Er fri bevægelighed EUs fremtid? - Aarhus

EU-debat i Aarhus: Tyskland snyder på vægten

16.03.2017

REPORTAGE - AARHUS. ”Sjældent er jeg enig med Trump. Men han har dog en pointe i, at Tyskland snyder på vægten. Deres valuta er kunstigt lav”, udtalte Rasmus Nørlem Sørensen, da han og kollegaen fra DEO, Sarah Dieckmann, var oplægsholdere til et debatmøde på Dokk1 om EU’s fremtid. Over 100 mennesker mødte op til debat den 14. marts, hvor Tysklands rolle i europæisk økonomi var det store omdrejningspunkt.

Det tyske paradoks
Tyskland er det land i verden, der har størst overskud på handelsbalancen. En af årsagerne er, at deres valuta, euroen, er kunstig lav. Varer fra Tyskland er eftertragtede på verdensplan, hvilket burde gøre dem dyrere. Normalt sker det ved at valutaen presses op, men da euroen også dækker lande med mindre attraktive varer – såsom de Sydeuropæiske – sker der ikke denne udligning. Og ligesom dette gavner Tysklands økonomi, gør det udfordringerne tilsvarende større for de lande, der prøver øge deres konkurrenceevne, såsom Grækenland.

Fri Bevaegelighed Sarah

Sarah Dieckmann fra DEO fortalte om økonomiske forskelle på EU-landene.

Men den tyske økonomis fremgang er også opnået ved benhårde arbejdsmarkedsreformer. I Tyskland er der mange ”working poor” – altså borgere, der ikke kan opretholde en rimelig levestandard med ét job. For at klare sig, må mange tage flere jobs eller få understøttelse fra staten.

Dette kunne en deltager fra salen bevidne. Hun var selv fra Tyskland og har oplevet, hvordan folk har set deres pensioner og opsparinger forsvinde, mens bankerne derimod blev reddet af de reformer, der kom i kølvandet efter finanskrisen. ”Så er det klart, at tyskerne har svært ved at være solidariske med grækerne, når de selv tjener så lidt og knokler så meget”, pointerede Rasmus Nørlem Sørensen.

Hvor langt rækker solidariteten?
Flere unge mennesker tog ordet i salen og ytrede bekymring omkring den stigende EU-skepsis. En udtalte: ”Jeg går meget ind for EU”. Andre unge tilsluttede sig, og opfordrede til at tænke europæisk: ”Det nytter ikke noget, bare at tænke på hvad EU kan gøre for det enkelte medlemsland”.

Fri Bevaegelighed Rasmus

Rasmus Nørlem Sørensen fortalte om den aktuelle politiske situation i EU og globalt.

En ældre herre ville dog vide, hvorfor man ikke bare nedlagde euro-samarbejdet. Sarah Dieckmann forklarede, at EU nok ville se det som en falliterklæring. Rasmus Nørlem Sørensen pointerede, at Tyskland jo vinder meget på euro-fællesskabet, da euroens værdi er kunstig lav for Tyskland. ”Skal der omfordeling til? Måske. Men hvor langt rækker solidaritetsfølelsen? Kan vi i Danmark begynde at blive lige så solidariske med græske arbejdsløse, som vi er med de bornholmske? Dem vil vi jo gerne fordele velfærd til.” spurgte Rasmus Nørlem Sørensen.

Fri Bevaegelighed Spoergsmal

Der var masser af spørgsmål fra deltagerne.

Ingen fælles identitet
EU har initiativer, der skal skabe solidaritet og opbakning til EU-samarbejdet. ”16 millioner babyer. Kommissionen påstår, at det er så mange, der er blevet skabt på grund af EU’s Erasmusprogram – et udvekslingsprogram for studerende i Europa”, smilede Rasmus Nørlem Sørensen. Alligevel må det konstateres, at EU ikke har magtet at danne grundlag for en fælles europæisk identitetsfølelse. EU-kritiske partier står til valgsucceser i flere af årets parlamentsvalg. I Frankrig står det EU-skeptiske parti Front Nationale for eksempel til stor fremgang til valget i april. 

EU blander sig uden om det sociale
En kvinde fra salen spurgte, om EU’s problem ikke er et overdrevent fokus på markedet frem for på det sociale. Sarah Dieckmann påpegede, at det europæiske samarbejde blev grundlagt efter Anden Verdenskrig for at binde landende sammen gennem handel i en tid, hvor der ikke var megen solidaritet og sympati: ”Meget er sket med EU og Europa siden da, men i dag er der jo heller ikke stor opbakning blandt Europas befolkninger til, at EU skal blande sig mere i det sociale.”

Fri Bevaegelighed Salen

Der var godt fyldt op i Dokk1's Store Sal.

EU har indtil nu ladet det sociale aspekt være op til nationalstaterne. De må selv styre fordelingspolitikken og valget af velfærdsstatsmodel. Men de sociale udfordringer, der følger af det fælles arbejdsmarked, kalder på fælles løsninger. Kommissionen arbejder blandt andet med et forslag om en europæisk mindsteløn. De danske fagforeninger sætter dog hælene i. De frygter, at en lovbestemt mindsteløn ødelægger den danske overenskomstmodel.

Udfordringerne med den frie bevægelighed af kapital, arbejdskraft, varer og tjenesteydelser er tydelige. Om fremtidens EU bliver udvidet til at omfatte socialpolitik, eller slanket til at fokusere på indre marked, kommer især til at afhænge af hvilke politikere, der vælges ved de mange europæiske parlamentsvalg dette år i Holland, i Italien og ikke mindst i Frankrig og i Tyskland.

 

Er fri bevægelighed EU's fremtid?
Debatmøde om fri bevægelighed og EU's fremtid
Tirsdag den 14. marts 2017, Dokk 1, Århus
Oplægsholdere: Rasmus Nørlem Sørensen og Sarah Dieckmann