Praktisk information
Morgenbriefingen er grats, men tilmelding nødvendigt.
Tilmeld dig her.
De russiske tropper, der angriber Ukraine, har ændret hverdagen og virkeligheden for ukrainerne. Men krigen sender også chokbølger ud i resten af verden og ikke mindst i Europa, hvor Vladimir Putins angrebskrig fører til en række politiske nybrud.
Siden den russiske invasion af Ukraine den 24. februar er mere end 1 million mennesker flygtet ud af landet. Størstedelen er kvinder, der har sagt farvel til deres mænd, sønner og fædre, der skal blive i landet for at deltage i krigen. Sammen med deres børn og ældre familiemedlemmer søger kvinderne sikkerhed i nabolandene.
Trods den umiddelbare velkomst af de ukrainske flygtninge, er kvinder på flugt generelt en særligt udsatte gruppe. Det skyldes bl.a. at de skal navigere i situationer og ikke mindst asylsystemer, der ikke medregner omstændigheder, der er knyttet specifikt til deres køn, og derfor adskiller dem fra den “klassiske” mandlige flygtning.
I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts sætter DEO fokus på kvindelige flygtninge. Her vil Michala Clante Bendixen, der er formand for Refugees Welcome, fortælle om de forhold og problematikker, som er særlige for kvindelige flygtninge – ikke blot fra Ukraine, men for kvinder verden over, der er på flugt.
På morgenbriefingen vil DEO’s landeeksperter, Michael Birkkjær Lauritsen og Zlatko Jovanovic, og chefanalytiker Rasmus Nørlem Sørensen fortælle og svare på spørgsmål om EU’s flygtningehåndtering og medlemslandenes reaktioner på flygtningestrømmen fra Ukraine.
Vi gennemfører folkeoplysende morgenbriefinger om Ukraine og den nye virkelighed i EU hver tirsdag i foreløbigt hele marts måned.