• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Deo Logo 2022

DEO

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

  • Debat
  • Rejser
  • EU-nyt
  • Bøger
  • Undervisning
  • Ung
  • Om DEO
  • Kontakt os
EU-nyt

Mink, abort, en krumme – og et veto, der blev trukket tilbage

Polen har overraskende luftet muligheden af at trække sit veto til genopretningspakken på grund af retsstatsmekanismen tilbage. Bådet vetoet og tilbagerulningen skyldes et kompliceret magtopgør internt i den polske regering. Nu er vejen åbnet for et kompromis mellem Polen og EU på topmødet næste uge.

Af Vibe Termansen
Kulturpaladset Mørkt
Den 1. december slukkede borgmestrene i næsten 50 polske byer lyset på ikoniske bygninger for at illustrere, hvordan Polen vil blive uden EU-midler: mørkt. Her er det Kulturpaladset i Warszawa.

4. december 2020 by Tina Mensel

I går aftes kom det frem, at Polen alligevel er villig til at droppe det veto, der sammen med Ungarns veto effektivt blokerede vedtagelsen af EU´s corona-genopretningspakke på svimlende 750 milliarder euro, og også lagde hindringer i vejen for EU’s næste syv-årige budget, der efter planen skal træde i kraft den 1. januar.

Dermed er vejen banet for en løsning og en afgørelse på topmødet mellem EU’s stats- og regeringschefer næste uge.

Retorikken har ellers været hård og uforsonlig fra både Warszawa og Budapest. De to landes premierministre mødtes så sent som mandag aften i Warszawa for at bekræfte overfor hinanden, at de fastholder vetoet.

Veto mod genopretningspakken eller et kompromis mellem parterne?

Siden gik det stærkt. Onsdag aften kunne EU-mediet Politico gennem et betimeligt læk afsløre, at Kommissionsformand Ursula von der Leyen planlagde at gennemføre corona-genopretningspakken uden Polen og Ungarn, men kun for de 25 lande, der havde stemt for den. Det var dårligt nyt i Warszawa, der dels har brug for pengene, dels ikke har de samme problemer med korruption i anvendelsen af EU-midler, som Ungarn har, og som retsstatsmekanismens inderste raison d’etre var at forhindre.

Torsdag aften kunne Reuters så fortælle, at Polen er villig til at trække sit veto, hvis EU’s stats- og regeringschefer vil ”godkende en forklarende erklæring” om sammenhængen mellem udbetaling af EU-midler og retsstatsprincipperne, hvilket netop har været anstødsstenen fra polsk regeringsside. Denne erklæring skal gøre det klart, at retsstatsmekanismen ikke skal bruges til at ”lægge ubegrundet pres på specifikke lande i andre spørgsmål end den ærlige brug af EU-midler”.

Det er det, man på diplomatsprog kalder ”en landingsbane”, det vil sige en mulighed for et kompromis og en aftale, uden at nogle af parterne taber ansigt. Samtidig kan den holde alle mulige andre værdier end snyd med EU-midler (LGBT, abort, pressefrihed etc) ude af retsstatsmekanismen. Premierminster Mateusz Morawiecki har offentligt luftet sin bekymring for, om retsstatsmekanismen var objektiv nok, eller om den kunne bruges til at straffe lande, som liberale ledere i Vesten ikke bryder sig om – læs: Polen og Ungarn.

Et kompliceret spil om magten i polsk indenrigspolitik

Det var ikke premierminister Morawiecki, der blev sendt i byen med den besked. Det var heller ikke partiformand Jaroslaw Kaczynski, der ellers reelt sidder med beslutningskompetencen i både partiet og regeringen. Det var derimod vicepremierminister Jaroslaw Gowin, der ikke engang tilhører regeringspartiet Lov og Retfærdighed, men dets lille allierede parti, der anses som mere moderat end Lov og Retfærdighed.

Det polske veto kom meget mere tøvende og langsommere end det ungarske og kunne måske have været undgået, havde det ikke været for en sag om… mink.

Efter præsidentvalget i sommer begyndte et heftigt opgør internt i Lov og Retfærdighed. Justitsminister Zbigniew Ziobro, der leder Lov og Retfærdigheds anden koalitionspartner, der anses som langt mere højre-radikalt end Lov og Retfærdighed, begyndte en magtkamp om tronfølger-posten i partiet.

Partiformand Kaczynski er ikke helt ung og helbredet er svingende. Officielt er premierminister Morawiecki udset som tronfølger, men det var altså det, Ziobro udfordrede med en lang række meget værdiladede ytringer mod LGBT, mod EU samt med ideen om, at Polen skulle træde ud af Istanbulkonventionen, der skal bekæmpe vold mod kvinder.

Pelsdyravlen truer regeringspartiet Lov og Retfærdighed

I september, kort før en bebudet regeringsrokade, der skulle reducere antallet af ministerier (og dermed antallet af ministre) væsentligt, besluttede Kaczynski, der er kendt som en rigtig dyreven, at få vedtaget en dyre-beskyttelseslov, der blandt andet skulle forbyde pelsdyravl (Polen er EU’s næststørste eksportør af minkpels, efter Danmark) og halal-slagtning.

Forslaget vakte stor modstand, ikke mindst hos landbruget og landbrugsminister Jan Ardanowski, der hurtigt mistede sin post. Siden da har han truet med at forlade den gruppe, han sidder i i parlamentet og trække et par andre parlamentsmedlemmer med sig. Sker det, mister Lov og Retfærdighed sit flertal og regeringen risikerer at falde.

Den situation har Ziobro forstået at udnytte. Mistede Kaczynski Ardanowski, havde han virkelig brug for Ziobro. Det er nok også i det lys, forfatningsdomstolens afgørelse fra oktober, der de facto forbyder abort, skal ses. Det er i hvert fald Ziobros kerne-værdi-politik, der på den måde blev tilgodeset. Beslutningen gav bagslag; hundredetusinder af polakker har den seneste måned været på gaden for at demonstrere mod den og vælgeropbakningen til regeringen er faldet markant.

Polen uden EU er et Polen i mørke

Det er også i det lys, vetoet mod corona-genopretningspakken på grund af den indlejrede retsstatsmekanisme, der skal forhindre udbetaling af EU-milder til lande, der ikke overholder retsstatsprincipperne, skal ses. Morawiecki havde indenrigspolitisk ikke råd til at blive set som en svag spiller overfor EU, når Ziobro stod på spring med en retorik om, at EU er ude efter Polens suverænitet. Ziobro har endda, med slet skjult adresse til Morawiecki, udtalt, at står man ikke fast overfor EU, er man blot en lille ”krumme”.

Derfor kunne Kaczynski ikke selv trække vetoet tilbage. Og derfor kunne Morawiecki heller ikke gøre det. Den måtte Gowin tage for holdet. Det er en udmelding, der vil være meget upopulær i visse kredse i Polen og meget populær i andre. Tirsdag slukkede borgmestrene i næsten 50 store byer i Polen lyset på ikoniske bygninger for at illustrere, hvordan Polen ville blive uden EU-midler: mørkt.

Skrevet i: Uncategorized

Hold dig opdateret på EU og europæisk politik med DEO's nyhedsbrev

Ved at tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev kan du holde dig opdateret på vores kommende arrangementer, debatter, rejser, udgivelser - og meget, meget mere.

Se også
Mateusz Morawiecki and Viktor Orban
EU-nyt

Polen og Ungarn nedlægger veto mod budget og genopretningsfond

Efter flere måneders intense forhandlinger lykkedes det EU-Parlamentet og Rådet at blive enige om en genopretningspakke, EU’s budget for de næste syv år samt en retsstatsmekanisme. Men mandag nedstemte Ungarn og Polen genopretningspakken på grund af retsstatsmekanismen. Det helt store spørgsmål lige nu er: hvad så?

Kyryll Ushakov Dgpqkybix2e Unsplash
EU-nyt

Kronik: Er Polen ved at afmontere retsstaten?

Den 11. januar demonstrerede dommere fra hele Europa mod afviklingen af retsstaten i Polen. Det gav genlyd overalt i de vestlige medier, men budskabet er tilsyneladende ikke trængt ind hos præsidenten, skriver Vibe Termansen, historiker og analytiker hos DEO, i denne kronik hos Altinget.

Foto: European Union - Special European Council 20 July 2020, Bruxelles
EU-nyt

Enighed om genopretningsfond og budget for 2021-27

Den 21. juli nåede EU’s ledere til enighed om et budget for 2021-27 samt en genopretningsplan, som skal hjælpe EU på benene igen. Men med 27 forskellige holdninger var det ikke let. DEO’s chefanalytiker Rasmus Nørlem Sørensen i dansk presse om topmødet.

Footer

Kom tættere på DEO

  • Kontakt os
  • Medarbejdere
  • Rejseledere
  • Kom med i DEO
    • Bliv medlem
    • Bliv frivillig
    • Ung
Få nyheder fra DEO - tilmeld dig nyhedsbrevet

Hold dig opdateret på EU og europæisk politik med DEO's nyhedsbrev

Ved at tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev kan du holde dig opdateret på vores kommende arrangementer, debatter, rejser, udgivelser - og meget, meget mere.

Om DEO

  • Om DEO
  • About DEO
  • Presse
  • Organisationen
  • Ledige stillinger
  • Datapolitik
  • Handelsbetingelser
Deo Logo

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

Studiestræde 24,
1455 København K,
Tlf. 70 26 36 66
Mail: info@deo.dk

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

DEO · Copyright © 2025 · Log ind

Scroll Up
Vi anvender cookies til at indsamle information om brugen af vores hjemmeside samt til nødvendige tekniske funktioner. De services vi anvender kan bruge cookiedata til målrettet markedsføring på egne og andres platforme. DEO anvender ikke markedsføring. Du kan til- og fravælge cookies her og altid se og ændre dine indstillinger samt se hvordan vi behandler dine data i vores datapolitik.
Samtykke til alle Samtykke til valgte

Indstillinger
Administrer samtykke

Privatlivsoversigt

Denne webside bruger cookies til at forbedre din oplevelse, mens du navigerer gennem hjemmesiden. Ud af disse cookies gemmes de cookies, der er kategoriseret som nødvendige, i din browser, da de er vigtige for, at websitet kan fungere grundlæggende. Vi bruger også tredjepartscookies, der hjælper os med at analysere og forstå, hvordan du bruger dette websted. Disse cookies gemmes kun i din browser med dit samtykke. Du har også mulighed for at fravælge disse cookies. Men fravalg af nogle af disse cookies kan have en indvirkning på din browseroplevelse.

Nødvendig
Altid aktiveret
Nødvendige cookies er absolut nødvendige for, at webstedet fungerer korrekt. Denne kategori inkluderer kun cookies, der sikrer grundlæggende funktioner og sikkerhedsfunktioner på hjemmesiden. Disse cookies gemmer ingen personlige oplysninger.
Præferencer
Cookies i denne kategori bruges udelukkende af de tredje parts services vi bruger på hjemmesiden og husker nogle af dine præferencer.
Markedsføring
DEO anvender ikke disse, men nogle af de tjenester vi bruger ( fx Google ) kan anvende målrettet markedsføring på egne og andres platforme
Statistik
Indsamler og rapporterer oplysninger om brug af hjemmesiden til internt brug Samt hvordan besøgende bruger et websted, hvilke sider på et websted der besøges oftest, eller hvis de får fejlmeddelelser på websider. Disse cookies overvåger kun webstedets ydeevne, mens brugeren interagerer med det.
Powered by CookieYes Logo