Politiet i EU kopierer Israels netovervågning af palæstinensere

Politiet i EU og Danmark kopierer Israels overvågning

17.10.2017

BAGGRUND. Dansk politi og EU’s politikontor, Europol, er begyndt at bruge den samme type software, som israelske sikkerhedsstyrker bruger på de besatte dele af Vestbredden. Der kan opslag på sociale medier føre til anholdelser inden en forbrydelse er fundet sted.

Af Staffan Dahllöf, Orr Hirschauge, Hagar Shezaf, Jennifer Baker og Nikolaj Nielsen 

På Vestbredden er det kendt som ”Facebookanholdelser”. I politikredse kaldes det for forudsigende, eller prædiktivt, politiarbejde, efter predictive policing på engelsk. Det er en arbejdsmetode, som blev taget i brug på Vestbredden efter gentagne knivangreb mod israelske bosættere af unge palæstinensere.

Ved at analysere indlæg på Facebook og andre platforme på nettet, begyndte israelske sikkerhedsstyrker gribe ind mod mere eller mindre mistænkelige personer.

Et eksempel er den 29-årige palæstinensiske kvinde Suad Zariquat fra en by udenfor Hebron. Hun blev anholdt efter at have lagt et billede op af sin mand som døde i et biluheld med teksten ”Må Gud forene os i himlen”.

”Jeg fortalte politiet, at vi regelmæssigt bruger ordet shada (efter arabisk shahid – martyr). At jeg skrev det på Facebook, betyder ikke, at jeg vil udføre et terrorangreb,” siger hun.

Suad Zariquat blev fængslet i fire måneder uden rettergang inden hun slap fri – en effekt af den undtagelsestilstand, som gælder på Vestbredden.

Målet retfærdiggør midlet

Yisrael Katsz, sikkerheds- og efterretningsminister i den israelske regering, bekræfter fra sit kontor i Tel Aviv, at palæstinensere kan være blevet udpeget og fængslet uden grund.

Men, understreger han, antallet af angreb er faldet kraftigt efter indgreb, som er baseret på overvågning af sociale medier:

”Vi lavede anholdelser, og angrebene blev færre. Statistisk set får vi fat i de rette personer. Måske bliver der lavet fejl i enkelte sager, men formålet om at forhindre terrorangreb, retfærdiggør midlerne, siger Yisrael Katz.

De israelske erfaringer har interesseret EU’s antiterrorkoordinator, Gille de Kershove. I møder med israelske myndigheder sidste år, diskuterede han blandt andet brugen af forskellig software til overvågning af sociale medier.

Jan Ellermann, specialist i persondatabeskyttelse ved EU’s politikontor Europol i Haag, beskriver også i en forskningsartikel, hvordan Europol interesserer sig for programmer, som i realtid kan analysere data fra sociale medier i kombination med analyser af stemmer, ansigtsgenkendelse, og som kan konvertere tale til skreven tekst.

Til vores spørgsmål om, hvorvidt det er i overensstemmelse med Europols regler, svarer Jan Ellermann i en mail, at udvikling og brug af den slags automatiserede beslutningsmetoder er i linje med Europols beføjelser og retningslinjer.

Politiet er klar, borgerne uvidende

I Danmark købte Rigspolitiet sidste år en softwareplatform, POL-INTEL, fra Palantir Technologies – det samme firma, som udviklede programmet XKeyscore til det amerikanske NSA. XKeyscore blev kendt efter Edward Snowdens afsløringer.

Rigspolitiets POL-INTEL kan kombinere data fra så forskellige kilder som sociale medier, videoovervågning af offentlige steder, og nummerpladefotos, med det formål at kunne forudsige og gribe ind overfor forbrydelser som endnu ikke er begået.

Efter politiets køb af POL-INTEL vedtog Folketinget lovændringer i foråret 2017 som vil åbne op for brug af de nye muligheder. På tilsvarende vis, vedtog 27 EU-lande i marts i år et nyt direktiv om bekæmpelse af terrorisme.

Danmark deltog ikke i beslutningen om EU’s direktiv på grund af det retslige forbehold. Men det er sådan set også ligegyldigt, for de danske lovændringer giver de samme muligheder som EU-direktivet, herunder blokering af hjemmesider, og retsforfølgelse af personer som tilskynder eller glorificerer terrorisme.

Henrik Udsen, professor dr.jur. har i en rapport for tænketanken Justitia analyseret, hvad dansk lov siger om overvågning af borgerne på nettet. Hans konklusion er, at borgerne ganske enkelt ikke har nogen mulighed for at gennemskue, hvad myndighederne må og ikke må på det område.

Uden om rettighederne

Overvågningen af danskernes og andres adfærd på nettet indebærer blandt andet brug af gemte logningsdata, samt oplysninger om, hvem vi har ringet til og hvilke hjemmesider, vi har besøgt. Det er en praksis, som EU-domstolen har dømt i strid med de grundlæggende rettigheder. Den besked fra domstolen har Danmark og andre EU-lande dog hidtil valgt at overhøre.

En kommende forordning (EU-lov) om persondatabeskyttelse, som træder i kraft næste år, indeholder visse begrænsninger af politiets netovervågning og forudsigende indgreb, hvis de falder ind under områderne udenrigs- eller sikkerhedspolitik. Persondataforordningen forhindrer dog ikke ”Facebookanholdelser” i Danmark eller i andre EU-lande.

____________________

En version af denne artikel blev publiceret på hebraisk og engelsk af israelske Haaretz Magazine den 31 maj 2017, og en version på engelsk af netavisen Euobserver.com den 6. oktober

Undersøgelsen blev gennemført med støtte fra Journalismfund.eu

DEO udgav i foråret 2017 bogen "Sikkerhed i et åbent Europa," som handler om, hvordan EU bekæmper kriminalitet og terror. Vi giver en status på Europolsamarbejdet, og diskuterer, hvordan vi sikrer balance mellem sikkerhed og frihedsrettigheder.

Læs mere om bogen og bestil den her: Sikkerhed i et åbent Europa