• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Deo Logo 2022

DEO

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

  • Debat
  • Rejser
  • EU-nyt
  • Bøger
  • Undervisning
  • Ung
  • Om DEO
  • Kontakt os
EU-nyt

Invasionen i Ukraine varsler et nyt Europa

Torsdag den 24. februar beordrede Ruslands præsident Vladimir Putin de russiske tropper at invadere Ukraine. Som en organisation, der dagligt arbejder med at skabe en demokratisk debat, føler vi os kaldet til at fordømme den russiske invasion entydigt.

Af Rasmus Nørlem Sørensen

25. februar 2022 by Tina Mensel

Vi har alle set de frygtelige billeder af en krig i Europa. Vladimir Putin beordrede torsdag den 24. februar de russiske tropper at gennemføre en invasion af Ukraine. Disse dage er uhyggelige og skæbnesvangre for ukrainerne, men også for resten af Europa.

Som en organisation, der bærer navnet Demokrati i Europa, føler vi os kaldet til at fordømme den russiske invasion entydigt. Vi arbejder hver dag på at skabe en nuanceret debat og et folkeligt engagement i politik. Vores motto er, at demokrati kræver deltagelse, og der er det selvfølgelig en helt banal forudsætning, at man kan deltage uden at møde repressalier.

Når Putin sender sine tropper ind i Ukraine med besked om at ”afnazificere” landet og med dødslister med navne på støtter af det han kalder ”regimet i Kiev”, så er den demokratiske dialog endegyldigt slut og erstattet af diktatorisk magtbrynde. Det er ikke længere muligt for ukrainerne at indgå i en nuanceret debat om Ukraines fremtid, der er kun ven eller fjende.

Og det er ikke kun i Ukraine og Rusland, at krigens logik opdeler mennesker sort/hvidt i venner eller fjender. Krigen påvirker også vores demokratiske samtale i Europa og i Danmark. Hvor vi normalt kan udfordre de officielle sandheder eller være uenige om grundlæggende forhold, så tilsiger krigens konfrontatoriske logik, at vi skal være enige og stå sammen mod en fælles fjende.

Der er ingen tvivl om, at Putin har spillet sig selv på banen som en fjende af både freden i verden, fred i Europa og af det ukrainske folk. Der er heller ingen tvivl om, at vi i mange sammenhænge er tvunget til at tænke indenfor dikotomien ven og fjende. Men det betyder ikke, at vi bør lægge vores kræfter i den øvelse alene.

I DEO ser vi det som en vigtig opgave at fortsætte en nuanceret dialog om de svære spørgsmål og dilemmaer, der vedrører både Ukraines fremtid og Europas fremtid. Rusland er ikke Putin. Russerne er, som vi alle godt ved, ikke én enhed. Det er enormt opløftende at se, at tusindvis af russere er gået på gaderne i protest mod krigen.

I er de bedste mennesker at tage den svære samtale med. I er som mødedeltagere og medlemmer gode til at drage omsorg for hinanden og lytte til argumenter, gode til at lede efter forståelse i stedet for fordømmelse. Det håber vi, at I vil være med til fortsat at praktisere – også når der helt bogstaveligt er liv og død på spil.

For der er brug for et sted, hvor vi kan tage de svære og komplekse samtaler om, hvordan EU skal reagere. Hvordan den fælles udenrigspolitik skal koordineres og eventuelt styrkes i fremtiden. Hvordan EU’s militære samarbejde skal se ud – og om oprustning i NATO og EU er nødvendig – og om situationen kalder på en ny debat af det danske forsvarsforbehold. Hvordan vi skal håndtere de forventelige tusinder af flygtninge fra Ukraine og hvordan vi kan yde økonomisk hjælp og nødhjælp til vores naboer i Ukraine.

Vi glæder os til at se jer til de kommende debatarrangementer og aktiviteter. Også om de mange andre vigtige EU-emner, som vi ikke skal slippe af syne, selvom krigen kaster lange skygger ind over alle andre forhold.

Rasmus Nørlem Sørensen, sekretariatsleder i DEO

Skrevet i: Uncategorized

Hold dig opdateret på EU og europæisk politik med DEO's nyhedsbrev

Ved at tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev kan du holde dig opdateret på vores kommende arrangementer, debatter, rejser, udgivelser - og meget, meget mere.

Se også
Samfundstanker 7
Bog og lydbog

Samfundstanker #7: Kan EU skabe fred i verden ?

I DEO’s nye bog “Kan EU skabe fred i verden?” undersøger vi, hvilke muligheder EU har for at bidrage til en mere fredelig verden. EU’s udenrigspolitik har taget et skridt […]

Læs mere og bestil
Belarusian Protests — Minsk, 30 August 2020
EU-nyt

Der vil komme en dag efter Lukasjenko

Udenrigsminister Jeppe Kofod har kritiseret EU for ”at have sovet i timen” i støtten til de folkelige protester i Hviderusland. Sporene fra Ukraine skræmmer. Så hvad kan EU gøre for at hjælpe den hviderussiske befolkning? Støt civilsamfundet, så hviderusserne er klar, den dag Lukasjenkos diktatur er historie.

Footer

Kom tættere på DEO

  • Kontakt os
  • Medarbejdere
  • Rejseledere
  • Kom med i DEO
    • Bliv medlem
    • Bliv frivillig
    • Ung
Få nyheder fra DEO - tilmeld dig nyhedsbrevet

Hold dig opdateret på EU og europæisk politik med DEO's nyhedsbrev

Ved at tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev kan du holde dig opdateret på vores kommende arrangementer, debatter, rejser, udgivelser - og meget, meget mere.

Om DEO

  • Om DEO
  • About DEO
  • Presse
  • Organisationen
  • Ledige stillinger
  • Datapolitik
  • Handelsbetingelser
Deo Logo

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

Studiestræde 24,
1455 København K,
Tlf. 70 26 36 66
Mail: info@deo.dk

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

DEO · Copyright © 2025 · Log ind

Scroll Up
Vi anvender cookies til at indsamle information om brugen af vores hjemmeside samt til nødvendige tekniske funktioner. De services vi anvender kan bruge cookiedata til målrettet markedsføring på egne og andres platforme. DEO anvender ikke markedsføring. Du kan til- og fravælge cookies her og altid se og ændre dine indstillinger samt se hvordan vi behandler dine data i vores datapolitik.
Samtykke til alle Samtykke til valgte

Indstillinger
Administrer samtykke

Privatlivsoversigt

Denne webside bruger cookies til at forbedre din oplevelse, mens du navigerer gennem hjemmesiden. Ud af disse cookies gemmes de cookies, der er kategoriseret som nødvendige, i din browser, da de er vigtige for, at websitet kan fungere grundlæggende. Vi bruger også tredjepartscookies, der hjælper os med at analysere og forstå, hvordan du bruger dette websted. Disse cookies gemmes kun i din browser med dit samtykke. Du har også mulighed for at fravælge disse cookies. Men fravalg af nogle af disse cookies kan have en indvirkning på din browseroplevelse.

Nødvendig
Altid aktiveret
Nødvendige cookies er absolut nødvendige for, at webstedet fungerer korrekt. Denne kategori inkluderer kun cookies, der sikrer grundlæggende funktioner og sikkerhedsfunktioner på hjemmesiden. Disse cookies gemmer ingen personlige oplysninger.
Præferencer
Cookies i denne kategori bruges udelukkende af de tredje parts services vi bruger på hjemmesiden og husker nogle af dine præferencer.
Markedsføring
DEO anvender ikke disse, men nogle af de tjenester vi bruger ( fx Google ) kan anvende målrettet markedsføring på egne og andres platforme
Statistik
Indsamler og rapporterer oplysninger om brug af hjemmesiden til internt brug Samt hvordan besøgende bruger et websted, hvilke sider på et websted der besøges oftest, eller hvis de får fejlmeddelelser på websider. Disse cookies overvåger kun webstedets ydeevne, mens brugeren interagerer med det.
Powered by CookieYes Logo