Praktisk information
Tidspunktet er ikke fastlagt endnu. Info kommer. Følg med her på siden.
D. 13. februar inviterer DEO ung til forårssæsonens kursusdag 1 på Studiestræde i København. Sæsonstarten er først og fremmest et velkomstmøde til nye frivillige, der er interesseret i at høre mere om DEO ung.
I løbet af kursusdagen bliver du præsenteret for, hvad Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO) som organisation står for, hvor du derigennem introduceres til DEO ung. Til første kursusdag løber vi igennem hvad sæsonen vil byde på, vi præsenterer og uddyber DEO ung som projekt, forklarer hvad I opnår og får ud af at være frivillig i DEO ung. Vi vil på kursusdagen være en god blanding af både DEO ung-veteraner og nye frivillige, så vi på denne måde har rig mulighed for både sparring og erfaringsudveksling.
Kursusdagene er udover at være informationsgivende og kompetenceudviklende også et socialt og netværksudvidende arrangement. Vi holder en social frokost, og har planlagt flere små work-shops og øvelser med henblik på at lære hinanden bedre at kende.
Vi dykker ned i, hvordan uddannelsesforløbet ‘at blive demokrati-ambassadør’ konkret kommer til at foregå, hvilke kurser og work-shops sæsonen indeholder, hvorigennem vi klæder jer godt og ordentligt på til rollen som demokrati-ambassadør, samt hvilke muligheder turnéerne byder på. Endelig har vi en snak og fælles sparring om, hvad og hvilke muligheder man har lyst til at melde sig til.
Kursusdag 1 er til dem, som er interesseret i at høre mere om DEO ung projektet – vi glæder os til at møde jer!
Tilmeldning via kontaktformularen her på hjemmesiden.
FØLG OS