Den nye dom kommer i kølvandet af, at Polen og Ungarn sidste år lagde sag an mod EU med påstand om, at EU’s nye retsstatsmekanisme var i strid med traktaterne.
Demokratiets tilbagegang i Polen og Ungarn
EU havde nok ikke regnet med de store udfordringer, som Polen og Ungarn skaber for EU-samarbejdet ved ikke at overholde de fælles demokratiske regler, da de i 2004 optog landene i EU.
Siden har man i begge lande set en demokratisk tilbagegang. Begge lande har gentagne gange brudt med EU’s værdier, herunder retsstat, demokrati, menneskerettigheder og frihed. Pressefriheden er blevet indskærpet, retsstatsprincipper undergravet, basale menneskerettigheder krænket og kontrollen med landenes domstole styrket. Ifølge tænketanken Freedom House er Ungarn ikke længere et frit, men kun et delvist frit demokrati.
Det fik EU til at foreslå en såkaldt retsstatsmekanisme, som kan stoppe udbetalingen af EU-midler og dermed afstraffe de lande, der for eksempel ikke sikrer pressefrihed, uafhængige domstole og basale menneskerettigheder. Det faldt ikke i god jord hos Polen og Ungarn, som dermed lagde sag an mod EU i 2021 med påstand om, at retsstatsmekanismen var i strid med traktaterne.
Afgørelse: Retsstatsmekanismen er forenelig med traktaterne
Onsdag den 16. februar forkastede EU-Domstolen i Luxembourg de to østlige medlemslandes anklager mod retsstatsmekanismen. Dommen betyder, at retsstatsmekanismen dermed kan tages i brug for at stoppe udbetalinger fra EU og at lande som Polen og Ungarn i langt højere grad risikerer at miste store milliardbeløb i EU-støtte.
Om afgørelsen udtaler Polens premierminsiter Mateusz Morawiecki sig således:
”Centralisering og magtkoncentration er en farlig udvikling, og det er i den kontekst, at jeg læser dagens skuffende afgørelse fra EU-domstolen.”
Den 20. februar kommenterede chefanalytiker Rasmus Nørlem Sørensen den nye dom i P1 Orientering, hvor han om afgørelsen blandt andet fortalte:
”Juridisk kan det ikke komme bag på nogen, at EU-domstolen vurderer, at Kommissionen gerne må udøve sine magtbeføjelser. Det interessante er, hvad det politiske spil bliver omkring dommen. Det er det der bliver afgørende for, hvornår EU-Kommissionen rykker med at prøve og tilbageholde midler.”
Rasmus Nørlem Sørensen fremhæver, at det både er en stor sag og risikabelt, hvorvidt man kan løfte den, hvis EU-Kommissionen på grund af de mange problemer og forlydender om korruption og misbrug af EU-midler i Ungarn, den manglende domstolskontrol og uafhængige myndigheder, der kan kontrollere brugen, vælger en bred strategi, hvor de vælger både at kigge på landbrugsstøtte, regionale midler og mindre puljer, som landene får penge fra.
“Jeg vil tro, at det første vi ser, er nogle mere målrettede sager for at se, hvordan mekanismen fungerer – også i forhold til de andre medlemslande,” fortæller Rasmus Nørlem Sørensen.
Udsendelsen, hvor Rasmus Nørlem Sørensen kommenterer den nye dom: https://www.dr.dk/lyd/p1/orientering/orientering-2022-02-20 [fra 25:02].
