• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Deo Logo 2022

DEO

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

  • Debat
  • Rejser
  • EU-nyt
  • Bøger
  • Undervisning
  • Ung
  • Om DEO
EU-nyt

Der vil komme en dag efter Lukasjenko

Udenrigsminister Jeppe Kofod har kritiseret EU for ”at have sovet i timen” i støtten til de folkelige protester i Hviderusland. Sporene fra Ukraine skræmmer. Så hvad kan EU gøre for at hjælpe den hviderussiske befolkning? Støt civilsamfundet, så hviderusserne er klar, den dag Lukasjenkos diktatur er historie.

Af Ask Gudmundsen
Belarusian Protests — Minsk, 30 August 2020
Belarusian Protests — Minsk, 30 August 2020

8. september 2020

KRONIK – EU er trods sin størrelse en relativt svag udenrigspolitisk aktør. Den fælles udenrigspolitik er et mellemstatsligt samarbejde. Derfor skal alle være enige, når en ny udenrigspolitisk linje lægges. Det gør det svært at finde balancegangen mellem de enkelte medlemslandes interesser og grundlaget for den fælles udenrigspolitik: menneskerettigheder og basale demokratiske principper.

De baltiske lande har udstedt indrejseforbud mod 30 højtstående hviderussere, inklusiv præsident Aleksandr Lukasjenko, mens den franske EU-kommissær for det indre marked, Thierry Breton, har afvist at gribe ind med argumentet: ”Hviderusland er ikke Europa”. Præsident Emmanuel Macron var mere diplomatisk og tilbød at mægle mellem parterne i samarbejde med Rusland.

Længe har EU accepteret Hvideruslands tætte alliance med Rusland. Men samtidig er omfattende politivold mod fredelige demonstranter i et af EU’s nabolande uforeneligt med værdierne bag den fælles udenrigspolitik.

Sporerne fra Ukraine skræmmer

Hvor galt det kan gå, så man i 2014 ved revolutionen i Ukraine. EU spillede dengang med musklerne og ignorerede, hvor strategisk vigtige landets flådebaser og militærfabrikker er for Rusland. Ruslands præsident Vladimir Putins udenrigspolitiske rådgiver advarede allerede i september 2013 om, at Rusland ville ”ødelægge” Ukraine, hvis landet placerede sig tættere på EU. 

De trusler ignorerede EU, og det var en frihandelsaftale mellem unionen og Ukraine, der udløste de første protester. En presset Putin vurderede, at annekteringen af Krim og konflikten i den østlige del af landet var nødvendig for at forsvare Ruslands interesser.

Hviderusland er ikke Ukraine. Man ser ingen EU-flag i Minsk, som man gjorde under demonstrationerne i Kiev. I Ukraine var store dele af den politiske og økonomiske elite fast besluttet på at bringe landet tættere på EU. I Hviderusland er demonstranternes eneste krav, at præsident Lukasjenko træder tilbage.

Putin er derfor i venteposition, for forholdet mellem ham og Lukasjenko kan langt fra betegnes som godt. Den hviderussiske præsident har, siden EU ophævede de økonomiske sanktioner mod hans regime i 2016, strategisk spillet EU og Rusland ud mod hinanden i et forsøg på at undgå yderligere økonomisk og politisk integration med Rusland.

Derfor vil Putin heller ikke nødvendigvis være modstander af Lukasjenkos afgang. To af de oprindelige tre præsidentkandidater tilhører den eksisterende elite. Viktor Babariko var indtil sit kandidatur direktør i den russisk-ejede Belgazprom Bank. Valerij Tsepkalo gik i eksil – ikke i EU, men i Rusland.

Kan Putin komme af med Lukasjenko og bevare en russisk-venlig elite, vil han sandsynligvis være tilfreds. Samtidig har Putin ingen interesse i at starte en ny militær konflikt. Ruslands økonomi er allerede presset, og selv de mest modvillige EU-lande vil have svært ved at sige nej til yderligere økonomiske sanktioner i tilfælde af endnu en russiske intervention.

EU’s muligheder

Det er i EU’s – og Putins – interesse at undgå en gentagelse af Ukraine. Det vil hverken hjælpe den hviderussiske befolknings aspirationer for demokrati eller på forholdet mellem EU og Rusland. Man går derfor forsigtigt frem. Både Tysklands kansler Merkel og Frankrigs præsident Macron har gjort det klart, at EU ikke vil udfordre Ruslands position i Hviderusland. Det begrænser EU’s manøvremuligheder.

EU’s udenrigsministre har godkendt nye sanktioner mod 20 højtstående hviderussere. En liste der udvides, hvis ikke regimet stopper overgrebene på demonstranter og opposition. Men det er stadig langt fra de 140 personer, EU ophævede sanktionerne mod i 2016. Effekten af nye sanktioner vil være begrænset, men er en vigtig symbolsk støtte til demonstranterne i de hviderussiske gader.

EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender, Josep Borrell, har slået fast, at EU ikke anerkender Lukasjenkos valgsejr. Men det betyder næppe, at EU vil opfatte den hviderussiske præsident som en illegitim forhandlingspartner, hvis Lukasjenko bliver presset til forhandlingsbordet. 

Man skal ikke være blind for, at den største hjælp EU kan give hviderusserne er at sikre, at landet ikke ender som et nyt Ukraine. Så om EU har ”sovet i timen”, som Jeppe Kofod mener, eller udvist rettidig omhu, kan diskuteres. Men hvad kan EU ellers gøre uden at vække den russiske bjørn?

Støtten er reelt begrænset til mere langsigtede, strategiske tiltag. EU har allerede lovet 1 million euro til Hvideruslands frie medier og 2 millioner euro til ofrene for regimets brutalitet. Mere af det samme er nødvendigt.

Gode steder at starte vil, udover landets frie medier, være civilsamfundets arbejde for demokratiske principper og frigivelsen af politiske fanger, samt kommunikationsteknologi, der kan omgå regimets blokeringer af internettet, og de dele af økonomien, som er uafhængige af de store statsejede fabrikker.

Der vil komme en dag efter Lukasjenko. At gøre hviderusserne klar til den dag, uanset om den er nogle få måneder eller mange år ude i fremtiden, vil være den bedste hjælp, EU kan give Hviderusland.

Læs om baggrunden for demonstrationerne i Hviderusland her: Lukasjenkos regime vakler

Ask Gudmundsen er cand.soc. i globale studier og tidligere ansat ved EU’s Fælles Udenrigstjeneste

Skrevet i: Fremhæv til Forside

Vil du have nyheder fra DEO direkte i din indbakke?

Se også
Minsk August 2020
EU-nyt

Lukasjenkos regime vakler

Historisk mange hviderussere demonstrerer disse dage mod præsident Aleksandr Lukasjenko, og EU varsler sanktioner mod regimet. Men er anklagen om grov valgsnyd og en brutal fremfærd mod protesterne nok til at gøre en ende på Lukasjenkos 26-årige styre?

Sangfestival Tallinn
Rejse
6. jun. 2023
3 dage

Online rejse til Estland, Letland og Litauen

Kom med på online-rejse sammen med Finn Ellegaard & Michael B. Lauritsen. Mød politikere, græsrødder og tænkere, smag på østersøretter og oplev de baltiske lande i kultur og billeder. Vi ser på det forestående valg i Litauen, balternes særlige forhold til Hviderusland, frihedskamp og meget mere.

Læs mere og tilmeld dig
Lukasjenko
EU-nyt

Et Kreml-venligt alternativ?

Hvideruslands EU-naboer efterlyser handling fra resten af EU. Men bliver landet vristet ud af Ruslands greb, vil det være et hårdt slag for Putins stormagtsambitioner. Og en presset Putin kan reagere både handlekraftigt og uforudsigeligt.

Footer

Kom tættere på DEO

  • Kontakt os
  • Medarbejdere
  • Rejseledere
  • Kom med i DEO
    • Bliv medlem
    • Bliv frivillig
    • Ung
Få nyheder fra DEO - tilmeld dig nyhedsbrevet

Vil du have nyheder fra DEO direkte i din indbakke?

Om DEO

  • Om DEO
  • About DEO
  • Presse
  • Organisationen
  • Ledige stillinger
  • Datapolitik
  • Handelsbetingelser
Deo Logo

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

Studiestræde 24,
1455 København K,
Tlf. 70 26 36 66
Mail: info@deo.dk

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

DEO · Copyright © 2023 · Log ind

Vi anvender cookies til at indsamle information om brugen af vores hjemmeside samt til nødvendige tekniske funktioner. De services vi anvender kan bruge cookiedata til målrettet markedsføring på egne og andres platforme. DEO anvender ikke markedsføring. Du kan til- og fravælge cookies her og altid se og ændre dine indstillinger samt se hvordan vi behandler dine data i vores datapolitik.
IndstillingerSamtykke til valgteSamtykke til alle
Administrer samtykke

Privatlivsoversigt

Denne webside bruger cookies til at forbedre din oplevelse, mens du navigerer gennem hjemmesiden. Ud af disse cookies gemmes de cookies, der er kategoriseret som nødvendige, i din browser, da de er vigtige for, at websitet kan fungere grundlæggende. Vi bruger også tredjepartscookies, der hjælper os med at analysere og forstå, hvordan du bruger dette websted. Disse cookies gemmes kun i din browser med dit samtykke. Du har også mulighed for at fravælge disse cookies. Men fravalg af nogle af disse cookies kan have en indvirkning på din browseroplevelse.

Nødvendig
Altid aktiveret
Nødvendige cookies er absolut nødvendige for, at webstedet fungerer korrekt. Denne kategori inkluderer kun cookies, der sikrer grundlæggende funktioner og sikkerhedsfunktioner på hjemmesiden. Disse cookies gemmer ingen personlige oplysninger.
Præferencer
Cookies i denne kategori bruges udelukkende af de tredje parts services vi bruger på hjemmesiden og husker nogle af dine præferencer.
Markedsføring
DEO anvender ikke disse, men nogle af de tjenester vi bruger ( fx Google ) kan anvende målrettet markedsføring på egne og andres platforme
Statistik
Indsamler og rapporterer oplysninger om brug af hjemmesiden til internt brug Samt hvordan besøgende bruger et websted, hvilke sider på et websted der besøges oftest, eller hvis de får fejlmeddelelser på websider. Disse cookies overvåger kun webstedets ydeevne, mens brugeren interagerer med det.
Powered by CookieYes Logo