Imens demonstranter fortsat råber på demokrati fra gaderne i Minsk og oppositionens frontfigurer kidnappes, sendes i fængsel eller smides ud af landet, er præsident Lukasjenko rejst til Rusland for at mødes med Putin.
Ifølge en udtalelse fra Kreml skal de to præsidenter diskutere en yderligere udvikling af et strategisk partnerskab og alliance mellem Rusland og Hviderusland. Putin er nemlig på ingen måde interesseret i at miste Hviderusland som tæt allieret eller endnu værre: At se Hviderusland nærme sig EU og Nato.
Strategisk bufferzone
For Rusland er nabolandet Hviderusland af både historisk, kulturel og stor strategisk betydning. Hviderusland og Rusland er traditionelt set blevet betragtet som et broderfolk, og Putin har i årevis presset på for at få integreret de to lande i en fælles union. Lukasjenko har hidtil afvist, muligvis af frygt for at se Hviderusland blive fuldstændig opslugt af sin russiske storebror.
Putins ønske om en tæt alliance med Hviderusland baserer sig blandt andet på geopolitiske interesser: Hviderusland grænser op til både Rusland, Ukraine og tre EU- og Nato-lande; Polen, Litauen og Letland, og fungerer derfor som en bufferzone mellem Rusland og Nato.
Putin vil derfor næppe tillade, at Lukasjenko bliver erstattet af en pro-vestlig kandidat, som lader Hviderusland nærme sig EU og Nato. Samtidig kan Rusland gennem Hviderusland få adgang til den strategisk vigtige Suwalki-korridor, et smalt stykke land mellem Polen og Litauen, der grænser op til Hviderusland og den russiske eksklave Kaliningrad, og som giver Rusland mulighed for at afskære Nato adgang til Baltikum på land.
I Baltikum er man bekymret
Derfor må det også bekymre Kreml, at USA denne sommer fik omdirigeret flere tropper fra Tyskland til Polen, så der står fjender lige ved Ruslands bagdør. At Lukasjenko dernæst valgte at afholde militærøvelser ved de vestlige grænser, har ikke gjort situationen i regionen mindre anspændt.
Samtidig efterlyser Hvideruslands øvrige naboer – de baltiske lande og Polen – handling fra EU. Litauen, Letland og Estland har i forvejen indført indrejseforbud mod Lukasjenko og en række andre navngivne hviderussere for at vise, at de er utålmodige, og vil have Vesten til at blande sig i presset på Lukasjenko. Senest har Litauens præsident Gitanas Nauseda efterlyst flere sanktioner fra EU og udtrykt bekymring over, at Lukasjenko vender sig mod Rusland.
De baltiske lande og Polen ønsker ikke at se et stærkere Rusland i regionen. Polen, der blev medlem af Nato i 1999, og Estland, Letland og Litauen, der kom med i 2004, har længe presset på for øget Nato-tilstedeværelse i regionen. Frygten for en russisk manøvre á la annekteringen af Krim i 2014 er levende og allestedsnærværende.
Bliver Hviderusland vristet ud af Ruslands greb, vil det være et hårdt og ydmygende slag for Rusland og Putins stormagtsambitioner. Og en presset Putin kan reagere både handlekraftigt og uforudsigeligt.
Upopulær Lukasjenko kan vise sig gavnlig for Putin
I første omgang må man forvente, at Putin træder til i forhold til Lukasjenkos store hovedpine; protesterne i Hviderusland. Putin kan udnytte den politiske elite i Hviderusland, der er orienteret mod Rusland og stadig er interesseret i en stærk hviderussisk-russisk union.
Det er derfor nærliggende at forestille sig, at Putin har en finte klar, som fjerner Lukasjenko og erstatter ham med en prorussisk, stærkere kandidat.
En reel militær invasion af Hviderusland bliver svær for Putin at forklare overfor russerne – desuden kan demonstranterne i Minsk ende med at rette deres vrede mod Kreml, og Hviderusland kan ende som Ukraine, med en langvarig og blodig konflikt.
Samtidig kan Putin næppe være interesseret i en regulær revolution i Hviderusland, som kan inspirere utilfredse russere derhjemme. Det bedste scenarie for Putin vil derfor være, at Lukasjenko fredeligt går af og bliver erstattet af en kandidat, Putin har godkendt.
Protesterne i Hviderusland kan derfor føre til det perfekte udfald for Putin: At få sat skik på Lukasjenko eller erstattet ham med et friskt og Kreml-venligt alternativ – og endelig få indlemmet Hviderusland i én stærk og samlet union med Rusland.
Kirstine Ottesen er journalist og har en bachelorgrad i russisk.
