Folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet finder sted den 1. juni i år. Debatten er allerede begyndt, og den populære faktatjek-journalistik er begyndt at bide politikerne i haserne med deres udtalelser. Et af de centrale spørgsmål ved folkeafstemningen er, om EU har planer om at etablere en egentlig EU-hær.
I det spørgsmål har faktatjek-portalen Tjekdet.dk bevæget sig ud på tynd is. Torsdag den 10. marts knagede isen betænkeligt, da Tjekdet.dk skrev:
”Vil EU-Kommissionen have en hær på 50.000 soldater? Messerschmidts skræmmebillede i partilederdebat har intet hold i virkeligheden.”
Artiklen ligger i skrivende stund stadig på hjemmesiden, men nu med en anden overskrift og til dels en anden vinkel, efter DEO’s medarbejder har påpeget, at artiklens hovedbudskab var misvisende.
I stedet for ”Messerschmidts skræmmebillede i partilederdebat har intet hold i virkeligheden” står der nu, den 16. marts: ”EU’s udenrigschef afviser at have sagt, kommissionen ønsker sig en EU-hær på 50.000 mand”, hvilket unægtelig er en helt anden påstand.
Artiklens webadresse, der indeholder den oprindelige påstand, er uændret, og den kan findes her:
Det er udmærket, at Tjekdet.dk har taget kritikken til sig. Men vores dialog med redaktionen har en interesse, som rækker udover fejlfinderi og formuleringer. Det handler om, hvad vi skal stemme om.
Hvad blev der sagt?
Tjekdet.dk mener at vide, at Morten Messerschmidts påstande i TV2’s partilederrunde og på Facebook om en EU-hær bygger på citater fra kommissionsformanden, Ursula von der Leyen, og fra EU’s høje repræsentant (udenrigsminister), Josep Borrell, som ikke er blevet fremført i virkeligheden.
Konkret er påstanden, at EU-Kommissionen ønsker en EU-hær på 50.000 mand.
Kommissionsformanden forklarer i artiklen, at det har hun ikke hørt tale om, og Borrell benægter, at det er noget han har sagt. Benægtelserne stammer fra et videoklip fra september 2021, hvor fokus var på, hvad EU kunne lære af tilbagetrækningen fra Afghanistan.
Så langt så godt. Politikere som Morten Messerschmidt, som citerer andre politikere, skal have deres gengivelser tjekket, omend Borrells gengivne benægtelse ikke kan kaldes for krystalklar. Faktatjekket er som sådan fint nok hertil. Men så går det galt. Af Morten Messerschmidts mulige fejlcitering følger ikke, at ønsket om en EU-hær er ”uden hold i virkeligheden”, som det fremstod i Tjekdet.dks oprindelige artikel.
Planer om EU-hær siden 1999
Rent faktisk har en EU-hær (”styrke”) været et udtalt politisk mål sanktioneret af EU’s højeste ledelse siden et topmøde i Helsinki i 1999 og derefter bekræftet på topmøder med stats- og regeringsledere fra alle lande i 2003, 2004 og 2008. I en orientering til Det Udenrigspolitiske Nævn og Forsvarsudvalget i 2008 kan man læse om målene:
”Headline Goal 2003 (HLG 200) – Styrkemål vedtaget i 1999. EU skulle med udgangen af 2003 være i stand til at deployere en styrke på 60.000 mand indenfor 60 dage i hele spektret af Petersberg-opgaverne og at opretholde denne styrke i mindst 1 år.”
Og:
”Headline Goal 2010 (HLG 2010) – Styrkemål vedtaget i 2004. Det nye styrkemål inkorporerede de mangler, der var identificeret i forhold til Headline Goal 2003, ligesom det inkluderede en udvidelse af Petersberg-opgaverne” (Fra fredsbevarende til også at omfatte fredskabende opgaver – vores tilføjelse).
I den i dag gældende Lissabontraktat, der trådte i kraft i 2009, blev det skrevet ind i artikel 42.2, at ”den fælles forsvars- og sikkerhedspolitik vil føre til et fælles forvar.” I den tidligere gældende Nicetraktat var den tilsvarende formulering ”vil kunne føre til (…)”
Og endelig, hvilket også Tjekdet.dk omtaler, har ønsket om en virkeliggjort EU-hær været fremført af den franske præsident, Emmanuel Macron, den tidligere tyske forbundskansler, Angela Merkel, og den nuværende kansler, Olaf Scholz. Dele af disse afgørende baggrundsoplysninger, vi påpeger her, er blevet tilføjet Tjekdet.dks artikel efterfølgende.
Fakta og folkeafstemning
Hvis man påstår, at EU vil have en hær, har det så hold i virkeligheden?
Vi har et klart formuleret mål, der er blevet bekræftet gentagne gange siden 1999, en traktat som gør målet muligt at gennemføre, og tunge politikeres udtalte ønske om, at det så skal ske. Det må være substansen i debatten om en EU-hær, uanset om Morten Messerschmidts brug af citater fra kommissærer kan dokumenteres eller ej.
Det er et åbent spørgsmål, om en reel forsvarsunion og en EU-hær er realistisk og gennemførlig, men at planerne findes, står ret klart. Om det er et skræmmende perspektiv eller en ønskelig vision, det skal vi ikke afgøre her. Det er politiske vurderinger, som de stemmeberettigede bliver bedt om at tage stilling til ved folkeafstemningen den 1. juni.
I den forbindelse bliver det ikke kun nødvendigt at forholde sig kritisk til udsagn fra politikere, citerede eksperter og medier, men også til mediernes fakta-tjekkere – og selvfølgelig udlægninger som denne.
Staffan Dahllöf er freelance-journalist og researcher hos DEO og har gennem årtier gravet i europæisk politik og EU-forhold. Han kontaktede Tjekdet.dk’s redaktion og journalister på baggrund af deres artikel om EU-hæren. I DEO var vi glade for forbedringen af artiklen, men ikke helt tilfredse med, at der ikke er indrykket en form for dementi af Tjekdet.dk. Vi besluttede derfor at bringe denne yderligere kommentar på vores egen hjemmeside.
