Budgettet: Mindre til Storbønder og Østeuropa

EU-budget: Mindre til storbønder og Østeuropa

26.06.2018

ANALYSE. I medieskyggen af konfliktrige emner som migration, Brexit og handelskrig med USA ridses konturerne op for, hvad EU skal bruge penge på og hvem, der skal betale. Hverdags-EU kan komme til at skifte ham i langtidsbudgettet for årene 2021-2027.

Af Staffan Dahllöf

Landbruget kan se frem til 5 procent mindre i støtte end hidtil i det kommende langtidsbudget. Dertil foreslås, at store bedrifter maksimalt skal kunne få udbetalt 750 000 danske kroner per år. Netop dét forslag møder dansk modstand:

”Jeg kan ikke forstå, hvorfor EU's landbrugsstøtte skal favorisere små og mellemstore landmænd. Det giver ikke miljømæssig mening, og så tager det ikke hensyn til, at der er meget store forskelle mellem størrelsen på landbrug i Danmark og i for eksempel Rumænien. I bedste fald har det ingen reel effekt og i værste fald bliver det et administrativt mareridt,” udtalte den nyudnævnte miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V), da forslaget blev kendt.

Niels Lindberg Madsen, EU-politisk chef i Landbrug & Fødevarer, kalder udspillet overordentligt hårdt:

”De 5 procent er i løbende priser. Med inflationen og stigende meromkostninger for blandt andet dyrevelfærd og plantebeskyttelse bliver nedskæringerne for landmændene væsentlig større.”

Tæt på ejendomsretten

Landbrug & Fødevarer har ingen egenberegning for, hvor mange danske landmænd der vil blive berørt.

”Kommissionen fortæller os, at det vil ramme mindre end 100 bedrifter, fordi der skal tages hensyn til lønomkostninger i de enkelte lande – herunder landmandens egen løn. Hvad det vil kunne ende med, har vi ikke noget bud på endnu”, siger han.

Hans Aarestrup, direktør for Bæredygtigt Landbrug, hvis 4 000 medlemmer dyrker 1 million af de 2,6 millioner hektar opdyrkede areal i Danmark, siger, at et ”hårdt loft” på støtten til bedrifter over 350 hektar vil få store konsekvenser:

”Landbrugsstøtten er jo blevet kapitaliseret gennem årene ved at påvirke jordpriserne, og landmændene har været sikret på at få betalt for den jord de har købt. Jeg vil ikke sige, at det vil være et indgreb i ejendomsretten, men det går i den retning.”

Fra øst mod syd

Regionalstøtten, som for en stor dels vedkommende er formidlet af EU’s strukturfonde, står overfor en omfordeling med betydelige nedskæringer hos dem, der hidtil har fået mest.

Tyskland, Polen, Slovakiet, Tjekkiet, Estland, Litauen og Ungarn foreslås at få beskåret deres støtte med mellem 21 og 24 procent. Det er er dels et resultat af generelle besparelser, men også en følge af, at pengene skal fordeles med hensyn til regionernes klima, ungdomsarbejdsløshed, migration og integration.

Pengestrømmen mod øst får dermed en delvist ny retning – mod syd til de middelhavslande, der har klaret sig dårligt i euro-krisen og som også har modtaget mange migranter og flygtninge.

Samlet set vil Kommissionen skære ned på de hidtil helt dominerende udgiftsområder landbruget og fattige regioner. De fylder i dag 77 procent af det gældende langtidsbudget men vil kun fylde 64 procent i årene 2021-2027, hvis Kommissionens forslag går igennem.

Grænsevogtere, våben, studerende

Til gengæld vokser to hidtil ganske beskedne udgiftsområder kraftigt.

Til migration- og grænsekontrol vil Kommissionen afsætte små 5 milliarder euro (37 milliarder danske kroner) om året. Det er ti gange mere end i det gældende budget, og nok til at sætte 10 000 grænsevogtere på lønningslisten. Til at sammenligning aflønner grænseagenturet Frontex i dag 1200.

Forsvarsindustrien, og til dels også de nationale forsvar, kan se frem til 1,8 milliarder euro hvert år (knap 14 milliarder danske kroner). Det er ni gange mere end Den Europæiske forsvarsfond (EDF), som blev oprettet i 2017, hidtil har nyt godt af.

Derudover lægger Kommissionen op til at øbe budgettet til infrastrukturinvesteringer, såsom veje, og energinetværk i form af støtte og lånegarantier, til forskning og til Erasmus; udveksling af studerende – herunder udlodning af 15 000 Interrailkort til unge. Udgifterne til Erasmus foreslås at blive fordoblet, fra 2,1 til 4,2 milliarder euro (15,8 – 32,1milliarder danske kroner).

Tolv små lande går imod ØMU-forslag

ØMU’en (Den Økonomiske og Monetære Union) foreslås at blive en helt ny udgiftspost i det samlede EU-budget med 7,8 milliarder euro om året (59 milliarder danske kroner). Midlerne skal kunne bruges til at dæmpe kommende euro-kriser og til at hjælpe ikke-medlemslande ind i klubben.

Det foreslåede beløb er lille, på grænsen til ubetydeligt, sammenlignet med det der er blevet brugt på hjælpepakker til Irland, Cypern, Portugal og Grækenland under finanskrisen. Hjælpepakkerne blev dengang lavet udenom det fælles EU-budget. Den franske økonomikommissær Pierre Moscovici ser det derfor som et stort politisk gennembrud med en ØMU-post i EU-budgettet:

”Dette er det første solidaritetsredskab for eurolandene i EU’s budget,” sagde han, da forslaget blev fremlagt.

Denne form for ØMU-solidaritet er 12 medlemslande, blandt dem Danmark, dog ikke meget for. Otte af de misfornøjede blev tidligere kaldt ”Hoekstra og de syv små dværge”, efter gruppens talsmand, den hollandske finansminister Wopke Hoekstra. Dværgene var de tre nordiske lande, de tre baltiske lande og Irland.

Nu har også Belgien, Luxembourg, Østrig og Malta meldt sig til gruppen, som i internationale medier lidt misforstået bliver kaldt Hansaforbundet, selv om det ikke omfatter Tyskland.

Hansaforbundets modstand mod at sætte ØMU’en på budgettet er dog til dels sammenfaldende med den tyske tøven overfor Frankrigs mere vidtrækkende ØMU-idéer.

Hvor skal pengene komme fra?

Foreløbigt har Kommissionen bogstaveligt talt gjort regning uden vært, da det i den sidste ende er medlemslandene, det vil sige skatteyderne, der skal betale. Diskussionen om hvem, der skal betale midlerne, er ikke for alvor startet endnu.

Medlemslandene skal også blive enige om de forskellige udgiftsposter, men det er Kommissionens udspil, der sætter dagsorden for, hvad regeringerne skal forhandle om og i sidste ende, hvad Europa-Parlamentet skal tage stilling til.

For at reducere risikoen for at medlemslande blokerer det kommende langtidsbudget, har Kommissionen luftet tanker om nye indtægter, såsom direkte virksomhedsskat til EU-kassen, en afgift på finansielle transaktioner og afgifter på kuldioxid og plastaffald.

Den danske EU-kommissær Margrethe Vestager beskriver indtægtsforslagene som en opdækket buffet, hvor medlemslandene og Parlamentet må overveje, hvad de vil vælge til og fra:

”Vi bliver nødt til at diskutere indtægter og udgifter i substansen. Vi kan ikke bare spare os ud af regningen for Brexit og samtidigt inddække de nye satsninger, som alle er enige om er nødvendige. Vores forslag til udgifterne er offentlige, men forhandlingerne om hvem der skal bidrage med hvad, er der ikke gjort så meget ud af endnu”, siger hun til EU-nyt.