark med ankomst i Kastrup kl. 19.35.


Forbehold for ændringer i programmet
Læs mere her, om handelsbetingelser for DEO rejser

Skrevet i: Ikke-kategoriseret Tags: samfundsrejse

Tilmelding ikke mulig . Se flere rejser her
Se også
En lokal henter vand fra en af de offentlige kilder i Stagiates (Maria Technopoulou)
EU-nyt

Kilden i Grækenland og EU’s nye drikkevandsdirektiv

BAGGRUND. I dette efterår er den danske regering, med næsten et års forsinkelse, gennem lovforslag ved at implementere EU’s reviderede drikkevandsdirektiv, som skal sikre, at adgangen til rent vand ikke undermineres af private interesser eller klimaforandringer på længere sigt - og meget tyder på, at der er behov for den.

UdsolgtKom på venteliste
Udsigt Over Kotorbugten
Rejse
8. maj. 2025
10 dage

Samfundsrejse til Bosnien, Serbien, Montenegro og Kroatien i foråret 2025

Vi kommer rundt om historien og sætter spot på demokratiske udfordringer, ulighed, korruption og nationalisme. Vi møder også de engagerede ildsjæle bag flere af de senere års opståede borgerinitiativer. Vi oplever vidunderlig natur og historiske byer, fra bjerge til det blå Adriaterhav.

Læs mere og tilmeld dig

Footer

Kom tættere på DEO

  • Kontakt os
  • Medarbejdere
  • Rejseledere
  • Kom med i DEO
    • Bliv medlem
    • Bliv frivillig
    • Ung
Få nyheder fra DEO - tilmeld dig nyhedsbrevet

Hold dig opdateret på EU og europæisk politik med DEO's nyhedsbrev

Ved at tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev kan du holde dig opdateret på vores kommende arrangementer, debatter, rejser, udgivelser - og meget, meget mere.

Om DEO

  • Om DEO
  • About DEO
  • Presse
  • Organisationen
  • Ledige stillinger
  • Datapolitik
  • Handelsbetingelser
Deo Logo

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

Studiestræde 24,
1455 København K,
Tlf. 70 26 36 66
Mail: info@deo.dk

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

DEO · Copyright © 2025 · Log ind

Scroll Up
Vi anvender cookies til at indsamle information om brugen af vores hjemmeside samt til nødvendige tekniske funktioner. De services vi anvender kan bruge cookiedata til målrettet markedsføring på egne og andres platforme. DEO anvender ikke markedsføring. Du kan til- og fravælge cookies her og altid se og ændre dine indstillinger samt se hvordan vi behandler dine data i vores datapolitik.
Samtykke til alle Samtykke til valgte

Indstillinger
Administrer samtykke

Privatlivsoversigt

Denne webside bruger cookies til at forbedre din oplevelse, mens du navigerer gennem hjemmesiden. Ud af disse cookies gemmes de cookies, der er kategoriseret som nødvendige, i din browser, da de er vigtige for, at websitet kan fungere grundlæggende. Vi bruger også tredjepartscookies, der hjælper os med at analysere og forstå, hvordan du bruger dette websted. Disse cookies gemmes kun i din browser med dit samtykke. Du har også mulighed for at fravælge disse cookies. Men fravalg af nogle af disse cookies kan have en indvirkning på din browseroplevelse.

Nødvendig
Altid aktiveret
Nødvendige cookies er absolut nødvendige for, at webstedet fungerer korrekt. Denne kategori inkluderer kun cookies, der sikrer grundlæggende funktioner og sikkerhedsfunktioner på hjemmesiden. Disse cookies gemmer ingen personlige oplysninger.
Præferencer
Cookies i denne kategori bruges udelukkende af de tredje parts services vi bruger på hjemmesiden og husker nogle af dine præferencer.
Markedsføring
DEO anvender ikke disse, men nogle af de tjenester vi bruger ( fx Google ) kan anvende målrettet markedsføring på egne og andres platforme
Statistik
Indsamler og rapporterer oplysninger om brug af hjemmesiden til internt brug Samt hvordan besøgende bruger et websted, hvilke sider på et websted der besøges oftest, eller hvis de får fejlmeddelelser på websider. Disse cookies overvåger kun webstedets ydeevne, mens brugeren interagerer med det.
Powered by CookieYes Logo