Praktisk information
Demokrati-ambassadørerne afholdt en officiel borgerhøring på Syddansk Universitet i Slagelse. Borgerhøringen blev indledt af et oplæg om EU’s Green Deal, dens investeringsplan og målsætninger. Derefter kom de deltagende på banen og diskuterede spørgsmålet ”gør EU nok for at nå målet om klimaneutralitet?”. Halvdelen af de deltagende mente at EU ikke gør nok, og den anden halvdel mente at EU gør nok. Derudover blev de deltagende spurgt om de mente at EU’s investeringsplan er fair, og her kunne de deltagende ikke helt tage stilling til dette, da de mente at man generelt ikke ved nok om hvad EU-midler bliver brugt til. Et emne der blev diskuteret meget, var økonomisk vækst og dets forhold til grøn omstilling. Her var der generelt en stemning for at økonomisk vækst ikke var ønskværdigt hvis det var på bekostning af klimaet. Konkrete ønsker fra borgerne var blandt andet:
- EU skal bruge flere penge på grønne investeringer
- Grønne iværksætterier skal fremmes så man opmuntrer til omstilling
- EU skal overveje geotermisk energi og gentænke vækst med en grøn cirkulær økonomi med langsigtet afkast
- Fjerne forhindringer for nye teknologier og muligheder kan blomstre