Er de åbne grænsers tid forbi?

06.02.2017

REPORTAGE - AARHUS. 230 deltagere var mødt frem for at debattere schengen-samarbejdet, de åbne grænser, den frie bevægelighed og EU. Konklusionen var klar. De åbne grænsers tid er ikke forbi ifølge aftenens oplægsholdere, Stine Bosse og Nauja Kleist.

Arrangementet blev åbnet af chefanalytiker og aftenens ordstyrer, Rasmus Nørlem Sørensen fra DEO. Rasmus lagde ud med at skitsere Schengenarbejdet, dets historie og de udfordringer de åbne grænser står overfor i dagens Europa. Presset på de ydre grænser er stort i øjeblikket, og flygtningestrømmen har også ført til en krise i Schengensamarbejdet, påpegede Rasmus.

Grænsekontroller genindføres flere steder rundt om i Europa, samtidig med, at EU prøver ihærdigt at indføre nye instanser, der skal registrere aktivitet ved EU’s grænser, som tilfældet er med systemet for rejseoplysninger- og tilladelser, ETIAS. Er de åbne grænsers tid forbi?


Dernæst fik Nauja Kleist, seniorforsker ved DIIS, ordet. Nauja understregede vigtigheden af emnet, men samtidig hvor mange dilemmaer vi løber ind i med Schengen og flygtningedebatten. Hun mente, at debatten ofte er polariseret og desuden, at de tiltag man ser i EU lige nu, hvor man lukker grænserne af, på ingen måde imødekommer de problemer, vi står over for.

Når man lukker flygtningeruter, kan man paradoksalt nok være med til at booste menneskesmuglerne og dernæst vil det være de rigeste og de stærkeste, som så klarer at flygte.

Ydre pres får schengen til at bryde sammen

Til sidst påpegede Nauja, at langt de fleste flygtninge er i nabolande til krigsområder, hvor Tyrkiet indtager en førsteplads med 2,5 mio. flygtninge. Derved kan man sætte spørgsmålstegn ved, om vi egentlig har en flygtningekrise i Europa, når man sammenligner med andre steder i verden.

Sidste oplægsholder var Stine Bosse fra Europabevægelsen. Stine udlagde fundamentet for EU's oprettelse, hvorfor det er vigtigt, at vi holder fast i det fundament, og hvorfor det er vigtigt, at bruge den stabilitet det medfører, til at hjælpe folk i nød, som står og banker på porten til Europa.

De sydeuropæiske lande har i mange år kendt til flygtningestrømme fra EU’s nærområder, men presset på det seneste er blevet så stort, at det får Schengensamarbejdet til at smuldre. Sikring af de ydre grænser hele vejen rundt og et fælles flygtningesystem er nogle vitale områder at få styr på, så vi kan skabe nogle fælles rammer for mennesker, der flygter fra krig, understregede Stine Bosse.

Spoerger

Efter de to oplægsholdere havde præsenteret deres syn på sagen, blev der åbnet op for spørgsmål. Her blev der diskuteret grænsekontrol og økonomisk hjælp, og det var tydeligt at også deltagere så Schengen- og flygtningekrisen som et symbol på en mere generel krise i EU-samarbejdet.

Økonomisk hjælp og militær indsats

Fra salen blev der af flere omgange spurgt ind til, om en militær indsats ved grænserne og i Middelhavet, vil kunne være med til at dæmme op for flygtningestrømmen og den farlige situation for flygtninge, der befinder sig ude på Middelhavet.

Både Stine Bosse og Nauja Kleist mente, at en styrkelse af de ydre grænser er en nødvendighed. Nauja påpegede dog det dilemma der opstår, når man patruljerer på Middelhavet: hvad gør man, når man så finder en båd fyldt med flygtninge?

Stabil økonomisk hjælp var også oppe og vende flere gange under debatten, og også her var Nauja Kleist og Stine Bosse forholdsvis enige. Økonomisk hjælp er bestemt vejen frem, og løser op for mange af de problemer, man oplever i nærområderne.

Begge parter understregede dog også, at det såmænd ikke var en sådanne løsning, der var problemet, men udførelsen. Stine Bosse forklarede, at EU skam allerede havde lavet et forslag om bl.a. økonomisk hjælp á la den man så efter 2. Verdenskrig med Marshallhjælpen, men at aftalen med Tyrkiet er decideret dum, da vi har parkeret vores sikkerhed og tryghed dér.

Nauja Kleist tilføjede, at under halvdelen af de midler, der var blevet lovet til humanitær hjælp i nærområderne endnu ikke var blive frigivet. Det manglende økonomiske grundlag skaber derved en uholdbar situation for flygtningelejrene, hvor der er mangel på mad, skolegang og adgang til arbejde. Når det rammer folks børn, er det, at de søger videre i håbet om en bedre tilværelse.

Et splittet EU?

Flygtningekrisen er dog ikke det eneste problem EU står overfor. Fra salen var der en stor interesse for at høre hvordan de to oplægsholdere så på den øget skepsis, der kredser om EU-samarbejdet.

Fra salen lød der frustration og kritik, både om et splittet EU, hvor de muligheder tidligere generationer har nydt godt af, stille og roligt bliver taget væk, og samtidig en kritik af, at man fra politisk side prøver at presse mere integration ned over hovedet på borgerne.

Stine Bosses svar på den kritik var, at man fra politikernes side må lytte til borgerne. At der på den ene side er et ønske om at der bliver skabt fælles løsninger på vores fælles problemer, men samtidig, at når man går ud og laver en afstemning som med retsforbeholdene i 2015, skal man ikke prøve at presse alt muligt uhåndgribeligt ind i den samme kasse. Så bliver det nemlig for nemt at føre kampagne på frygt og mistillid, i stedet for de muligheder og positive tiltag et øget EU fællesskab kan medføre.

Nauja Kleist var enig med Stine Bosse om politikernes rolle. Hun mente også, at man burde stille politikerne til regnskab for den måde de taler om flygtningespørgsmålet, og generelt jargonen når der bliver snakket EU. EU er den mindst dårlige løsning til at løse problemet med flygtningestrømmen, og det skal man huske i de enkelte medlemsstater, også.

Hvad kan man gøre?

Fra publikum blev det påpeget, at den flygtningestrøm vi ser i dag, er stærkt påvirket af de klimaforandringer vi ser verden over.

Her tilføjede Nauja Kleist, at konflikterne var blevet forstærket af manglende adgang til vand. De fattigste kommer ofte ikke langt og bliver inden for områderne, men det krævede handling fra politisk side, så disse mennesker kan leve under ordentlige forhold, og ikke ender i organisationer som ISIS, af ren og skær frustration.

Aftenens ordstyrer, Rasmus Nørlem spurgte herefter opfølgende, om der overhovedet var noget man kunne gøre med konflikter, klimaforandringer, især nu hvor USA ser ud til at står af på disse problemer.

"Ja man kan og det er borgerne der skal rejse sig og råbe op og turde tænke, at der er noget at gøre", svarede Stine Bosse. "Der er alt muligt på spil og vi må ikke overlade det til Trump og Putin. EU har rigtig meget at gøre og det er kun os som borgere der kan bede dem om det," tilføjede hun.

Hvad er så skrækscenariet for det europæiske projekt?, blev der spurgt.

Hertil svarede Stine Bosse, at det ville være forfærdeligt hvis ikke flygtningekrisen kan løses sammen:

"Det starter jo med nationalstaterne og dermed var det skrækkeligt, da Danmark ikke støttede Sverige og Tyskland i et fælles EU samarbejde om flygtninge. Hvis Frankrig også melder sig ud, må der ske noget helt afgørende og befolkningsgrupperne vil så helt sikkert råbe op."

Nauja Kleist svarede, at skrækscenariet ville være, at EU falder fra hinanden og flygtningekrisen vil ikke udelukkende være skylden til det, men blive en af grundene. Et andet scenarie ville, at vi lukker for omverdenen og ikke gør noget i nærområderne, som så udvikler flere ekstremister og mere fattigdom.

Og er de åbne grænsers tid så forbi?

Nej, lød svaret fra begge oplægsholdere i en pakket Dokk1-sal i Aarhus, på denne regnfulde torsdag.

Er de åbne grænsers tid forbi?
Dato: 17/11 2016
Dokk1, Aarhus
Kl. 17-18.30
Oplægsholdere: Nauja Kleist, Stine Bosse