• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Deo Logo 2022

DEO

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

  • Debat
  • Rejser
  • EU-nyt
  • Bøger
  • Undervisning
  • Ung
  • Om DEO
  • Kontakt os
EU-nyt

Et Kreml-venligt alternativ?

Hvideruslands EU-naboer efterlyser handling fra resten af EU. Men bliver landet vristet ud af Ruslands greb, vil det være et hårdt slag for Putins stormagtsambitioner. Og en presset Putin kan reagere både handlekraftigt og uforudsigeligt.

Af Kirstine Ottesen
Lukasjenko

14. september 2020 by Birgitte

Imens demonstranter fortsat råber på demokrati fra gaderne i Minsk og oppositionens frontfigurer kidnappes, sendes i fængsel eller smides ud af landet, er præsident Lukasjenko rejst til Rusland for at mødes med Putin.

Ifølge en udtalelse fra Kreml skal de to præsidenter diskutere en yderligere udvikling af et strategisk partnerskab og alliance mellem Rusland og Hviderusland. Putin er nemlig på ingen måde interesseret i at miste Hviderusland som tæt allieret eller endnu værre: At se Hviderusland nærme sig EU og Nato.

Strategisk bufferzone

For Rusland er nabolandet Hviderusland af både historisk, kulturel og stor strategisk betydning. Hviderusland og Rusland er traditionelt set blevet betragtet som et broderfolk, og Putin har i årevis presset på for at få integreret de to lande i en fælles union. Lukasjenko har hidtil afvist, muligvis af frygt for at se Hviderusland blive fuldstændig opslugt af sin russiske storebror.

Putins ønske om en tæt alliance med Hviderusland baserer sig blandt andet på geopolitiske interesser: Hviderusland grænser op til både Rusland, Ukraine og tre EU- og Nato-lande; Polen, Litauen og Letland, og fungerer derfor som en bufferzone mellem Rusland og Nato.

Putin vil derfor næppe tillade, at Lukasjenko bliver erstattet af en pro-vestlig kandidat, som lader Hviderusland nærme sig EU og Nato. Samtidig kan Rusland gennem Hviderusland få adgang til den strategisk vigtige Suwalki-korridor, et smalt stykke land mellem Polen og Litauen, der grænser op til Hviderusland og den russiske eksklave Kaliningrad, og som giver Rusland mulighed for at afskære Nato adgang til Baltikum på land.

I Baltikum er man bekymret

Derfor må det også bekymre Kreml, at USA denne sommer fik omdirigeret flere tropper fra Tyskland til Polen, så der står fjender lige ved Ruslands bagdør. At Lukasjenko dernæst valgte at afholde militærøvelser ved de vestlige grænser, har ikke gjort situationen i regionen mindre anspændt.

Samtidig efterlyser Hvideruslands øvrige naboer – de baltiske lande og Polen – handling fra EU. Litauen, Letland og Estland har i forvejen indført indrejseforbud mod Lukasjenko og en række andre navngivne hviderussere for at vise, at de er utålmodige, og vil have Vesten til at blande sig i presset på Lukasjenko. Senest har Litauens præsident Gitanas Nauseda efterlyst flere sanktioner fra EU og udtrykt bekymring over, at Lukasjenko vender sig mod Rusland.

De baltiske lande og Polen ønsker ikke at se et stærkere Rusland i regionen. Polen, der blev medlem af Nato i 1999, og Estland, Letland og Litauen, der kom med i 2004, har længe presset på for øget Nato-tilstedeværelse i regionen. Frygten for en russisk manøvre á la annekteringen af Krim i 2014 er levende og allestedsnærværende.

Bliver Hviderusland vristet ud af Ruslands greb, vil det være et hårdt og ydmygende slag for Rusland og Putins stormagtsambitioner. Og en presset Putin kan reagere både handlekraftigt og uforudsigeligt.

Upopulær Lukasjenko kan vise sig gavnlig for Putin

I første omgang må man forvente, at Putin træder til i forhold til Lukasjenkos store hovedpine; protesterne i Hviderusland. Putin kan udnytte den politiske elite i Hviderusland, der er orienteret mod Rusland og stadig er interesseret i en stærk hviderussisk-russisk union.

Det er derfor nærliggende at forestille sig, at Putin har en finte klar, som fjerner Lukasjenko og erstatter ham med en prorussisk, stærkere kandidat.

En reel militær invasion af Hviderusland bliver svær for Putin at forklare overfor russerne – desuden kan demonstranterne i Minsk ende med at rette deres vrede mod Kreml, og Hviderusland kan ende som Ukraine, med en langvarig og blodig konflikt.

Samtidig kan Putin næppe være interesseret i en regulær revolution i Hviderusland, som kan inspirere utilfredse russere derhjemme. Det bedste scenarie for Putin vil derfor være, at Lukasjenko fredeligt går af og bliver erstattet af en kandidat, Putin har godkendt.

Protesterne i Hviderusland kan derfor føre til det perfekte udfald for Putin: At få sat skik på Lukasjenko eller erstattet ham med et friskt og Kreml-venligt alternativ – og endelig få indlemmet Hviderusland i én stærk og samlet union med Rusland.

Kirstine Ottesen er journalist og har en bachelorgrad i russisk.

Skrevet i: Uncategorized

Hold dig opdateret på EU og europæisk politik med DEO's nyhedsbrev

Ved at tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev kan du holde dig opdateret på vores kommende arrangementer, debatter, rejser, udgivelser - og meget, meget mere.

Se også
Belarusian Protests — Minsk, 30 August 2020
EU-nyt

Der vil komme en dag efter Lukasjenko

Udenrigsminister Jeppe Kofod har kritiseret EU for ”at have sovet i timen” i støtten til de folkelige protester i Hviderusland. Sporene fra Ukraine skræmmer. Så hvad kan EU gøre for at hjælpe den hviderussiske befolkning? Støt civilsamfundet, så hviderusserne er klar, den dag Lukasjenkos diktatur er historie.

Minsk August 2020
EU-nyt

Lukasjenkos regime vakler

Historisk mange hviderussere demonstrerer disse dage mod præsident Aleksandr Lukasjenko, og EU varsler sanktioner mod regimet. Men er anklagen om grov valgsnyd og en brutal fremfærd mod protesterne nok til at gøre en ende på Lukasjenkos 26-årige styre?

Footer

Kom tættere på DEO

  • Kontakt os
  • Medarbejdere
  • Rejseledere
  • Kom med i DEO
    • Bliv medlem
    • Bliv frivillig
    • Ung
Få nyheder fra DEO - tilmeld dig nyhedsbrevet

Hold dig opdateret på EU og europæisk politik med DEO's nyhedsbrev

Ved at tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev kan du holde dig opdateret på vores kommende arrangementer, debatter, rejser, udgivelser - og meget, meget mere.

Om DEO

  • Om DEO
  • About DEO
  • Presse
  • Organisationen
  • Ledige stillinger
  • Datapolitik
  • Handelsbetingelser
Deo Logo

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

Studiestræde 24,
1455 København K,
Tlf. 70 26 36 66
Mail: info@deo.dk

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

DEO · Copyright © 2025 · Log ind

Scroll Up
Vi anvender cookies til at indsamle information om brugen af vores hjemmeside samt til nødvendige tekniske funktioner. De services vi anvender kan bruge cookiedata til målrettet markedsføring på egne og andres platforme. DEO anvender ikke markedsføring. Du kan til- og fravælge cookies her og altid se og ændre dine indstillinger samt se hvordan vi behandler dine data i vores datapolitik.
Samtykke til alle Samtykke til valgte

Indstillinger
Administrer samtykke

Privatlivsoversigt

Denne webside bruger cookies til at forbedre din oplevelse, mens du navigerer gennem hjemmesiden. Ud af disse cookies gemmes de cookies, der er kategoriseret som nødvendige, i din browser, da de er vigtige for, at websitet kan fungere grundlæggende. Vi bruger også tredjepartscookies, der hjælper os med at analysere og forstå, hvordan du bruger dette websted. Disse cookies gemmes kun i din browser med dit samtykke. Du har også mulighed for at fravælge disse cookies. Men fravalg af nogle af disse cookies kan have en indvirkning på din browseroplevelse.

Nødvendig
Altid aktiveret
Nødvendige cookies er absolut nødvendige for, at webstedet fungerer korrekt. Denne kategori inkluderer kun cookies, der sikrer grundlæggende funktioner og sikkerhedsfunktioner på hjemmesiden. Disse cookies gemmer ingen personlige oplysninger.
Præferencer
Cookies i denne kategori bruges udelukkende af de tredje parts services vi bruger på hjemmesiden og husker nogle af dine præferencer.
Markedsføring
DEO anvender ikke disse, men nogle af de tjenester vi bruger ( fx Google ) kan anvende målrettet markedsføring på egne og andres platforme
Statistik
Indsamler og rapporterer oplysninger om brug af hjemmesiden til internt brug Samt hvordan besøgende bruger et websted, hvilke sider på et websted der besøges oftest, eller hvis de får fejlmeddelelser på websider. Disse cookies overvåger kun webstedets ydeevne, mens brugeren interagerer med det.
Powered by CookieYes Logo