Klokkeklart nej til åbenhed om de hemmelige kontorer

Klokkeklart nej til åbenhed om de hemmelige kontorer

25.09.2018

NYHED. Vælgerne har ingen ret til at se, hvordan EU-parlamentarikerne bruger 32.648 kr. om måneden til kontorhold i deres hjemlande – hvis de gør. EU-Domstolen i Luxembourg afviser blankt krav om åbenhed.

Af STAFFAN DAHLLÖF

Et absolut nej. Beskeden fra Retten, som er EU-Domstolens første instans, er utvetydig: De 28 journalister, som har bedt om adgang til dokumentationen for parlamentarikernes udgifter, har ikke krav på nogen former for bevis, lyder det.

Journalisternes advokat, Nataša Pirc Musar konstaterer:

”Denne dom siger, at beskyttelse af personoplysninger vinder over åbenhed, når politikerne finder det nødvendigt. Det handler i dette tilfælde om en stor mængde offentlige midler, hele 62 millioner euro om året (460 millioner danske kroner). Det bliver til 310 millioner euro (2.300 millioner kroner) over en femårig mandatperiode. Den brug af skattemidler er nu helt hemmelig for offentligheden.”

Ifølge Rettens afgørelse er EU-politikernes brug af skattemidler et rent privat anliggende, som beskyttes af EU's persondatalovning. Det seneste skud på stammen er den omtalte forordning GDRP (General Data Protection Regulation). Da journalisterne rejste sagen ved Domstolen, var det tidligere Databeskyttelsesdirektiv gældende ret, men Rettens beslutning er nu et klart fingerpeg om, hvordan den nye forordning skal fortolkes. Retten finder heller ikke, at journalisterne har anført tilstrækkeligt gode grunder til, hvorfor de skal have adgang til den efterspurgte dokumentation.

Anuška Delić, slovensk journalist, som har koordineret gruppens arbejde, kalder Rettens argumentation for pinlig.

”Kombineret med den klart demonstrerede uvilje hos medlemmerne i forhold til at få deres udgifter revideret, spiller dommen direkte ind i EU-skeptikernes fortælling. Den viser, at de eneste valgte repræsentanter for EU-borgerne, medlemmerne af Europa-Parlamentet, er en klasse for sig, som ikke svarer til nogen, mindst af alt offentligheden,” siger hun og understreger, at sagsbehandling har været besynderlig lang:

”Det fremgår også, at retten kopierede Europa-Parlamentets argumenter, og derfor undrer jeg mig over, hvad de har foretaget sig i løbet af de sidste tre år, hvor vores sager har været undervejs. Ét af vores vigtigste argumenter - at de dokumenter, vi anmoder om, ikke er personlige data fra MEP'erne - blev fuldstændigt overset af Retten".

Sagen blev rejst ved domstolen efter, at journalisterne forgæves havde bedt om aktindsigt i parlamentarikernes udgiftsbilag for rejser, diæter, assistenter og ikke mindst udgifter for kontorhold, en post som på EU-dansk bliver kaldt for blyantspenge.

De skattefrie blyantspenge udgør 4.400 euro om måneden (32.648 danske kroner) i sig selv. Dette beløb har intet at gøre med parlamentarikernes løn, der hver måned udgør 8.484 euro (62 952 danske kroner) eller de andre udgifter, som parlamentarikerne får dækket som dokumenterede rejseudgifter eller diæter på 313 euro (2.322,00 kroner) per mødedag.

Parlamentarikerne fik mulighed for åbenhed

Mens journalisterne ventede på afgørelsen fra EU-domstolen, kontaktede de hver enkelt EU-parlamentariker for at få svar på, hvordan de forvaltede blyantspengene. Kvaliteten på de svar var meget varierende. Ud af i alt 748 parlamentarikere redegjorde bare 133 for (17,4 procent), hvad de betalte i kontorleje, og kun 40 politikere (5,3 procent) var villige til at fremvise bilag.

Af de 13 danske EU-parlamentarikere oplyste tre, hvor meget de betaler i kontorleje:

Rina Ronja Kari (Folkebevægelsen mod EU) bruger 16.620 kroner til Folkebevægelsens kontor i København, Margrete Auken (SF) betaler 4.725 kroner for medarbejderens kontor i Folketinget, og Rikke Karlsson (tidligere DF) bruger 2.754 kroner til et hjemmekontor.

Morten Helveg Petersen (RV), Anders Vistisen (DF) oplyste, at de ikke har kontor i Danmark.

Morten Messerschmidt (DF) og Morten Løkkegaard (V) oplyste, at de har kontoradresse i Folketinget. Jørn Dorhmann (DF) svarede ikke.

Jeppe Kofod (S), Christel Schaldemose (S) Ole Christensen (S), Bent Bendtsen (K) og Jens Rohde (RV) ønskede ikke at oplyse deres kontorforhold.

Rettens afvisning den 25. september beskrives af kampagneorganisationen Transparency International som ”enormt skuffende”.

Den Grønne gruppe i Parlamentet, som har støttet kravet om aktindsigt, mener, at bolden nu spilles tilbage til politikerne. Så sent som i juli i år afviste Parlamentets ledelse Præsidiet med 8 stemmer mod 6, at de folkevalgte skulle gøre rede for, hvordan de bruger deres midler til kontorhold.

Den afvisning kom på trods af, at det samlede Parlament havde udtalt, at det nok var en god idé, hvis Parlamentet fik styr på eget hus og åbnede op for brugen af skattemidler.

Sven Giegold, tysk EU-parlamentariker for de Grønne, siger nu i en kommentar, at den åbenlyse mangel på gennemsigtighed truer med at skade Europa-Parlamentets omdømme og vil være en møllesten rundt om EU-parlamentarikernes hals i deres kamp mod misbrug af EU-midler og korruption. 

”Hvis formanden og flertallet af næstformændene (dvs. præsidiet) fortsætter med at forhindre gennemførelsen af plenarmødet om gennemsigtighed, skal plenarforsamlingen tage processen tilbage og skrive gennemsigtighed af Parlamentets udgifter direkte i forretningsordenen”, siger han.

Rina Ronia Kari fra ”Folkebevægelsen mod EU” kalder, i et interview til Ritzau, dommen for en skændsel og siger, at hun er dybt skuffet.

Omvendt er Christel Schaldemose (S) tilfreds med, at dommen skaber klarhed.

- Vi synes, at det er rigtigt og vigtigt, at der kommer kontrol. Men vi mener ikke, at den kontrol skal foretages af medierne eller andre udenforstående. Den kontrol skal foretages af fagprofessionelle, altså en revision, og der skal være ens regler for alle. Det har vi arbejdet for i mange år, siger hun til Ritzau/Jyllands-Posten.

Vi bliver nødt til at anke

Journalisternes talskvinde Anuška Delić, udtaler:

”Uanset denne dom er jeg overbevist om, at vi har ret, og at Parlamentet tager fejl. MEP'ernes offentlige udgifter bør være åbne for offentlig kontrol ligesom næsten alle offentlige udgifter er, undtagen militær- eller efterretningstjenesterne. Vi vil anke dommen. Vi har intet andet valg.«

Ifølge Rettens afgørelse kan journalisterne som tabere komme til at hæfte for modpartens udgifter i forbindelse med sagen. Det er i skrivende stund ikke kendt, hvilke krav Parlamentet kan stille for at få dækket sine udgifter – og om det i givet fald vil være muligt at få aktindsigt i de faktiske udgifter, som Parlamentet måtte gøre krav på.

 

Fodnote: Deltagere i "MEP’s Project" har været denne artikels forfatter, som har afdækket de svenske EU-parlamentarikeres brug af blyantpengene, Nils Mulvad fra Investigative Reporting Denmark og Peter Jeppesen, Ekstra Bladet.

Omregningen til danske kroner fra euro ovenfor er gjort efter kurs 7,42.

Tidligere artikler og baggrundsmateriale, herunder et interaktivt kort over de enkelte parlamentarikers (manglende) kontorer kan ses her.