Rejsedetaljer
- Flyrejse tur/retur
- Transport fra og til lufthavn i Zagreb
- Togrejse i Slovenien og Kroatien
- 7 overnatninger på hoteller med morgenmad (3 i Zagreb, 2 i Ljubljana og 2 i Maribor)
- En frokost (i Zidani Most) og en aftenarrangement med spisning (i Maribor)
Denne samfundsrejse er helt særlig, fordi vi kører rundt i de to tidligere jugoslaviske og nuværende EU-lande med tog. Vi overnatter i tre meget intressante byer: hovedstæderne Zagreb og Ljubljana samt Sloveniens næststørste by Maribor. Vi holder desuden en frokostpause i den lille by Zidani Most (229 indbyggere), hvis togstation af mange omtales som Europas mest maleriske.
Udover de smukke landskaber og den opsigtsvækkende byarkitektur byder rejsen på oplæg om landenes historie, samfund og politik. Vi møder eksperter, politikere og aktivister og besøger både statsinstitutioner og civilsamfundsorganisationer. Sammen med vores rejseledere og dem, vi møder på rejsen, lærer vi om den aktuelle udvikling og aktuelle udfordringer i landene, herunder om minoritets- og sociale rettigheder, civilsamfundet samt klima og og miljø.
I den dynamiske storby Zagreb besøger vi Rådhuset for at høre om den regerende grøn-venstre parti, der på ganske få år udviklede sig fra en lokal protestbevægelse til nu et af landets største politiske partier. Vi besøger et institut, der arbejder for Kroatiens og EU’s bæredygtig økonomisk omstilling og et NGO, der repræsenterer det store serbiske mindretals interesser. Derudover møder vi en forsker, der beskæftiger sig med Den Alliancefrie Bevægelse.
I den smukke slovenske hovedstad, Ljubljana, møder vi en forsker, der beskæftiger sig med fænomenet “jugonostalgi”. Også her besøger vi Rådhuset og hører om initiativerne, der skal gøre Ljubljana til en af de grønneste hovedstæder i Europa. Vi besøger desuden Europas ældste studenterradio og en fristad, der fungerer som centrum for Sloveniens civilsamfund samt Fagforbundets hovedkvarter, hvor vi møder et yderst interessant borgerinitiativ, der var med til at sikre, at Slovenien i starten af 2020’erne ikke blev til et nyt Ungarn med demokratisk underskud og retsstatslige problemer.
Efter opholdet i Ljubljana besøger vi landets næststørste by, Maribor. Her møder vi det økosocialistiske parti Levica, som siden april 2022 har siddet i Sloveniens grønne centrum-venstre regering samt en NGO, der arbejder for at forbedre levevilkårene for byens og Sloveniens romaer. Maribor var en gang Jugoslaviens største industriby og gik igennem en svær tid efter landets sammenbrud. I dag er byen blevet en forgangsby i cirkulær økonomi, genbrug og genanvendelsesindustri. Det hører vi om i Maribor-regionens styrelse for regional udvikling.
Rejsen ledes af Zlatko Jovanovic, som er ph.d. i jugoslavisk historie, og som har dækket udviklingen i Slovenien og Kroatien for flere danske medier og Marcus Popov, som er cand. mag. i idéhistorie og chefredaktør på Magasinet rØST, der dækker samfundsudvikling, kultur og politik på Balkan og i Østeuropa. Zlatko og Marcus er også DEO’s hovedeksperter inden for EU-udvidelse.
Rejseprogram (med forbehold for mindre ændringer)
Dag 1: Søndag d. 1. juni 2025
København – Zagreb | |
9.20 | Vi mødes i Kastrup Lufthavns Terminal 2 ved Croatia Airlines skranke. Her vil rejselederne være til stede med et DEO-skilt. Vi flyver direkte med Croatia Airlines kl. 11.20 med ankomst i lufthavnen i Zagreb kl. 13.10. |
13.45 | Her samles vi op af bussen, som vil køre os til vores hotel i centrum af Zagreb, Hotel Central. Hotel ligger belejligt knap 200 m fra Zagrebs hovedbanegård. |
15.15 | På et lokale på hotellet introducerer Zlatko Kroatiens historie og samfund. |
16.00 | Efter oplægget går vi på en små to timers byvandring, hvor vi hører om Zagrebs og Kroatiens fortid og nutid. Vi går først igennem Zagrebs nedre by, hvor vi bl.a. ser Nationalteatret, flere universitetsbygninger og museer. Herefter går ad vi ad hovedgaden Ilica, som fører til Ban Jelačić Torvet, der binder Zagrebs nedre og øvre by. |
19.30 | Vi slutter dagen ved en restaurant, hvor vi har reserveret bord til fællesspisning. |
Dag 2: Mandag d. 2. juni 2025
Zagreb | |
09.00 | Vi starter dagen med et møde med en brite; en sociolog der kom til landet som fredsaktivist i 1990erne. Siden har han bosat sig i Zagreb og er i dag en af førende forekere i de alliancefrie landes bevægelse, som Jugoslavien en gang var en af ledere af. Det vil vi høre om på mødet. |
10.15 | Efter mødet går vi på endnu en knap 2 timers byvandring. Denne gang i Zagrebs øvre by, hvor vi hører om byens og Kroatiens fortid og nytid, mens vi ser katedralen, folketinget, markedspladsen Dolac og de historiske kvarterer Gradec og Kaptol. Vi slutter igen ved Ban Jelačić Torvet, hvor der er mange muligheder for at finde et sted og spise frokost. |
12.00 | Frokostpause |
13.15 | Besøg hos NGO’en Srpski demokratski forum – Serbisk Demokratisk Forum, som kæmper for det store serbiske mindretals rettigheder og interesser. |
15.00 | Besøg hos IPE – Institut for Politisk Økologi, der har til sit mål at “drive, støtte og forme forandringen hen imod et økologisk bæredygtigt, retfærdigt og demokratisk samfund”. Vi hører om deres arbejde, herunder forskellige former for samarbejde med lignede initiativer i andre lande i Europa. |
16.30 | Dagen er herefter fri til på egen hånd at udforske Zagreb enten ved at gå rundt i den smukke by eller besøge et af dens mange spændende museer. |
Dag 3: Tirsdag d. 3. juni 2025
Zagreb og Ljubljana | |
09.30 | Vi arbejder for at organisere et besøg i Zagrebs Rådhus og møde enten borgmesteren eller nogle byrådsmedlemmer fra hans grønne-venstre parti Možemo! (Vi kan!). Partiet opstod ud af et borgerinitiativ, der i starten kæmpede primært mod privatisering og kommercialisering af byrummet i Zagreb. Siden indgik det i koalition med lignede initiativer i andre kroatiske byer, inden det i 2019 blev til et nationalt parti. |
12.00 | Vi går samlet 200 m til Zagrebs hovedbanegård, hvor vi skal med tog til Ljubljana kl. 12.50. Undervejs først et oplæg om Kroatiens og Sloveniens optagelse og position i EU og dernæst en kort introduktion til Sloveniens historie og samfund. |
15.12 | Vi ankommer til Ljubljana og følges ad til vores hotel i centrum af byen (750 m, eller 10 min gang fra stationen), B&B Hotel Park Ljubljana. |
16.45 | Efter indlogering går vi samlet på en 1,5 timers byvandring for at få en fornemmelse af byen. Vi nyder stemningen langs Ljubljanica-floden og de mange caféer og restauranter, der ligger der. Vi går forbi By-torvet med Rådhuset, Prešern-torvet med monumentet af samme navn til æren af en af Sloveniens største digtere og Kongrespladsen, hvor vi ser Universitetet og Universitetsbiblioteket. |
18.30 | Vi slutter ved en restaurant, hvor der er reserveret bord til fællesspisning. |
Dag 4: Onsdag d. 4. juni 2025
Ljubljana | |
8.15 | Vi starter dagen med en gåtur igennem byen og den store part Tivoli, inden vi kl. 9.30 besøger Radio Študent. Radio Študent er den ældste studenterradiostation i Europa. Den blev grundlagt i forlængelse af studenterdemonstrationer i 1968. Det er en uafhængig radiostation, der drives af Studenterforeningen ved Ljubljana Universitet og har status som en non-profit civilsamfunds- og kulturpædagogisk organisation. |
11.30 | På det slovenske Fagforeningsforbunds hovedkvarter møder vi initiativet Glas Ljudstva (Folkets Stemme). Det er et initiativ der opstod som modreaktion til Janša-regeringens angreb på demokratiske institutioner i Slovenien. Initiativet arbejder for et mere socialretfærdigt Slovenien og herunder bevaring – og gerne udvidelse – af offentligt sundhedsvæsen. |
12.30 | Frokostpause |
14.15 | Vi mødes foran vores hotel og går til det nærliggende område Metelkova, den tidligere militærkaserne og nu fristad og midtpunkt for Sloveniens civilsamfund. På Museet for Samtidskunst møder vi en forsker og hører om, hvordan fænomenet jugonostalgi, som findes i alle lande, der tidligere var en del af Jugoslavien. Hvad går et ud på?; og kan det reduceres til længslen efter den fælles-jugoslavisk fortid – eller handler det snarere om situation i de nye post-jugoslaviske lande? |
16.00 | Efter mødet er der fri til selv at udforske den slovenske hovedstad og f.eks. tage op på Ljubljana-borgen, hvorfra der er meget flot udsigt til byen og Alperne i baggrunden. |
Dag 5: Torsdag d. 5. juni 2025
Ljubljana og Maribor | |
10.00 | Vi går samlet til Ljubljana Rådhuset, hvor vi arbejder på at organisere et møde med borgmesteren og bl.a. høre om hans politiske program “Det grønne Ljubljana” der sigter for at gøre Ljubljana til en af de mest grønne og bæredygtige hovedstæder i Europa. |
12.00 | Frokostpause |
14.30 | Vi samles foran hotellet og følges ad de 10 min gang til Ljubljana banegård, hvorfra vi skal med tog mod Sloveniens andenstørste by Maribor kl. 15.15. Undervejs fortælles om regionale forskelle i sprog, økonomi, politik m.v. |
17.10 | Vi ankommer til Maribor og følges ad (700 m, eller 10 min gang) til vores hotel i centrum af byen, B&B Hotel Maribor. |
18.30 | Efter indlogering går vi samlet på en kort byvandring for at få en fornemmelse af byen, hvorefter aftenen er fri til at nyde bylivet, går langs Drava-floden og finde et sted til at spise aftensmad. |
Dag 6: Fredag d. 6. juni 2025
Maribor | |
09.00 | På vores hotel mødes vi med flere lokale repræsentanter for det økosocialistiske parti Levica. Vi hører bl.a. om deres politik, herunder erfaringer med at indgå i den centrum-grønne regering. |
10.30 | Vi følges ad på den sydlige bred af Drava-floden og går (ca. 1 km, knap 15 min. gang) til Styrelse for Regional udvikling i Podravlje-regionen, som dækker Maribor og omegnen. Her hører vi (kl. 11) om cirkulær økonomi i Maribor, som i dag er en foregangsby i Slovenien, når det kommer til genbrug og genanvendelsesindustri. |
12.30 | Vi følges ad tilbage til byens centrum, hvor der vil være nogle timer til at nyde byen og finde et sted og spise frokost – gerne kun en let, der vi om aftenenen skal til et musikarrangement med spisning. |
18.00 | Vi mødes foran hotellet og går samlet til et arrangement organiseret af Romano pralipe, en organisation der repræsenterer Maribors romaer. Her vil formanden for organisationen Fatmir Bećiri, der også er viceformand for Sloveniens Roma samfund, fortælle om organisationens aktiviteter og romaernes position i det slovenske samfund. Herefter musikaften med spisning. |
Dag 7: Lørdag d. 7. juni 2025
Maribor-Zagreb | |
Formiddagen | Formiddagen er fri til på egen hånd at nyde byen og eventuelt besøge markedet, går langs Drava-floden eller i vinmarkerne, der spredes sig over bakkerne i byens nordlige udkant (ca. en halv times gang fra vores hotel) og hvorfra der er flot udsigt over byen. |
11.00 | Vi går samlet (10 min) til togstationen, hvorfra vi kører mod Zagreb kl. 11.45 med skift (og frokostpause på 2,5 time) i Zidani Most, der ofte beskrives som “Europas mest maleriske togstation”. Undervejs, mens vi nyder de smukke landskaber, fortælles der først (inden frokostpausen) om om slovenernes forhold til natur og dernæst (efter frokostpausen) om regionale forskelle i Kroatien. |
17.03 | Vi ankommer til hovedbanegården i Zagreb og følges ad de 200 m til vores hotel, Hotel Central. Aftenen er herefter fri til på egen hånd at nyde den kroatiske hovedstad, men vi booker eventuelt bord til middag på den nærliggende (500 m) restaurant Purger (“purger” “er lokal slæng for en ægte Zagreb-borger). |
Dag 8: Søndag d. 8. juni 2025
Zagreb-København | |
05.45 | Afgang fra hotellet mod Zagreb lufthavn, hvor vi skal med et fly kl. 8.10 til København og ankomst i Kastrup kl. 10.30. |