Hvad vil vi med bankerne?

11.01.2017

REPORTAGE - AARHUS. 120 mennesker var mødt op, da EU, bankerne og Bankunionen var til debat. DEO inviterede til det sidste debatarrangement om banker og økonomisk infrastruktur i Aarhus.

Sarah Dieckmann (DEO) bød velkommen og introducerede aftenens panel, som bestod af Peter Wissing fra Merkur Andelskasse, Derek Beach, professor ved Aarhus Universitet og Julius Gråkjær Grantzau fra foreningen Gode Penge.

Derefter fik Peter Wissing ordet og han lagde ud med en kritik af klassisk bankdrift og transparens i banksektoren:

Vi har en klar vision om et bæredygtigt samfund. Vi betragter klassisk bankdrift som, at vi har indlån og udlån. Vi skal sikre, at der er et sted at lave indlån og udlån og vi skal sikre, at de penge folk betror os – de kommer ud og arbejde i den virkelige økonomi. Vi har ingen gearing og arbejder ikke med nogen former for spekulation.

Peter Wissing Taler

I samme ombæring tilføjede han:

Det er vigtigt at sikre transparens i virksomheden. Det er ikke normalt, men det er en god mulighed for at vise, hvor pengene havner og hvad formålet er. Der er flere journalister, der har spurgt resten af bankverdenen, om det ikke var en god ide. Men indtil videre er det meget langt fra normalen.

Overeksponerede banker trækker stater ned

Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, Derek Beach, fortalte om tankerne og det politiske spil bag Bankunionen:

Vi har skabt et fælles marked for bankerne med det indre marked. Men hvem var det, der skulle redde bankerne når det gik galt? Så var det nationalstaterne. Bankerne trak eksempelvis den irske stat ned.

I forlængelse heraf talte Derek Beach om problemet med overeksponerede banker, der kaster penge efter uholdbare investeringer i blandt andet ferieboliger. Når bankerne stod på randen af en konkurs, som reelt kunne trække hele nationalstater med sig, måtte regeringer træde til med bankpakker og redningsplaner for de nødstedte banker.

Derek Beach Taler Til Salen

Netop dette scenarie vil man undgå med en bankunion, og Derek Beach supplerer:

Når vi har et indre marked for banker i EU, så skal vi også have en EU-redningsmekanisme. Det var særligt ECB, der overbeviste Kommissionen om, at det var en god ide. (…) Der var nogle eksperter, særligt i ECB, der fokuserede på, at vi skal undgå at stater kommer ind i onde cirkler. At banker ryger og trækker en stat ned. For at undgå det, kan vi flytte overvågning og redning op på europæisk, overstatsligt plan.

Øget tilsyn skal kontrollere bankerne

Derek Beach afrundende sit oplæg med, at der intet kontroversielt var i overvågningen af de europæiske banker. Som følge af finanskrisen blev den fælles tilsynsmekanisme, SSM, indført og den hører under ECB, som også fører tilsynet med bankerne. Simpelthen fordi mange banker er blevet så store, at staterne ikke længere kan kontrollere dem.

Hvad der derimod er kontroversielt, er de fælles regler – og særligt regler for, hvordan vi skal redde bankerne. Hvem skal i givet fald betale? Derek Beach uddyber:

Det er langt mere sandsynligt, at det er italienske banker end tyske, der ryger ned. Men det bliver tyskerne, der skal betale. (…)Det store spørgsmål for Danmark og danskerne er, hvis vi skal være med i bankunionen, så er det også os, der skal være med til at redde de spanske og italienske banker?

Private banker skaber pengene

Julius Gråkjær Grantzau, fra Foreningen Gode Penge, var sidste mand, der fik ordet og han lagde ud med at kritisere penge som begreb og de private bankers udlån.

Julius Graakjaer Taler

Julius påpegede, at bankernes placering af investeringskroner oftest ender i ren spekulation i stedet for i realøkonomien, hvor der kan skabes arbejdspladser. Det er et stort problem for samfundet, da store banker som regel investerer der, hvor pengene er i forvejen og det er ikke nødvendigvis dér, de gør mest nytte:

De private banker skaber penge. Særligt gennem oprettelsen af lån til os, som private kunder. Det kan man sige, er i modstrid med det, vi tror. Nemlig, at det er Nationalbanken, der skaber pengene. Det, mener vi i foreningen Gode Penge, er udemokratisk.

Låneøkonomien er en ond cirkel

I sit oplæg understregede Julius, at bankerne som private pengemaskiner, der tjener penge på private kunder gennem renter og gebyrer på lån, er udemokratisk. Samfundsnytten af bankernes investeringer er ligeledes svære at få øje på, mener Julius:

Låneøkonomien er blevet en ond cirkel. Pengene bliver suget hen, hvor der i forvejen er mange penge – i stedet for hen, hvor vi som samfundsborgere gerne vil have dem.Det er jo egentlig bare en systemisk fejl, at pengene kommer ud i samfundet gennem private banker, og skal betales tilbage til dem med renter, i stedet for via Nationalbanken eller som penge staten sender direkte ud i samfundet.” 

Hvad vil vi med bankerne?
Dato: 7/12 2016
Dokk1, Aarhus
kl.17-18.30
Oplægsholdere: Derek Beach, Julius Gråkjær Grantzau, Peter Wissing

Arrangementet er støttet af Europa-Nævnet

Logo Stoettet Af Europanaevnet