Fri bevægelighed for kapital - Er det en god ide? - Aarhus

Fri bevægelighed for kapital - er det en god ide?

30.01.2017

REPORTAGE AARHUS. Der var 62 spørgelystne deltagere, der havde slået vejen forbi Dokk1 i Århus, for at høre om og diskutere kapitalens fri bevægelighed i EU, hvad fordele og ulemper ved den er, og om der er brug for ny regulering.

Oplægsholder Finn Østrup, økonomiprofessor ved CBS og ekspert i finanskriser og finansielle institutioner, samt Sara Jespersen, projektleder og skattelyekspert hos Oxfam IBIS, var med på Dokk1, for at give deres besyv med på, hvordan vi løser de fælles problemer, der følger med kapitalens fri bevægelighed.

Tovholder på aftenens program var analytiker fra DEO, Eva Enoksen, der lagde ud med at skitsere rammerne for kapitalens fri bevægelighed. Eva satte spørgsmålstegn ved hvornår man har en finanskrise og hvad man i så fald kan gøre ved den.

Kapaarhuseva

Her nævnte hun tre hovedpointer: Fokus på bankernes egenkapital og opsparing, regulering af derivater, som en forsikring for fremtiden, og til sidst sikring af bankerne. Desuden nævnte Eva nogle af de brugbare redskaber til at bekæmpe skattely, bl.a. et fælles selskabsskattegrundlag, land-for-land rapportering og regler mod transfer pricing.

For mange regler kan give bagslag

Herefter gav hun ordet til Finn Østrup,der lagde ud med at fortælle om kapitalrestriktioners tilbagevenden til den globale scene. Restriktioner såsom forbud mod at have udenlandske bankkonto, krav om hjemførsel og forbud mod køb af udenlandske obligationer og aktier, kan lede til skatteunddragelse, spekulative bobler, og at nationale politikere kan miste autonomi, mente Finn. Også Financial Transactions Tax, som er en lille afgift, der betales, hver gang man handler med værdipapirer og ved handler på det finansielle marked, kan have samme effekt, mente Finn.

I sit oplæg lagde Sara Jespersen vægt på den globale ulighed, som hun mente, har haft stor betydning for de finansielle kriser vi har eller har haft. Den økonomiske ulighed mellem mænd og kvinder er blot en af skavankerne ved markedsfundamentalisme, hvor man negligere indkomstfordelingen.

”Hvis vi vil gøre op med uligheden må vi også gøre op med skattely,” fortsatte Sara. Hovedparten af formuerne i skattelysystemet forvaltes af blot 50 store banker. Finanssektoren har oplevet den største vækst af alle sektorer og det er her hver femte milliardær har tjent sin formue. I finanssektoren overstiger fortjenesten den reelle værdi, som tilføres samfundsøkonomien, og jo større finanssektoren er i et givet land, jo større økonomisk ustabilitet og ulighed oplever man.

Sanktioner og sortlister er vejen frem

Efter de to oplægsholdere blev der åbnet op for spørgsmål fra salen. Der blev spurgt ind til Financial Transactions Tax, og hvordan skatten der ser ud. Desuden blev der diskuteret, om vi befinder os i en investeringskrise og om mere købekraft ikke kunne være en løsning. Der var også stor interesse omkring regulering og hvordan man kan komme skatteunddragelse til livs.

Kapaarhuspublikum

Finn Østrup mente, at på trods af de mange nyttige aktiviteter, som bankerne gennemfører, er det at gå for langt, når man hjælper til skatteunddragelse. Og ifølge Sara Jespersen er det bestemt et problem, der kan gøres noget ved. Det burde afskrække nogle af de lande, der fordrer skattely at havne på EU's sortliste.

Efterfølgende sanktioner er også en mulighed, men det hele kræver politisk villighed. Finn tilføjede, at USA oprettede denne form for sortlister efter terrorangrebene d. 11. september, 2001, hvilket ramte de schweiziske banker specielt hårdt. Sara tilføjede yderligere, at på trods af vigtigheden af en sortliste fra EU's side, vil sådan en liste ikke indeholde EU-medlemslande, selvom man har problemer med skattely i f.eks. Luxembourg og Nederlandene.

På spørgsmålet om transaktionsbeskatninger og de nye frihandelsaftaler kunne være et værn i bekæmpelsen af skattely, svarede Finn Østrup, at det troede han ikke, men at det dog var noget usikkert, hvilken betydning det ville få på lige netop dette område.

Fra salen blev der spurgt til opsplitningen af banker, for at undgå den type spekulationer, man så i den forgangne finanskrise. Hertil svarede Finn Østrup, at man i andre lande forsøger sig med opsplitningen af bankerne, og det er noget man bestemt bør gøre. I USA har man gennemført restriktioner mod visse spekulationstransaktioner, og i Storbritannien har man delt bankerne op således, at kernebankvirksomhederne er i en del for sig og alle andre transaktioner og spekulationer i en anden.

Manglende åbenhed

Endnu et interessepunkt lød på hvordan vi får lavet internationale ordninger, der regulerer privat og politisk lobbyvirksomhed af bankerne. Finn Østrup mente, at her ville Financial Transaction Tax nok komme til sin ret, men at man fra dansk side var imod sådanne reguleringer. Sara Jespersen påpegede at problemet med lobbyvirksomhed er, at den ikke er afdækket, og derfor svær at håndtere.

Handel burde i stedet blive reguleret på et sted, hvor alle lander har en plads ved bordet, så de lande, som er de største ofre også får en mulighed for at give deres stemme til kende. Sara fortsatte med at forklare, at for at kontrollere lobbyvirksomhederne må vi have mere information. Mere information om skatteplanlægning og skatteunddragelse som det første skridt. Derudover har vi brug for mere viden om hvilke lobbyaktiviteter der foregår, hvorfor den foregår, og hvor mange penge der er indblandet.

Fra publikum blev der også spurgt ind til den manglende åbenhed fra europæiske lande, med Nederlandene og Luxembourg som eksempler, og hvor der blev tilføjet at også I Tyskland havde man problemer med manglende åbenhed i finanssektoren. Sara Jespersen mente at offentlige registre med ejerskab bestemt er en måde at komme skattely til livs, men at der simpelthen ikke er nok opbakning for det.

Der er brug for globale løsninger

I sin afsluttende kommentar bragte Finn Østrup Italien på banen, for at påpege, at… Der har ikke været vækst i Italien i en årrække og 12% af italienske bankers lån er nødlidende og i store vanskeligheder. Bankunionens regelsæt betyder i princippet, at en del af de italienske banker skal lukke ned.

Dette vil være en politisk katastrofe for den italienske regering, som derfor skubber på, for at få bankunionens tiltrædelseskraft udskudt. Hvis man vælger at imødekommende ønsket fra den italienske regering i EU, hvad skal man så bruge det til? Bankunionen er til for netop at rydde op i de ustabile dele af finanssektoren, ikke for at give den kunstigt åndedræt.

Sara Jespersen mente, at de løsninger vi har brug for, skal være globale løsninger.  Nogle af de løsninger der kan dæmme op for systematisk skatteunddragelse er blandt andet sortlistning, hvor de firmaer, der benytter sig af skattely, vil blive udstillet. Offentliggørelse af koncernregnskaber på landsplan er en anden måde at komme skattely til livs, og en tredje er en ny måde at beskatte koncerner på, hvor de ses som en enhed.

Fri bevægelighed for kapital - er det en god ide?
Dato: 27/10 2016
Dokk1, Aarhus
Kl.17-18.30
Oplægsholdere: Finn Østrup, Sara Jespersen