Det koster at redde klimaet

Det koster at redde klimaet

15.11.2017

REPORTAGE. Torsdag d. 26. oktober deltog 43 på Hovedbiblioteket i Aalborg, da DEO’s analytiker Sarah Dieckmann og energiekspert Mads Skafte Jespersen fra Det Økologiske Råd stillede spørgsmålstegn ved, om EU kan redde klimaet.

Af Anne Norre

EU har stort potentiale til at skubbe den grønne omstilling i en positiv retning, lyder det fra Sarah Dieckmann. Det har EU grundet dets natur som et overstatsligt samarbejde, hvor hele formålet er, at stå sammen med fælles løsninger på fælles problemer, uddyber hun.

Klimaløsninger skal være fair

Potentialet ligger især i, at EU kan lave løsninger, der er fair, så en løsning på klimakrisen ikke går ud over landenes økonomi eller deres konkurrenceevne.

 

Sarah Dieckmann

Sarah Dieckmann forklarer, hvor vigtigt det er, at klimaløsninger er fair for alle.

 

Sarah Dieckmann forklarer, at der skal sikres fairness mellem rig og fattig internt i de enkelte lande, samtidig med at der skal være fairness mellem landene. Her peger hun især på udfordringen med det globale syd, som ikke nyder lige så god velstand som det globale nord.

Klimaløsninger skal også være effektive og omkostningseffektive

EU har lavet et kvotesystem, hvor virksomheder tildeles kvoter med ret til at udlede en vis mængde CO2. Udleder de mere kan de købe flere kvoter af andre, der ikke har opbrugt deres. På den måde skal det gerne være en god forretning at lave de billigste CO2-reducerende tiltag, uddyber Sarah Dieckmann.

Problemet med kvotesystemet, som også kaldes ETS, er, at systemet ikke er effektivt nok. Der er blevet uddelt for mange gratis kvoter, og på grund af produktionsnedgangen efter finanskrisen i 2008 faldt efterspørgslen og dermed prisen på kvoterne.

Publikum

Publikum.

 

Det er også et problem, at virksomheder kan optjene kvoter, ved at lave projekter i U-lande, så man kan få lov at udlede mere CO2 i I-lande,” fortæller Sarah Dieckmann. Hun efterlyser derfor en løsning, der er mere effektiv end den nuværende løsning med kvotesystemet.

Grøn omstillinger og initiativer til at redde klimaet er ikke billige, mener Sarah Dieckmann, og uddyber, at det på den anden side også er dyrt ikke at reagere på klimaforandringerne. ”Men den grønne omstilling kræver så massive tiltag, at vi er nødt til at finde de billigste løsninger, for at få råd til det,” påpeger hun.

Norden som forbillede for fælles energinet

Aftenens næste oplægsholder, Mads Skafte Jespersen mener, at EU især kan leve op til sit klimapotentiale ved at skabe et fælles energimarked.

En sådan konstitution er særligt smart, fordi landene i Europa har forskellige energi-ressourcer, forklarer Mads Skafte Jespersen og uddyber: ”i de nordeuropæiske lande har man store ressourcer af vindenergi, mens sydeuropæiske lande som Spanien kan levere solenergi.” Udfordringen er, at de vedvarende energikilder afhænger af, om solen skinner og vinden blæser.

Et fælles elnet kan sikre en bedre distribution af el mellem landene, forklarer han. Det betyder, at de sydeuropæiske lande skal kunne sende el fra solenergi til Nordeuropa på solrige dage, og Nordeuropa kan sende vindenergi til Sydeuropa, når det blæser.

Særligt de nordiske lande er et godt eksempel på, hvorfor et fælles energinet er smart, fortæller Mads Skafte Jespersen.

I Norden har man et godt distributionsnetværk af el mellem landene, hvilket har resulteret i, at Denmark producerer den billigste el i hele Europa,” pointerer han.

Overkapacitet af kulkraftenergi

Mads Skafte Jespersen er fortaler for, at man skifter fossilt brændsel ud med vedvarende energikilder, men advarer stadig imod, at kraftværker nedlægges for hurtigt. Fordi vi lige nu er i en overgangsfase fra fossilt brændsel til vedvarende energikilder, har vi brug for de fleksible kraftværker, når sol, vand og vind ikke kan levere nok el, forklarer han.

Han fortæller, at der lige nu er overkapacitet af gas- og kulværker, fordi vedvarende energikilder er i fremgang. Der produceres altså for meget gas og kulenergi, og nogle af kraftværkerne skal lukkes ned. Det skal helst være kulkraftværkerne, der lukkes, for de forurener mindst, og er ikke så fleksible i forhold til at skrue op og ned for produktionen som gas-kraftværkerne.

Men kul er billigere end gas, og fordi man ikke bare kan lukke et kulkraftværk ned, som man kan med et gaskraftværk, så ser vi lige nu en pudsig situation, hvor vi overproducerer el,” uddyber Mads Skafte Jespersen.

 

Mads

Mads Skafte Jespersen er fortaler for et fælles elnet.

Ministerrådet modarbejder klimainitiativer

Kommissionen har høje ambitioner for klimaet,” fortæller Mads Skafte Jespersen, men i Ministerrådet, hvor ministre fra de enkelte medlemslande sidder, er der nogle lande, der arbejder imod de høje ambitioner.

Det er derfor svært at se, hvordan EU politisk skal slå igennem på klimaområdet, fordi nogle medlemslande rammes økonomisk hårdere af omstillingen til vedvarende energi, og derfor arbejder imod EU's klimatiltag.

Voksende middelklasse er problematisk

Mads Skafte Jespersen mener derfor ikke, potentialet  til trods, at EU kan redde klimaet og uddyber: ”EU kan ikke redde klimaet, fordi de største klimaproblemer ligger uden for Europas grænser.”

I Asien, og særligt Indien og Kina ser vi en voksende middelklasse i fremtiden, og de kommer til at forbruge rigtig meget energi. Det er altså her, at den største kamp mod klimaforandringerne skal foregå, forklarer han.

Incitament til at forbruge mindre

Under aftenens debatrunde, spørger en af deltagerne, om vi ikke skal gøre noget ved den enkeltes elforbrug? Sarah Dieckmann fortæller, at EU lovmæssigt forsøger at skabe incitamenter for den enkelte, til at mindske ens eget elforbrug.

Det gør man for eksempel ved, at gøre det synligt, hvor meget el man bruger, og hvad det koster. Der bliver også lagt penge og forskning i at bygge energieffektive huse. Udfordringen her ligger dog i, at selvom vi bor i bygninger, der per kvadratmeter er mere energieffektive, så batter det ikke i det store løb, fordi vi flytter i større og større boliger, uddyber hun.

Kan energi lagres?

En anden spørger, om man kan lagre energien i eksempelvis batterier. Mads Skafte Jespersen svarer, at lige nu er batterier ikke den smarteste og billigste løsning. ”Batterikraftværker ligger 10-20 år ude i fremtiden,” siger han, og uddyber, at batterier dog er en rigtig god idé i transportsektoren.

 

Spørgsmål fra publikum

Spørgsmålene var mange fra et veloplagt publikum.

Regeringen er for uambitiøs

Under debatrunden bliver det også diskuteret, om den danske regering gør nok for at redde klimaet. Her peger både Mads Skafte Jespersen og Sarah Dieckmann på, at der er meget stor forskel på, hvad der er godt for klimaet, og på hvad regeringen gør for klimaet. ”Regeringen er ikke ambitiøs nok,” lyder det fra dem begge.

Samtidig mangler politikerne mod, uddyber Sarah Dieckmann. Politikerne har svært ved at sige til vælgerne, at de skal forbruge mindre og at vi skal vækste mindre for at redde klimaet. Retorisk, bliver det hele tiden pakket ind i en fortælling om, at klimatiltag skal være en god forretning.

Hun efterlyser derfor, at man gør op med sig selv, om man kan acceptere, at klimatiltag er en mindre god forretning, men til gengæld redder klimaet.

_________________

Debatmøde: ”Kan EU redde klimaet?" Aalborg

Torsdag den 26. oktober 2017, Hovedbiblioteket, Aalborg

Oplægsholdere: Sarah Dieckmann og Mads Skafte Jespersen