Praktisk information
Deltagelse er gratis, men tilmeldelse nødvendig.
Tilmeld dig på siden her
Forud for oktobers polske parlamentsvalg viser meningsmålingerne en relativt solid føring til Lov og Retfærdighedspartiet (PiS), der siden 2005 har været den helt dominerende politiske kraft i Polen med solide valgsejre ved valgene i 2015 og 2019.
Længe blev Polen oftest nævnt i remse med Ungarn eller som en del af den såkaldte Visegradgruppe, der omfattede Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet. Anledningen var som regel udfordringer af retsstaten og demokratiet. Men siden Ruslands invasion af Ukraine er det stærkt russisk-kritiske Polen drevet væk fra det mere russisk-venlige Ungarn. Med sine åbne arme over for ukrainske flygtninge og aktive deltagelse i EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik har Polen fået ny indflydelse og nye alliancer blandt EU-landene.
Med 38 millioner indbyggere er Polen per definition et vigtigt land i EU. Lægger man dertil den store rolle, nationen spiller i håndteringen af Ukraine-krisen, er det et land, der ikke er til at komme udenom. På hjemmefronten er PiS-regeringen imidlertid langt fra blevet mere demokratiske eller optaget af retsstat og menneskerettigheder. Vi analyserer på, hvad valget kan bringe af nybrud.
Oplæg og dialog med Julie Hassing Nielsen og Vibe Termansen. Rasmus Nørlem er ordstyrer.
Julie Hassing Nielsen, Ph.d. og EU-forsker ved Lunds Universitet, europapolitisk chefanalytiker i Tænketanken Kraka og opstillet som kandidat til EU-Parlamentet for Venstre ved valget i 2024. Julie har i mange år forsket i forholdet mellem EU-regulering og medlemsstaternes politiske systemer og har fulgt udviklingen i Polen tæt.
Rasmus Nørlem Sørensen, chefanalytiker, chefredaktør af EU-bogserien Samfundstanker og sekretariatsleder i DEO. Har fulgt Polens vej ind i EU og de mange efterfølgende sammenstød og udfordringer for landets deltagelse i EU-samarbejdet i mange år.
Vibe Termansen, forfatter, journalist og landets førende Polen-ekspert. Cand.mag. i historie og østeuropastudier, har tidligere arbejdet på den danske ambassade i Warszawa og været tilknyttet Weekendavisen og Information som journalist. Meget efterspurgt oplægsholder og kommentator på polske og centraleuropæiske forhold. Faglig rejseleder på DEO’s samfundsrejser til Polen.
Debatmødet er arrangeret i et samarbejde mellem DEO og partiet Venstre.