
Rejsedetaljer
- Busrejse (foregår i en 4-stjernet bus)
- 5 overnatninger i dobbeltværelse på hotel med morgenmad (1 i Gdansk, 3 i Warszawa og 1 i Poznan)
- Færgebillet med overnatning i 4-køjes kahyt
- En aftenbuffet, 3 frokoster
- Entreer
Tillæg for 2-køjes kahyt på færgen kr. 250,00
Det vigtige valg i november 2023 bragte en ny regering til magten. Den gamle regering fra partiet Lov og Retfærdighed PIS, havde arbejdet systematisk med, at placere sine tro støtter i de forskellige samfundsinstitutioner, herunder medierne og retsvæsenet. Det har skabt en stor polarisering af samfundet, som den nye regering vil prøve at løse op for.
Der forestår et enormt arbejde med at få demokratiseret medierne, retsvæsenet og de andre samfundsinstitutioner igen? Vi snakker med medier, dommere og NGOer om, hvordan det er lykkedes, og hvor samarbejdet i den nye regering bevæger Polen hen?
Vi skal også høre om Polens vilde historie og den store brug af historien i den politiske kamp. Og se på hvordan Lov og Retfærdighedspartiet har udviklet sig, siden de blev stemt fra magten?
Vi bliver klogere på Polen, som er EU’s sjettestørste land og fuld af voldsom historie, paradokser og modsætninger mellem ung og gammel, land og by, det moderne og traditionen. Det er vores ærinde på denne samfundsrejse.
Rejseledere er Vibe Termansen, journalist, historiker og forfatter med speciale i Polen og Centraleuropa samt Finn Ellegaard, der er stifter af DEO. Vibe har udgivet flere bøger, herunder den anmelderroste Kampen om Centraleuropa, og kommenterer ofte på situation i Polen i de danske medier.
OBS: Pas skal være gyldig under opholdet.



Dag 1, søndag den 17. august – fra Danmark til Poznan
6.40 | Afgang fra Auning og opsamling undervejs. |
7.05 | Randers station. |
7.55 | Tilst/Aarhus ved tankstationen/McDonald’s på Havkærvej. |
9.10 10.15 | Fredericia station til højre for hoved-udgangen. (tog fra Kbh. 6.47). Ved afgang fra Fredericia serveres kaffe og rundstykker i bussen. Opsamling ved Uno-X/McDonald Kliplev, Kliplev Industripark. Første stop bliver rastepladsen Hüttener Berge i Tyskland til kort strækkeben pause kl. ca. 11.10. Andet stop bliver rastepladsen Rudolf Dieselstrasse 2 til frokostpause fra kl. ca. 13.45 Tredje stop Eichstädt Oberkrämer nær Berlin til kort strækkeben pause fra kl. ca. 16.45 Aftensmadspause omkring kl. 19 på Hotel Horda i Polen kort efter grænsen. |
22.00 | Vi ankommer til vores hotel Hotel Altus Old Town i centrum af Poznan, og får vores værelser. |
Dag 2, mandag den 18. august – fra Poznan til Warszawa
8.00 | Morgenmad på hotellet. |
9.00 | Vi prøver at få arrangeret et møde på hotellet. |
10.00 | Vi tjekker ud fra vores værelser og kan følges til centrum af den gamle by og ellers er der fri til at opleve byen og museer på egen hånd, samt at finde hyggeligt frokoststed. |
14.00 | Vi kører fra Poznan mod Warszawa med en strækkeben-pause undervejs. |
18.15 | Ankomst til Hotel Ibis Centrum i Warszawa. Vi forsøger at arrangere et møde ved ankomst og derefter går vi på en lille vandring i det tidligere ghettoområde, som ligger tæt ved hotellet. Vi udpeger hyggelige spisesteder, og aftenen er fri til at falde på plads i kvarteret og den store by. |
Dag 3, tirsdag den 19. august – i Warszawa
9.00 | Vi går på byvandring fra hotellet til Kulturpaladset, via Det gamle ghettoområde, Højesteret og Warszawa Opstandsmonumentet, den gamle by, Kongeslottet, Kongegaden, Præsidentpaladset og Pilsudskipladsen. 6 km. i alt med frokostpause undervejs. Alle disse steder har stor betydning for de fleste polakker, af historiske årsager, men også fordi de hver især bliver brugt symbolsk til forskellige politiske dagsordner i dagens Polen. |
13.30 | Eftermiddagens program er åbent, men vi prøver bl.a. at arrangere møde på den danske ambassade. |
Dag 4, onsdag den 20. august – i Warszawa
8.00 | Vi kører mod Sejm, det polske parlament, hvor vi skal have rundvisning og kort oplæg. Kl. 9.00 besøg i Sejm til kl. 10.00. HUSK PAS. |
10.15 | Vi arbejder på forskellige spændende besøg, men skal tættere på, før vi kan få nogle endelige tilsagn. |
Dag 5, torsdag den 21. august – fra Warszawa via Torun til Gdansk
8.30 | Møde på hotellet til kl. 9.30 (så tid til udtjekning før afgang) |
9.45 | Vi kører 260 km mod Gdansk til den smukke middelalderby Torun, hvor vi spiser frokost. Undervejs i bussen er der oplæg om Torun, der sammen med Kraków ikke blev smadret under Anden Verdenskrig, og derfor som noget ganske særligt i Polen er en ægte, ikke-genopbygget middelalderby. Vi skal også høre om Nikolaus Kopernikus, der blev født i Torun i 1473, om honningkager og om det, byen er berømt for i dag: Fader Rydzik og hans stærkt højre-radikale imperium, der kontrollerede dele af den tidligere regering, kirken og medierne i Polen. |
13.15 | Vi ankommer i Torun og går samlet mod centrum, hvor vi har booket til fælles frokost på en af de berømte Bar mleczny (mælkebar) som er en slags kantine fra kommunisttiden. Derefter er der lidt fri tid til at indsnuse den smukke by, som ikke blev ødelagt under krigen. |
15.00 | Vi kører mod Gdansk, en tur på 170 km. |
17.15 | Ankomst til Hotel Novotel i Gdansk hvor vi tjekker ind. |
18.00 | Eventuelt et møde på hotellet. |
19.00 | Vi går til den smukke havnefront med fri til at finde sted til aftensmad. |
Dag 6, fredag den 22. august – i Gdansk
8.30 | Eventuelt møde på hotellet og derefter udtjekning fra vores værelser, inden vi går på byvandring gennem den smukt restaurerede Hanseby, med dens store kanal, handelshuse og murstenskirker. |
10.00 | Vi går på byvandring via hovedstrøget med Neptunfortænen, til Mariakirken der er den største murstenskirke i Europa med byggestart i år 1343, videre forbi mastekranen og langs kanalen til Museet for 2. verdenskrig (2 km). |
12.00 | Vi besøger Museet for 2. verdenskrig, hvor der også er tid til frokost på bistro på 3. sal og en restauration med panoramaudsigt på 4. sal. |
14.30 | Vi går videre til det historiske værftsområde med Det Europæiske Solidaritets Center, et prestigiøst museum for Solidaritetsbevægelsen, færdigbygget i 2014, til fejring af polakkernes opgør med kommunismen. På pladsen foran får vi fortællingen om stedet hvor oprøret startede med de store strejker (1,2 km). |
15.30 | Møde hos organisationen KOD Komitet Obrony Demokracji – der er en komité til forsvar for demokratiet. Vi møder dem i den lokale afdelings lokaler. |
16.30 | Vi går tilbage mod hotellet med stop ved Brigittakirken hvor Solidaritet holdt møder under kommunismen. På hotellet er der tid til, at omrokere og pakke lille taske til at have med på færgen, og måske nå en kop kaffe i kafeen (2,3 km). |
19.00 | Afgang fra hotellet med bus til færgen i Gdynia. |
21.00 | Færgen afsejler. Der er booket til aftenbuffet i restaurant ‘Taste’ fra kl. 20.30 til 22.00. |
Dag 7, lørdag den 23. august – fra Karlskrona til Danmark
Der er morgenmad på færgen fra kl. 6.00. | |
7.30 | Færgen ankommer i Karlskrona |
9.30 | Tissepause på Ekeröd Rasten i Sverige 30 min. |
11.15 | Afsætning ved Kbh.s lufthavn til Metroen |
12.00 | Afsætning og 30 min pause ved Høje Taastrup Station |
14.00 | Afsætning ved Nyborg station og evt. Knudshoved |
15.15 | Afsætning ved Fredericia Banegård |
16.45 | Afsætning i Tilst ved McDonald Havkærvej |
17.30 | Afsætning ved Randers Banegård |
18.00 | Ankomst Auning |
Forbehold for ændringer i programmet
Læs mere her, om handelsbetingelser for DEO rejser