• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Deo Logo 2022

DEO

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

  • Debat
  • Rejser
  • EU-nyt
  • Bøger
  • Undervisning
  • Ung
  • Om DEO
  • Kontakt os
Samfundsrejser

Samfundsrejse til Bosnien, Serbien, Montenegro og Kroatien i foråret 2025

  • Pris: 13.200 kr.
  • Afrejse: 8. maj 2025
  • Varighed: 10 dage

Vi kommer rundt om historien og sætter spot på demokratiske udfordringer, ulighed, korruption og nationalisme. Vi møder også de engagerede ildsjæle bag flere af de senere års opståede borgerinitiativer. Vi oplever vidunderlig natur og historiske byer, fra bjerge til det blå Adriaterhav.

Udsigt Over Kotorbugten
Udsigt over Kotorbugten i Montenegro
Rejsedetaljer
Pris: 13.200 kr.
Medlemspris: 13.000 kr.
Afrejse: 8. maj 2025
Hjemrejse: 17. maj 2025
Inkluderet i prisen:
  • Flyrejse tur/retur
  • Busrejse i Bosnien, Serbien, Montenegro og Kroatien
  • 9 overnatninger på hoteller med morgenmad (1 i Beograd, 2 i Tuzla, 2 i Sarajevo, 1 i Sutjeska nationalpark, 2 i Herceg Novi og 1 i Dubrovnik)
  • Tre frokoster og en aftensmad
  • Entreer på museer
Yderligere information:Tillæg for enkeltværelse 1.750 kr.
Udsolgt
Kom på venteliste

22. august 2023 by Zlatko

Vi starter i Serbiens hovedstad Beograd, hvor vi møder et nyt grønt venstrefløjs parti, en kvindeorganisation og en historiker. Vi hører om de aktuelle studenterprotester, forurening og grønomstilling, ligestilling og abortrettigheder og om historieundervisning i post-konfilkt samfund.

Herefter kører vi til Bosnien-Hercegovina, hvor vores første stop er arbejderbyen Tuzla. Her møder vi repræsentanter for byrådet, en arbejder/akademiker gruppe og Bosniens ældste formelle NGO. Vi hører om Tuzla som en undtagelse i Bosnien-Hercegovina, som altid har haft et ikke-nationalistisk bystyre – også under krigen i 1990’erne. Efter opholdet i Tuzla kører vi til Østbosnien og besøger folkedrabsmuseet og mindecentret i Srebrenica, inden vi kører til den bosniske hovedstad, det multikulturelle Sarajevo. Her vil vi bl.a. besøge EU-Delegationen, som er en af de største EU-delegationer i verden samt en ny civilsamfundsorganisation (opstået i 2020), der i sit arbejde sigter efter at forene kampen for bedre miljø med kampen for at forbedre mellemetniske forhold i Bosnien-Hercegovina.

På vej mod Adriaterhavet besøger vi først naturparken Sutjeska, inden vi kører igennem Hercegovina og til Montenegro, hvor vi oplever den smukke Kotorbugt. Vi bor i Herceg Novi, hvor vi bl.a. møder en spansklærer, der tidligere har boet i Danmark, og hører om livet i Montenegro. Vi tager også på en udflugt til bugtens hovedby Kotor, hvor vi besøger en skole og mødes med redaktøren for en internetradio.

Turen slutter i den berømte middelalderby Dubrovnik. Her møder vi folkene fra en borgerliste, som kæmper for en mere bæredygtig udvikling i byen.

Rejselederne er Zlatko Jovanovic, som er ph.d. i historie med speciale i Balkan og det tidligere Jugoslavien, opvokset i Bosnien-Hercegovina, bosat i Danmark siden 1993 og Marcus Popov, som er cand. mag. i idéhistorie og chefredaktør på Magasinet rØST, der dækker samfundsudvikling, kultur og politik på Balkan og i Østeuropa. Zlatko og Marcus er også DEO’s hovedeksperter inden for EU-udvidelse.

OBS: Pas skal være gyldig 90 dage ud over opholdets varighed.


Iknvl Zq
Tuzla
Img 5187
Sarajevo
Herceg Novi Sea Bay Panoramio 1620x1080
Byen Herceg Novi i Kotorbugten i Montenegro
2oaehlbg
Sutjeska
Dubrovnik
Dubrovnik
Novi Beograd Ada Ciganlija And Cukarica Banovo Brdo Img 1756 Tempo Supermarket E763
Udsigt over Sava-floden i Beograd

Rejseprogram

Dag 1: Torsdag d. 8. maj 2025
København – Beograd
7.00Vi mødes i Københavns Lufthavn. Her vil rejselederne være til stede med et DEO-skilt. Vi planlægger efter, at vi skal flyve med Air Serbia til Beograd (direkte fly) kl. 9.05. 
11.45Vi lander i Beograd, hvor vi bliver hentet og kørt til vores hotel Hotel Palace i centrum af byen.
15.00Efter en kort frokostpause og indtjekning på hotellet går vi på byvandring i Beograds gamle by, hvor vi får fortællingen om Beograd som Jugoslaviens hovedstad, som centrum for studenterprotesterne mod Miloševićs regime i 1990erne og som en kampplads om byplanlægning i de seneste år.
17.30Vi slutter dagens program med at møde med Autonomni ženski centar Beograd (Autonomt Kvindecenter Beograd), som er den længst fungerende kvindeorganisation i Serbien. Vi hører om ligestilling og abortrettigheder både under Jugoslavien og i dag.
19.00Efter mødet går vi til en restauration i Beograd gamle by, hvor der er reserveret bord til fællesspisning.

Dag 2: Fredag d. 9. maj 2025
Beograd – Tuzla
9.00Vi er tjekket ud af vores værelser og starter dagen med et møde med det nye politiske parti Zeleno-levi front (Grøn-venstre front), som kæmper for bedre miljø og mere social retfærdighed i Serbien og som har sin højborg i Beograd.
10.30Vi kører til Loznica i det vestlige Serbien (2 timers kørsel), hvor vi skal møde borgerforeningen Ne damo Jadar! (Vi giver ikk (op) Jadar!, der kæmper imod etablering af Europas største lithium-mine i området. Vi skal også overvære en lokal studenterdemonstration i byen. Det er helt tilfældigt, at den sker lige, når vi er der. For det er en del af Europas aktuelt største studenterprotester, der har stået på i Serbien siden november 2024.
15.00Efter mødet og frokost Vestserbien kører vi mod Tuzla i Nordøst Bosnien (2 timers kørsel). Undervejs oplæg om Jugoslaviens og Bosniens historie.
17.00Vi ankommer på vores hotel, Grand Hotel Tuzla.
18.00Efter indtjekning på hotellet går vi på en 1,5-times byvandring til Slana Banja parken, hvor vi får fortællingen om den multietniske arbejderby Tuzla, om krigen i 1990’erne, den internationale solidaritet med byens minearbejdere og om de store sociale optøjer, som startede i Tuzlas nedlagte fabrikker i februar 2014 og spredte sig derfra til resten af Bosnien.
19.30Byvandringen afsluttes med fællesspisning på en restauration (20 minutters gang fra hotellet).

Dag 3: Lørdag d. 10. maj 2025
Tuzla
9.00Vi starter dagen med et møde på hotellet med den unge borgmesterkandidat Omer Berbic fra det ikke-etniske parti Vores Parti. Vi hører bl.a. om, hvordan det kan være at Tuzla, som en undtagelse i Bosnien-Hercegovina, siden 1990 altid har haft et bystyre domineret af ikke-nationalistiske partier samt om borgmesterkandidatens fremtidsvisioner.
11.00Vi arbejder på at organisere et møde om de mange flygtninge og migranter i forbindelse med deres forsøg på at komme ind i EU strander i Bosnien-Hercegovina.
12.30Efter møderne er der afsat nogle timer til på egen hånd at kunne spise frokost og f.eks. nyde livet i den hyggelige Tuzlas gamle bydel.
16.00Dagens sidste møde er med solidaritetsforeningen Radnicki Univerzitet / Front Slobode, en arbejder/akademiker gruppe der opstod under optøjerne i 2014, og som arbejder for at forbedre arbejdernes vilkår.
17.30Aftenen er fri til selv at opleve aftenstemningen i Tuzla.

Dag 4: Søndag d. 11. maj 2025
Tuzla – Srebrenica – Sarajevo
9.00Vi er tjekket ud af vores værelser og starter dagen med at møde Vehid Sehic fra Tuzla Borger Forum. Forum blev dannet under krigen i 1990’erne og har lige siden været den NGO i Bosnien, der har kæmpet mest ihærdigt for at genskabe tillid mellem de forskellige etniske grupper i landet og gode naborelationer mellem de nye lande, der opstod efter Jugoslaviens sammenbrud.
11.00Efter mødet kører mod Srebrenica (ca. 2 t. kørsel), som i 1990’erne var scenen for den værste massakre i Europa siden 2. Verdenskrig. På køreturen vil der være oplæg om Bosniens historie, herunder krigen i 1990erne, operationen Bøllebank og Srebrenica-massakrerne. Vi holder en frokostpause i Srebrenicas naboby Bratunac.
14.00Besøg på Folkedrabsmuseet i Srebrenica, hvorefter vi mødes med mødrene til nogle af de 8.000 mænd og drenge, der blev henrettet af Ratko Mladić’ styrker i juni 1995. Vi skal høre om mødrenes kamp for at stille FN og Holland til ansvar for ikke at beskytte Srebrenicas indbyggere, og om stadig at lede efter familiemedlemmer næsten 30 år efter massakren.
16.0Vi kører videre til Sarajevo. (3 timers kørsel incl. en kortere pause). Under turen vil der være oplæg om Dayton-aftalen og Bosniens geografi og økonomi.
19.00Ankomst til vores hotel i Sarajevo, Hotel Sahat, som ligger i Baščaršija, den gamle tyrkiske bydel og lige ved siden af Latinerbroen, hvor drabet på Franz Ferdinand udløste startskuddet til 1. Verdenskrig. Efter indkvartering tager vi en lille rundtur og ser den centrale bydel, hvorefter aftenen er fri til at vælge et spisested og opleve stemningen i den gamle by. 

Dag 5: Mandag d. 12. maj 2025
Sarajevo
8.30Vi går samlet til EU-delegation i Bosnien-Hercegovina, hvor vi kl. 9.30 hører om EU’s rolle i Bosnien-Hercegovina og om landets komplicerede politiske system, begge dele direkte konsekvenser af Dayton-aftalen fra 1995, der blev afslutningen på krigen i Bosnien.
11.00Efter mødet går vi på en to-timers byvandring som slutter i bazarområdet tæt ved vores hotel.
13.00Efter byvandringen er der fri tid til at spise frokost og dernæst udforske byen på egen hånd og eventuelt besøge et museum, udsigtspunkter eller nyde en af byens mange caféer. 
16.30Inde på vores hotel møder vi repræsentanter for NGO’en ACT – Stiftelse for samfundsforandring. Det er en NGO, opstået i 2020, som har som sit mål at udfordre systemisk uretfærdighed i Bosnien og hele det vestlige Balkan gennem strategiske kampagner og græsrodsnetværk. ACT støtter aktivister og kunstnere, som kæmper for at forbedre mellemetniske forhold og miljø og derigennem styrke lokalsamfund i Bosnien og resten af Balkan. Beskyttelse af Bosniens floder og natur er en af NGO’ens mærkesager.
18.00Vi slutter dagen med at se (også på hotellet) den anmelderroste dokumentarfilm “Joco og Nijaz rejser til Beijing“. Den handler om to skiløbere, der under krigen i 1990erne kæmpede hver på sin side og mod hinanden. De blev begge såret af landminer, men i dag er de (igen) sammen på det bosniske paralympiske nationalhold. De rejste i 2022 sammen til det Paralympiske Lege i Beijing for at repræsentere Bosnien-Hercegovina. Efter filmvisningen møder vi med filminstruktørerne og hører mere om filmen og hele historien.
19.30Efter mødet er aftenen fri.

Dag 6: Tirsdag d. 13. maj 2025
Sarajevo – Sutjeska nationalpark
9.00Afgang fra hotellet med bagage. På vej ud af byen besøger vi Tunnelmuseet, der ligger ved lufthavnen. Det viser den tunnel, som indbyggerne gravede under belejringen i 1993, og som sikrede byen kontakt til omverden.
10.30Vi kører sydpå mod Sutjeska nationalpark. Parken er den ældste og mest mangfoldige i Bosnien-Hercegovina og er hjemsted for Bosanski Maglić, landets højeste bjerg. Der er ca. to timers kørsel, og vi spiser frokost undervejs i den lille by Foča. På busturen vil der være oplæg om Balkans historie, herunder sekularisme og moderne religion i Bosnien. Vi hører også om europæisk islam og om saudiarabiske interesser i dagens Bosnien.
15.00Midt på eftermiddagen ankommer vi til vores hotel, Hotel Mladost, midt i nationalparken. Efter indkvartering ser vi de massive stenmonumenter, der er rejst til minde om Slaget ved Sutjeska mellem de jugoslaviske partisaner og tyskerne. Vi hører et oplæg om slaget, som var en afgørende sejr for partisanerne og blev et vendepunkt i 2. Verdenskrig på Balkan. Efterfølgende er der mulighed for at vandre i nationalparken eller slappe af på hotellet.
19.00Fælles middag i hotellets restaurant. 

Dag 7: Onsdag d. 14. maj 2025
Sutjeska nationalpark – Herceg Novi
9.30Afgang med bagage. Vi kører til Herceg Novi i Montenegro med en frokostpause i Trebinje undervejs. På turen vil der være oplæg om Montenegros historie og politiske situation og status som EU-ansøgerland, korruption, demokrati og NATO-medlemskab.
15.00Ankomst til vores hotel Hotel ACD i Herceg Novi, der ligger ud til Adriaterhavet tæt på den kroatiske grænse.
16.00Efter indlogering kører vi til bydelen Igalo, hvor vi mødes med Gordana Bukejlović som boede i Danmark i nogle år i starten af 2000’erne, inden hun sammen med sin familie rejste til Herceg Novi, hvor hun bl.a. har arbejdet i turismesektoren, men i dag er hun både spansklærer i en skole i byen og certificeret turguide. Efter mødet vil Gordana tage os på en lille byvandring i Igalo, inden vi slutter dagen med fællesspisning.  

Dag 8: Torsdag d. 15. maj 2025
Kotor
8.00Vi kører til den smukke by Kotor, der også ligger ud til Adriaterhavet. Vi kører ca. en time langs den storslåede Kotorbugt og følger den dramatiske kystlinje og nyder udsigten til både havet og Montenegros sorte bjerge.
9.30Vi besøger skolen Osnovna Škola Njegoš lige uden for den gamle by i Kotor, hvor direktøren Tamara Radonjić vil fortælle om skole- og uddannelsespolitik i Montenegro – i forhold til nationalitets- og socialpolitik.
11.30Efter besøget på skolen møder vi Tomislav Žegura, som er hovedredaktøren på en lille radiostation, der samarbejder med flere lignede radiostationer i det tidligere jugoslaviske lande. Tomislav vil fortælle om radioen, om kulturlivet og kulturpolitik i Monetnegro og vil også lede os på en byvandring i den Unesco-beskyttede Kotor by, med dens labyrint af brostensbelagte og mange små pladser. Vi kommer bl.a. til at kigge nærmere på den gamle bymur fra det 13. og 14. århundrede, samt den katolske Trypthon-katedral fra det 11. århundrede og den smukke ortodokse Skt. Nikolas-kirke.
13.30Frokostpause og godt 3 timers timers fritid i Kotors gamle by, hvorfra I bl.a. på egen hånd, kan vandre på bymuren, der går op af bjerget, hvor der er en fantastisk udsigt over byen og Kotor-bugten.
17.00Vi kører tilbage til Herceg Novi, hvorefter aftenen er fri, og der måske vil være mulighed for at bade i bugtens klare vand eller gå ind til byen.

Dag 9: Fredag d. 16. maj 2025
Herceg Novi – Cavtat og Dubrovnik
FormiddagMorgenen og formiddagen er fri til på egen hånd at opleve morgenen i Herceg Novi, gå langs Adriaterhavet eller bade i Kotorbugtens klare vand.
11.00Vi tjekker ud af vores hotel og kører mod Dubrovnik, byen der af mange bliver omtalt som den smukkeste i hele Middelhavet. Efter mødet krydser vi grænsen til Kroatien og kører dermed ind i EU, som landet blev en del af i 2013. Vi vil i bussen høre oplæg om Kroatiens turbulente historie, om krigen i 1990’erne og om den nuværende politiske og økonomiske situation. 
13.00Ankomst i Cavtat, hvor vi holder en frokostpause og dernæst tjekker ind på Hotel Epidaurus.
15.00Vi sejler fra Cavtat til Dubrovnik, hvor vi starter med en to timers byvandring i Dubrovniks gamle bydel, der allerede i 1970 blev føjet til UNESCO’s verdensarvsliste. Vi skal bl.a. se den imponerende bymur, der siden det 7. århundrede har beskyttet Dubrovnik mod angreb fra søsiden, men vandring på muren kan gøres individuelt.
18.00Efter byvandringen er aftenen fri til på egen hånd at udforske den smukke by og finde et spisested til aftensmad.
21.00Vi kører tilbage til vores hotel i Cavtat.

Dag 10: Lørdag d. 17. maj 2025
Cavtat – København
9.30Vi slutter rejsen med et møde med Srdj je grad (Srdj er også byen), en borgerliste, der stiller op til lokalvalg i Dubrovnik med et politisk program, der skal fremme gennemsigtighed og offentlig debat på især miljø- og byplanlægningsområdet. 
11.30Vi tjekker ud af vores værelser og kører til lufthavnen (10 min. kørsel), hvorfra vi flyver hjem med Norwegian kl. 14.05. Det er et direkte fly med ankomst i Kastrup kl. 16.25.

Forbehold for ændringer i programmet
Læs mere her, om handelsbetingelser for DEO rejser


Skrevet i: Fremhæv til Forside Tags: samfundsrejse

Tilmelding ikke mulig . Se flere rejser her
Se også
Zlatko Jovanovic Fuld Opløsning
EU-nyt

Nye udfordringer for EU: Ledere på Vestbalkan tiltrækkes af Erdogans autoritære stil

DEO’s Balkan-ekspert Zlatko Jovanovic har skrevet et policy brief om Tyrkiets politiske indflydelse på Vestbalkan. Policy briefet er udgivet af Dansk Institut for Internationale Studier.

Ivan Vazov National Theatre
Rejse
27. sep. 2025
10 dage

Samfundsrejse til Bulgarien og Nordmakedonien i efteråret 2025

Rejsen går i dybden på de to smukke og interessante, men for mange danskere ubeskrevne, lande. Vi har fokus på kampen mod korruption, minoritetsforholdene og ikke mindst landenes komplicerede fælles historie, som i løbet af de seneste par år er blevet til højaktuel EU-politik. Hvorfor blokerer Bulgarien Nordmakedoniens optagelseproces?

Læs mere og tilmeld dig
UdsolgtKom på venteliste
Gdansk 7227096 1280
Rejse
17. aug. 2025
7 dage

Samfundsrejse til Polen i sensommeren 2025

Vi vil bagom den ofte ensidige fremstilling, og forstå hvad der sker i Polen lige nu. Vi besøger de fascinerende byer Poznan, Warszawa, Torun, og Gdansk og møder græsrødder og eksperter. Har den nye regering held med, at demokratisere medierne, retsvæsenet og samfundet igen? Hvor stærkt står den nye regering? Hvor splittet er Polen?

Læs mere og tilmeld dig

Footer

Kom tættere på DEO

  • Kontakt os
  • Medarbejdere
  • Rejseledere
  • Kom med i DEO
    • Bliv medlem
    • Bliv frivillig
    • Ung
Få nyheder fra DEO - tilmeld dig nyhedsbrevet

Hold dig opdateret på EU og europæisk politik med DEO's nyhedsbrev

Ved at tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev kan du holde dig opdateret på vores kommende arrangementer, debatter, rejser, udgivelser - og meget, meget mere.

Om DEO

  • Om DEO
  • About DEO
  • Presse
  • Organisationen
  • Ledige stillinger
  • Datapolitik
  • Handelsbetingelser
Deo Logo

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

Studiestræde 24,
1455 København K,
Tlf. 70 26 36 66
Mail: info@deo.dk

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

DEO · Copyright © 2025 · Log ind

Scroll Up
Vi anvender cookies til at indsamle information om brugen af vores hjemmeside samt til nødvendige tekniske funktioner. De services vi anvender kan bruge cookiedata til målrettet markedsføring på egne og andres platforme. DEO anvender ikke markedsføring. Du kan til- og fravælge cookies her og altid se og ændre dine indstillinger samt se hvordan vi behandler dine data i vores datapolitik.
Samtykke til alle Samtykke til valgte

Indstillinger
Administrer samtykke

Privatlivsoversigt

Denne webside bruger cookies til at forbedre din oplevelse, mens du navigerer gennem hjemmesiden. Ud af disse cookies gemmes de cookies, der er kategoriseret som nødvendige, i din browser, da de er vigtige for, at websitet kan fungere grundlæggende. Vi bruger også tredjepartscookies, der hjælper os med at analysere og forstå, hvordan du bruger dette websted. Disse cookies gemmes kun i din browser med dit samtykke. Du har også mulighed for at fravælge disse cookies. Men fravalg af nogle af disse cookies kan have en indvirkning på din browseroplevelse.

Nødvendig
Altid aktiveret
Nødvendige cookies er absolut nødvendige for, at webstedet fungerer korrekt. Denne kategori inkluderer kun cookies, der sikrer grundlæggende funktioner og sikkerhedsfunktioner på hjemmesiden. Disse cookies gemmer ingen personlige oplysninger.
Præferencer
Cookies i denne kategori bruges udelukkende af de tredje parts services vi bruger på hjemmesiden og husker nogle af dine præferencer.
Markedsføring
DEO anvender ikke disse, men nogle af de tjenester vi bruger ( fx Google ) kan anvende målrettet markedsføring på egne og andres platforme
Statistik
Indsamler og rapporterer oplysninger om brug af hjemmesiden til internt brug Samt hvordan besøgende bruger et websted, hvilke sider på et websted der besøges oftest, eller hvis de får fejlmeddelelser på websider. Disse cookies overvåger kun webstedets ydeevne, mens brugeren interagerer med det.
Powered by CookieYes Logo