KLIMA: Politisk usikkerhed stopper private investeringer

KLIMA: Politisk usikkerhed stopper private investeringer

09.11.2017

ANALYSE. Den grønne omstilling kan ikke ske uden private penge, lød det fra det politiske landskab på konferencen ”Clean Energy Financing” i Bruxelles. Der skal investeres kolossale summer for at reducere CO2-udledningen. Men mangel på klare visioner fra netop det politiske system stopper de grønne investeringer.

Af Maria Rosenberg Rasmussen

Menneskeskabte klimaændringer fylder den europæiske dagsorden. EU-Kommissionen har annonceret klimamål for 2050, hvor CO2-udledninger ifølge kommissionen skal reduceres med 80 procent sammenlignet med udledninger i 1990. Hvordan det konkret skal ske, er dog ikke nedfældet.

Én ting er sikker: Den grønne omstilling kommer til at koste utrolige summer, så private aktører skal i spil, og sådan lød det også fra samtlige politikere og eksperter på konferencen afholdt af Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet den 7. November 2017.    

Måden vi transporterer os rundt på skal ændres, elektricitet skal bevæge sig over grænserne, og langt de fleste familiehuse skal have en energi-make-over.

Alt sammen for at holde temperaturstigningen nede på 2 grader, som klimaeksperter fastslår er strengt nødvendigt for at undgå katastrofale følger.

Politisk indblanding er vejen frem

Det kræver regulering og lovgivning på EU-niveau, lød det fra Californiens guvernør Jerry Brown, der var fløjet ind fra USA, som Antonio Tajani, formanden for Europa-Parlamentet, kaldte ”EU’s forbillede”.

”Stater skal skabe rammevilkår, ellers gør de private virksomheder ikke noget”, slog Jerry Brown fast og bragte standarder for energieffektivitet for huse på banen.

Den solrige stat, som går direkte imod den amerikanske præsident Donald Trumps skeptiske politik, har siden 1982 vedtaget lovgivning på lovgivning, der har sikret, at Californien har de mest energieffektive bygninger i USA. Langsigtede visioner, der nu viser klare resultater.

Samtidig har staten haft øje for vedvarende energi, der nu udgør 27 procent af elforbruget i staten, hvilket er EU’s målsætning i 2030. I 2030 skal 50 procent af Californiens energi komme fra vedvarende energikilder.  

”Det er meget ambitiøse mål, og vi når dem. Vi har allerede nået vores mål for 2020, som var 20 procent vedvarende energi”, lød det fra den viljefaste guvernør Brown.

Han tilføjede:

”Og vi når dem, fordi vi politisk har vedtaget, at en vis procentdel af elektriciteten skal komme fra vedvarende energikilder. Det presser virksomhederne i den rigtige retning, og giver investorerne en sikkerhed”.

Men ambitiøse mål og politisk regulering kan meget vel blive EU’s store fejde i vedtagelsen af nye redskaber for energieffektivitet. Medlemsstaterne vil ikke lege med.

Medlemslandene gør det svært

Ifølge Kommissionen skal der investeres omkring 2.843 milliarder kroner årligt fra 2021-2030 for at nå EU’s egen målsætning i 2030.

Overvældende mange penge, der skal skabes ved, at offentlige fonde giver private investorer sikkerhed for deres investeringer. 

EU har allerede søsat fonden ”European Fund for Strategic Investment (EFSI)”, der, med sine 120 milliarder kroner, skal åbne op for 2.363 milliarder kroner fra private investorer. Men der skal mange flere midler til.

Bendt Bendtsen, medlem af Europa-Parlamentet for Konservative, står i spidsen for EU-Parlamentets betænkning om bygningsdirektivet, som i øjeblikket forhandles. 

Han møder stor modstand fra Rådet, hvor en række medlemslande ikke vil have EU til at regulere og sikre den energirenovering af de europæiske huse, som skal i hus for at den store klimakabale går op og EU’s 2030-mål sikres.

Og det er præcis denne politiske usikkerhed, der skaber problemer, hvis de private penge skal bruges, mener Bendtsen.

”Hvis investorer som pensionskasserne skal på banen, så skal de have sikring for deres investeringer, men vi møder utrolig stor modstand mod det nye bygningsdirektiv fra Rådets side. Det er meget bekymrende, for det er netop regeringerne i de enkelte medlemsstater, der skal give de private investorer troen på, at de trygt kan investere i den grønne omstilling”, lød det fra Bendt Bendtsen på konferencen.

EU er ikke længere førende

De grønne NGO’er og den grønne industri var mødt talstærkt op på konferencen – både i form af aktører fra vind- og solindustrien og NGO’ernes paraplyorganisation Climate Action Network.

De havde en knap så overraskende besked med til det politiske system: Der skal mere handling bag skåltalerne, og EU skal vise verden vejen frem med helt konkrete tiltag.  

”Vi, i Europa, er slet ikke ambitiøse nok”, lød det fra Wendel Trio, som er klimadirektør for Climate Action Network Europe. Han fortsatte:

”Europa er ikke længere førende inden for vedvarende energi. Det har vi været, men det er vi ikke længere. Og vi skal i gang, hvis vi vil leve op til Paris-aftalen”.

Dermed satte han EU-Parlamentets og EU-Kommissionens aktuelle målsætning om, at vedvarende energi skal udgøre 27 procent i 2030, i miskredit. Det rækker ikke, hvis medlemsstaterne skal leve op til det, de sagde ja til i Paris, understregede han.  

”Det er blevet sagt igen og igen, men vi har brug for politiske rammevilkår, langsigtede rammevilkår, der giver investorerne sikkerhed”, slog Wendel Trio fast og fortsatte:

”Vi skal have et system, der opfordrer til og belønner investeringer i grøn energi. Vi ser stadig, at EU støtter fossilt brændstof både i de enkelte medlemslande, men også via EU’s budget og via EU’s finansielle institutioner. Det skal ændres! EU’s investeringer skal være grønne”.

”Den politiske usikkerhed på området skaber problemer”, lød det fra organisationen Wind Europe, der repræsenterer mere end 450 virksomheder fra vindindustrien i 40 lande. 

”Og det bremser udviklingen i lande som Polen og Bulgarien, som har store potentialer, når det kommer til vindenergi. Der sker ingen investeringer i vedvarende energi i de lande, og årsagen er den politiske usikkerhed, der gør investeringerne usikre og dermed meget dyre”, fastslog polske Malgosia Bartosik, stedfortrædende CEO, Wind Europe.  

Mekanismer i Finanstilsynet bremser investeringerne

Vender man blikket hjem til Danmark, er Finanstilsynet med til at stoppe for pensionskassernes investeringer, forklarer Jarl Krausing, international chef hos den grønne tænketank Concito.

Finanstilsynet har det overordnede ansvar for at holde øje med de forskellige typer investeringsselskaber og -fonde, samt banksektoren og realkreditinstitutterne i Danmark. De betragter fortsat investeringer i vindmølleprojekter, solceller og el-infrastruktur som usikre investeringer og dermed som alternative. Der er herved ikke den sikkerhed, som er nødvendig.  

Men der skal findes en løsning, mener Jarl Krausing fra den grønne tænketank Concito. Investorerne skal forstå, at grønne investeringer er vejen frem.

Se videointerviewet med Jarl Krausing her: ”Finanstilsynet bremser den grønne omstilling