Hvorfor sanktionerer EU ikke Israel økonomisk?

Hvorfor sanktionerer EU ikke Israel økonomisk?

16.04.2018

UNCONFERENCE. Den 19. april fra 14 til 16.30 holder DEO UnConference med tre skarpe oplæg om EU's udenrigspolitik. Her kan du allerede nu læse Mie Shamirs bidrag om EU’s muligheder for at påvirke fredsprocessen mellem Israel og Palæstina.

UnConferencen foregår i Wegeners Gård, Vesterbrogade 60A. Meld dig til her.

Af Mie Shamir

Hvad kan EU gøre som en neutral tredjepartsforhandler i fredsprocessen mellem Israel og Palæstina? Er det en mulighed at sanktionere ved hjælp af boykot eller gennem handelsaftalerne? 

Gennem tiden er EU kommet med flere deklarationer om, hvad Israel bør gøre, for eksempel Venedig (1980), Berlin (1999) og Sevilla (2002). EU har også lavet forskellige samarbejdsaftaler med Israel og de besatte områder, for eksempel Kvartetten (2002).

Overvejende er EU kritisk overfor Israels ulovlige bosættelser, og unionen opfordrer til- og er villig til aktivt at engagere sig for at fremme en fredsproces, der opretter en selvstændig Palæstinensisk stat. En sådan stat skal kunne handle i fred og sikkerhed med sine naboer, herunder også Israel som en selvstændig og sikker stat. EU's politik baserer sig på FN-resolutionerne 242 (1967) og 338 (1973), som kræver, at Israel trækker sig tilbage og at landet afsiger sig alle krav på de besatte områder samt en våbenhvile.

I dag forsøger EU at have gode relationer med både Israel og Palæstina gennem for eksempel EUROMED, som er samarbejdsaftalerne mellem EU og de omkringliggende middelhavslande. Flere af medlemslandene anerkender Palæstina som en stat, men det samlede EU gør ikke (IMEMC 2018).

I 1975 indgik EU en frihandelsaftale med Israel, som fuldendtes i 1995 (Chamber.org). I aftalen udtrykkes der, udover et ønske om forbedret handlefrihed, at aftalen skal fungere som et værktøj for politisk dialog, der tillader udviklingen af nære politiske forbindelser, med henblik på forbedret sikkerhed og stabilitet i regionen (Euro-Mediteranean Agreement 1995).

Problemet med produktsoprindelse

I alle handelsaftalerne i EUROMED findes der en paragraf om produktsoprindelse, der kræver at et produkt skal oprinde fra landet for at kunne påkalde sig frihandelsfordelene, som aftalerne giver. Denne paragraf er skrevet med et udgangspunkt om, at involverede landes grænser er tydelige og ikkediskuterede, og at varers oprindelse derfor nemt kan bestemmes (Gordon & Pardo 2015:76). Denne paragraf blev først reelt implementeret over for Israel i 2005, på varer oprindende fra besatte områder som for eksempel Vestbredden.

Det skulle tydeliggøres for forbrugere og importører, hvorfra hvilke varer kom, og EU skulle få større kontrol med beslutningen om hvilke varer, der var underlagt skattepligt. Implementeringen havde dog følgende udfordringer: Hvilke områder skulle anses for anerkendte? Hvor præcis skulle oprindelsesbeskrivelsen være?

EU har siden Israels selvstændighedserklæring anerkendt landet på det territorie, der svarer til grænserne for våbenhvilen i 1949. Det vil sige, at EU ikke anerkender de besatte og annekterede områder fra 1967 svarende til: Golanhøjderne, Gazastriben, Vestbredden og Østjerusalem (Mfa.gov.il, EU 2013/C205/05). Ifølge handelsaftalen mellem EU og Israel vil det altså kun være produkter oprindende fra Israel indenfor 1949-grænserne, der kan godkendes til de toldfri handelsfordele.

Dertil er der problematikken vedrørende den varedeklaration, der skal påføres alle produkter om deres oprindelse og produktion. Regler om varedeklarationer er ikke overstatslige fra EU, og dermed er det op til hvert land i EU og EUROMED at opstille eget regelsæt for varedeklarationer og krav til oprindelse. Disse regler er helt separate fra paragraffen om oprindelse, og hvad der betragtes som officielt territorie. Dette betyder, at selvom EU ikke anerkender, de besatte områder som dele af Israel, gør Israel det selv (Schmidt 2013:6), og derved kan de skrive produceret i Israel på deres varer fra Vestbredden, Gaza med videre.     

Det har også medvirket til at det ikke var ligetil at kræve implementeringen af paragraffen om oprindelse overfor Israel, der først affærdigede kravet, som en politisk sanktion på deres besatte områder, og derfor nægtede at acceptere det. Dog måtte Israel, efter flere års kamp med EU, bukke under for politisk pres, og det endte i 2005 med en teknisk aftale, der afgjorde, at Israel er nødt til at tydeliggøre vareoprindelsen på landets produkters varedeklaration ved at trykke by eller industriområde samt postnummer på varedeklarationen, i stedet for blot at skrive Israel (EU-Israel Technical Agreement 2005). Denne aftale betød at nogle varer nu ikke kunne drage fordel af de toldfri handelsfordele, og derfor blev pålagt ekstra skatter.

Dette havde Israel flere strategier for at undgå, for eksempel blev der oprettet en statsfond, der skulle erstatte, det eventuelle profitmæssige tab firmaer ville lide ved eksport til EU. Nogle selskaber flyttede dele eller hele produktionen til det EU-anerkendte Israel, dog flyttede langt de fleste firmaer kun deres hovedsæde til det anerkendte område, og kunne derved på varedeklarationen erklære, at deres produkter kom fra Israel (Gordon & Pardo:79, 82 ,83).

Når EU ikke forsøgte at implementere paragraffen om oprindelse før slut 90’erne, hænger det sandsynligvis sammen med at EU i 1997, indgik en frihandelsaftale med Palæstina (EU-handelsaftale med Palæstina). Dette resulterede i, at EU pludselig havde to handelsaftaler med paragraffer om oprindelse med to separate stater, der begge gjorde krav på samme territorie, hvilket lovformeligt ikke skal kunne lade sig gøre.

Er handelsboykot løsningen?

EU-ministre og repræsentanter fordømmer med jævne mellemrum Israels handlinger (Hannestad 2014, Landau 2018), så hvis vi antager, at EU ønsker at presse den Israelske regering, så den stopper sine ulovlige bosættelser samt oprigtigt indgår i en fredssamarbejdsaftale, hvad er så EU’s midler til at opnå dette?

EU kunne påvirke Israel økonomisk gennem en boykot af frihandelsaftalen. EU har indtil nu meget tydeligt vist at de ikke vil boykotte Israel, men at de accepterer at medlemsstater har retten til individuelt at boykotte (Bulman 2016). Der findes allerede flere forskellige økonomiske boykot af Israel. Et eksempel herpå, er firmaet SodaStream, der inden for de sidste år blev udset af boykotbevægelsen BDS på grund af deres fabrik på Vestbredden. Resultatet af den kraftige negative medieomtale blev, at de så sig nødsaget til at lukke deres fabrik på Vestbredden (Horovitz 2016).

På overfladen kan boykots virke som et stærkt pressionsmiddel mod Israel, men i realiteten, er det de palæstinensere, der arbejder på de israelsk ejede fabrikker på Vestbredden, der bliver hårdest ramt. Når firmaer, som SodaStream, bliver lagt under internationalt pres, resulterer det i at flere hundrede lokale mister deres arbejde (Sheffield 2015), og hvor israelske arbejdere, der bliver fyret, har stor bevægelsesfrihed og kan søge job over hele Israel og Vestbredden, har palæstinenserne ikke den mulighed.

Palæstinensere afhængige af Israelsk økonomi

Arbejderne tjener mere på israelske fabrikker, end hvis de arbejder for palæstinensiske arbejdsgivere (Bobb 2014). Derfor var der også i 2016 omkring 36.000 palæstinensiske arbejdere, der arbejdede for israelske firmaer på Vestbredden (Sawafta 2016). Der var desuden omkring 120.000 palæstinensiske arbejdere, der havde arbejde inden for det anerkendte Israel, med eller uden tilladelse (Hackl 2017).

Den palæstinensiske økonomi, er så sammentømret med den israelske, at ethvert forsøg på økonomisk boykot af Israel langt fra gavner palæstinenserne, men derimod rammer dem først.

Yderligere er det svært at placere grænserne for en eventuelt ønsket boykot, for hvad definerer, hvornår noget har relation nok til at blive boykottet? Skal produktet 100 % produceres på Vestbredden eller i Israel for at blive boykottet? Skal dele af produktionen være der? Skal arbejderne være israelske? Skal chefen? Både mennesker og varer er så globaliserede, at det er svært at sætte grænsen for, hvornår et produkt bør boykottes.

Fortællingen om de antisemitiske sanktioner

Israels særlige historiske baggrund kan også skabe udfordringer for effektive sanktioner imod de ulovlige bosættelser. Man kan for eksempel se, at når EU fordømmer udvidelsen af bosættelser (Staff & AFP 2016) eller implementerer et krav om produktsoprindelse svarer Israel ofte igen med et råb om antisemitisk behandling (Ahren & Wootliff 2015). Politikere i Israel udnytter disse situationer, til at puste til en frygt for at EU er i mod jøderne, og dermed i mod staten Israel. På den måde, samler politikerne vælgerne i en dem-mod-os fortælling.

EU kan derfor af både økonomiske og politiske årsager ikke bare sanktionere Israel for de ulovlige bosættelser. Unionen skal derimod balancere gode forhold til både Palæstina og Israel, uden at det går ud over de fattigste, og uden at bidrage til globale antisemitiske fortællinger.

UnConference med tre workshops - EU og international konfliktløsning

Wegeners Gård, Vesterbrogade 60A, København V.

Torsdag den 19. april 2018, kl. 14.00-16.30

Artiklen her er et oplæg til DEO og RIKO's UnConference torsdag den 19. april. Den udfærdiget af Mie Shamir, som læser antropologi på Københavns Universitet. Hun starter næste år på sin kandidat i freds- og konfliktstudier ved Haifa Universitet, Israel. Hun er halvt israeler og arbejder tæt sammen med en NGO i Jerusalem, der engagerer udenforstående i konflikten mellem Israel og Palæstina.

Læs mere om workshoppen den 19. april 2018 her.

 

Litteratur:

Ahren, Raphael, and Raoul Wootliff. “Lawmakers Blast ‘anti-Semitic’ EU over Settlement Labeling.” Accessed April 2, 2018. http://www.timesofisrael.com/lawmakers-brand-eu-anti-semitic-after-settlement-labeling-move/.

BDS. “What Is BDS?” BDS Movement, April 25, 2016. https://bdsmovement.net/what-is-bds.

Bobb, Scott. “Boycott Against Israel Impacts Palestinian Workers.” VOA, 2014. https://www.voanews.com/a/economic-boycott-against-israel-impacts-palestinian-workers/1853734.html.

B’Tselem. “Statistics on Settlements and Settler Population.” The Israeli Information Center for Hu-man Rights in the Occupied Territories. Accessed April 11, 2018. http://www.btselem.org/settlements/statistics.

Bulman, May. “EU Declares the Right to Boycott Israel Is Protected by Free Speech.” The Independent, November 2, 2016. http://www.independent.co.uk/news/world/middle-east/eu-right-bds-boycott-israel-palestine-protected-free-speech-federica-mogherini-a7394536.html.

 “Chamber.org, Version 7.5.6. “Israel’s Trade Agreements.” Accessed April 2, 2018. https://www.chamber.org.il/38991/39012/israels-trade-agreements/.

Dearden, Lizzie. “Secret 1972 Document Shows First Israeli Settlements in West Bank Were Built under False Pretences.” The Independent, July 2016. https://www.independent.co.uk/news/world/middle-east/secret-1970-document-shows-first-israeli-settlements-in-west-bank-were-built-under-false-pretences-a7164111.html.

EU-Israel Technical Arrangement - Taxation and Customs Union - European Commission.” Taxation and Customs Union. Accessed April 2, 2018. https://ec.europa.eu/taxation_customs/business/calculation-customs-duties/rules-origin/general-aspects-preferential-origin/euisrael-technical-arrangement_en.

European Council. “Berlin European Council 24-25.03.1999: Presidency Conclusions (cont.).” Accessed April 2, 2018. http://www.europarl.europa.eu/summits/ber2_en.htm.

European Council. “Seville European Council - Declaration on Mideast - Non-UN Document (22 June 2002).” Accessed April 2, 2018. https://unispal.un.org/DPA/DPR/unispal.nsf/0/592C1C6421404B2985256C7500575367.

European Council. “Venice Declaration,” 1980. http://eeas.europa.eu/archives/docs/mepp/docs/venice_declaration_1980_en.pdf.

Gordon, Neve, and Sharon Pardo. “The European Union and Israel’s Occupation: Using Technical Customs Rules as Instruments of Foreign Policy.” The Middle East Journal, Winter 2015.

Hachkl, Andreas. “Occupied Labour: The Treadmill of Palestinian Work in Israel.” IRIN, August 2, 2017. https://www.irinnews.org/investigations/2017/08/02/occupied-labour-treadmill-palestinian-work-israel.

Hannestad, Adam. “Danmark med i EU-aktion mod israelske bosættelser.” Politiken, July 4, 2014. https://politiken.dk/indland/politik/art5523918/Danmark-med-i-EU-aktion-mod-israelske-bos%C3%A6ttelser.

Horovitz, David. “Victory for BDS as SodaStream’s Last Palestinian Workers Lose Their Jobs.” Accessed April 2, 2018. http://www.timesofisrael.com/victory-for-bds-as-sodastreams-last-palestinian-workers-lose-their-jobs/.

ICRC. “Occupation and International Humanitarian Law: Questions and Answers,” 11:54:53.0. /eng/resources/documents/misc/634kfc.htm.

IMEMC News & Agencies. “» EU Not Planning to Recognize Palestinian State– IMEMC News.” Inter-national Middle East Media Center (blog), January 3, 2018. http://imemc.org/article/eu-not-planning-to-recognize-palestinian-state/.

Landau, Noa. “EU, U.K., Germany and France Condemn Israeli Plan to Build Hundreds of Settlement Homes.” Haaretz, January 12, 2018. https://www.haaretz.com/israel-news/u-k-eu-strongly-condemn-new-israeli-settlement-plans-1.5730367.

Lazaroff, Tovah. 2017. “Security Council Members, EU Condemn Israeli Settlement Activity - Arab-Israeli Conflict - Jerusalem Post.” Avis. Jerusalem Post. Accessed April 2, 2018. http://www.jpost.com/Breaking-News/EU-calls-on-Israel-to-stop-plans-for-new-West-Bank-settlements-507745.

MFA.gov.il. “Armistice Lines (1949-1967).” Israel Ministry of Foreign Affairs. Accessed April 11, 2018. http://www.mfa.gov.il/mfa/aboutisrael/maps/pages/1949-1967%20armistice%20lines.aspx.

Official Journal of the European Communities. “EU-RO-MEDITERRANEAN AGREEMENT.,” 1994. http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2010/april/tradoc_146089.pdf.

Official Journal of the European Union. 2013/C 205/05. “Guidelines on the Eligibility of Israeli Entities and Their Activities in the Territories Occupied by Israel since June 1967 for Grants, Prizes and Financial Instruments Funded by the EU from 2014 Onwards.” Accessed April 11, 2018. http://eeas.europa.eu/archives/delegations/israel/documents/related-links/20130719_guidelines_on_eligibility_of_israeli_entities_en.pdf.

 “Palestine - Trade - European Commission.” European Commission. Accessed April 2, 2018. http://ec.europa.eu/trade/policy/countries-and-regions/countries/palestine/.

Sawafta. “For Many Palestinians, Israel Settlement Work the Only Option.” Reuters, February 22, 2016. https://www.reuters.com/article/us-israel-palestinians-workers/for-many-palestinians-israel-settlement-work-the-only-option-idUSKCN0VV1J6.

Schmidt, Signe Fischer. “EU’s Handels- Og Udenrigspolitik.” Notat - Magasin Om Demokrati Og Europa Årgang 40, no. 1261 (July 2013): 6–7.

Sheffield, Carrie. “Boycott Israel Movement Stunts The Palestinian Economy.” Forbes. Accessed April 2, 2018. https://www.forbes.com/sites/carriesheffield/2015/02/22/boycott-israel-movement-stunts-the-palestinian-economy/.

Shindler, Colin. A History of Modern Israel. 2nd ed. Cambridge ; New York: Cambridge University Press, 2013.

Staff, T. O. I., and AFP. “EU: ‘Serious Concern’ over New Settlement Construction,” 2016. http://www.timesofisrael.com/eu-expresses-serious-concern-over-new-settlement-construction/.

Stigsgaard, Louise. “Seksdageskrigen - Israels dyrekøbte sejr.” www.b.dk, June 3, 2007. https://www.b.dk/content/item/743182.

The Quartet. “Office of the Quartet - The Quartet.” Accessed April 2, 2018. http://www.quartetoffice.org/category.php?id=a374y41844Ya374.

The Security Council. “UN Resolution 242,” 1967. http://www.un.org/en/ga/search/view_doc.asp?symbol=S/RES/242(1967).

The Security Council. “UN Resolution 338,” 1973. http://www.un.org/en/ga/search/view_doc.asp?symbol=S/RES/338(1973).

Union, Publications Office of the European. “2006/19/EC: Decision No 2/2005 of the EU-Israel Association Council of 22 December 2005 Amending Protocol 4 to the Euro-Mediterranean Agreement, Concerning the Definition of the Concept of Originating Products and Methods of Administrative Cooperation, CELEX1.” Website, December 22, 2005. https://publications.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/ffc734ec-98a0-4750-9abd-ce0bb0e0de1d/language-en.