I går aftes kom det frem, at Polen alligevel er villig til at droppe det veto, der sammen med Ungarns veto effektivt blokerede vedtagelsen af EU´s corona-genopretningspakke på svimlende 750 milliarder euro, og også lagde hindringer i vejen for EU’s næste syv-årige budget, der efter planen skal træde i kraft den 1. januar.
Dermed er vejen banet for en løsning og en afgørelse på topmødet mellem EU’s stats- og regeringschefer næste uge.
Retorikken har ellers været hård og uforsonlig fra både Warszawa og Budapest. De to landes premierministre mødtes så sent som mandag aften i Warszawa for at bekræfte overfor hinanden, at de fastholder vetoet.
Veto mod genopretningspakken eller et kompromis mellem parterne?
Siden gik det stærkt. Onsdag aften kunne EU-mediet Politico gennem et betimeligt læk afsløre, at Kommissionsformand Ursula von der Leyen planlagde at gennemføre corona-genopretningspakken uden Polen og Ungarn, men kun for de 25 lande, der havde stemt for den. Det var dårligt nyt i Warszawa, der dels har brug for pengene, dels ikke har de samme problemer med korruption i anvendelsen af EU-midler, som Ungarn har, og som retsstatsmekanismens inderste raison d’etre var at forhindre.
Torsdag aften kunne Reuters så fortælle, at Polen er villig til at trække sit veto, hvis EU’s stats- og regeringschefer vil ”godkende en forklarende erklæring” om sammenhængen mellem udbetaling af EU-midler og retsstatsprincipperne, hvilket netop har været anstødsstenen fra polsk regeringsside. Denne erklæring skal gøre det klart, at retsstatsmekanismen ikke skal bruges til at ”lægge ubegrundet pres på specifikke lande i andre spørgsmål end den ærlige brug af EU-midler”.
Det er det, man på diplomatsprog kalder ”en landingsbane”, det vil sige en mulighed for et kompromis og en aftale, uden at nogle af parterne taber ansigt. Samtidig kan den holde alle mulige andre værdier end snyd med EU-midler (LGBT, abort, pressefrihed etc) ude af retsstatsmekanismen. Premierminster Mateusz Morawiecki har offentligt luftet sin bekymring for, om retsstatsmekanismen var objektiv nok, eller om den kunne bruges til at straffe lande, som liberale ledere i Vesten ikke bryder sig om – læs: Polen og Ungarn.
Et kompliceret spil om magten i polsk indenrigspolitik
Det var ikke premierminister Morawiecki, der blev sendt i byen med den besked. Det var heller ikke partiformand Jaroslaw Kaczynski, der ellers reelt sidder med beslutningskompetencen i både partiet og regeringen. Det var derimod vicepremierminister Jaroslaw Gowin, der ikke engang tilhører regeringspartiet Lov og Retfærdighed, men dets lille allierede parti, der anses som mere moderat end Lov og Retfærdighed.
Det polske veto kom meget mere tøvende og langsommere end det ungarske og kunne måske have været undgået, havde det ikke været for en sag om… mink.
Efter præsidentvalget i sommer begyndte et heftigt opgør internt i Lov og Retfærdighed. Justitsminister Zbigniew Ziobro, der leder Lov og Retfærdigheds anden koalitionspartner, der anses som langt mere højre-radikalt end Lov og Retfærdighed, begyndte en magtkamp om tronfølger-posten i partiet.
Partiformand Kaczynski er ikke helt ung og helbredet er svingende. Officielt er premierminister Morawiecki udset som tronfølger, men det var altså det, Ziobro udfordrede med en lang række meget værdiladede ytringer mod LGBT, mod EU samt med ideen om, at Polen skulle træde ud af Istanbulkonventionen, der skal bekæmpe vold mod kvinder.
Pelsdyravlen truer regeringspartiet Lov og Retfærdighed
I september, kort før en bebudet regeringsrokade, der skulle reducere antallet af ministerier (og dermed antallet af ministre) væsentligt, besluttede Kaczynski, der er kendt som en rigtig dyreven, at få vedtaget en dyre-beskyttelseslov, der blandt andet skulle forbyde pelsdyravl (Polen er EU’s næststørste eksportør af minkpels, efter Danmark) og halal-slagtning.
Forslaget vakte stor modstand, ikke mindst hos landbruget og landbrugsminister Jan Ardanowski, der hurtigt mistede sin post. Siden da har han truet med at forlade den gruppe, han sidder i i parlamentet og trække et par andre parlamentsmedlemmer med sig. Sker det, mister Lov og Retfærdighed sit flertal og regeringen risikerer at falde.
Den situation har Ziobro forstået at udnytte. Mistede Kaczynski Ardanowski, havde han virkelig brug for Ziobro. Det er nok også i det lys, forfatningsdomstolens afgørelse fra oktober, der de facto forbyder abort, skal ses. Det er i hvert fald Ziobros kerne-værdi-politik, der på den måde blev tilgodeset. Beslutningen gav bagslag; hundredetusinder af polakker har den seneste måned været på gaden for at demonstrere mod den og vælgeropbakningen til regeringen er faldet markant.
Polen uden EU er et Polen i mørke
Det er også i det lys, vetoet mod corona-genopretningspakken på grund af den indlejrede retsstatsmekanisme, der skal forhindre udbetaling af EU-milder til lande, der ikke overholder retsstatsprincipperne, skal ses. Morawiecki havde indenrigspolitisk ikke råd til at blive set som en svag spiller overfor EU, når Ziobro stod på spring med en retorik om, at EU er ude efter Polens suverænitet. Ziobro har endda, med slet skjult adresse til Morawiecki, udtalt, at står man ikke fast overfor EU, er man blot en lille ”krumme”.
Derfor kunne Kaczynski ikke selv trække vetoet tilbage. Og derfor kunne Morawiecki heller ikke gøre det. Den måtte Gowin tage for holdet. Det er en udmelding, der vil være meget upopulær i visse kredse i Polen og meget populær i andre. Tirsdag slukkede borgmestrene i næsten 50 store byer i Polen lyset på ikoniske bygninger for at illustrere, hvordan Polen ville blive uden EU-midler: mørkt.
