Den fri bevægelighed skaber problemer, som EU ikke kan løse

06.03.2017

REPORTAGE - ODENSE. Der var solidaritet over for grækerne og bekymring for, om den fri bevægelighed sætter den danske arbejdsmarkedsmodel under pres blandt de 60 borgere som kom forbi, da Oplysningsforbundet DEO og AOF satte EU’s fremtid til debat torsdag den 2. marts hos Kulturmaskinen i Odense.

Af Mette Frederiksen, DEO København

Chefanalytiker i DEO, Rasmus Nørlem Sørensen, og analytiker Sarah Dieckmann, var aftenens eksperter. De er begge medforfattere på bogen ”Er fri bevægelighed EU’s fremtid?”, den anden bog i DEO's serie Samfundstanker. 

Euroens vindere og tabere: Sydeuropas handel halter bagefter
I de indledende oplæg opridsede Rasmus Nørlem Sørensen og Sarah Dieckmann den aktuelle politiske situation og fokuserede på udfordringerne i EU’s fundament – det indre marked. EU’s indre marked bygger på ideen om fri konkurrence mellem virksomheder og lande. 

Med overgangen til en fælles valuta i eurozonen, skal forbrugere og virksomheder ikke bekymre sig om at valutaens værdi svinger og besværet ved at veksle. Men samtidig har landene i eurozonen opgivet nogle af mulighederne for at bruge selvstændig valuta- og pengepolitik til at stimulere økonomien i de enkelte lande. 

Sarah Dieckmann forklarede: ”Ser man på handelsbalancen i de europæiske lande er det tydeligt, at der er både vindere og tabere af den interne konkurrence i euro-zonen. Tyskland har verdens største overskud på handelsbalancen, men de sydeuropæiske lande halter bagefter.” 

Odense 1 2317 464X261

Aftenens publikum repræsenterede alle aldersgrupper

Ingen stemmer i solidaritet med Grækenland
Publikum udtrykte stor bekymring og sympati for den massive gæld i Grækenland. ”Har vi ikke i EU en samlet forpligtigelse over for Grækenlands enorme gæld?” blev der blandt andet spurgt fra salen. 

Til dette var Rasmus Nørlem Sørensen ikke optimistisk: ”Der er simpelthen ikke folkelig opbakning i de europæiske lande til at bruge flere penge på at hjælpe i Sydeuropa. Det er svært at få øje på politiske ledere i EU, der kan blive valgt og genvalgt, hvis de går ind for at eftergive græsk gæld eller indføre generelle overførsler til de fattigste lande i EU.” 

Odense 2 2317 464X261

De 60 fremmødte i Kulturmaskinen i Odense

Fri bevægelighed lægger pres på danske lønninger
Princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed sikrer, at man frit kan søge job og arbejde i et hvilket som helst EU land. Men det gælder også virksomhederne, som frit kan vælge, hvor de vil placere arbejdspladserne. Det giver et pres på lønninger og arbejdsforhold, der har skabt stor utilfredshed i mange medlemslande. 

For at imødekomme den udfordring, har Kommissionen foreslået at EU får en såkaldt ”social søjle”. Sarah Dieckmann forklarer, at forslagets kerne går ud på, at arbejdstagere skal have samme løn for samme arbejde på samme sted. Det vil kræve en fælles mindsteløn i alle EU-lande, for at undgå social dumping – men en af bekymringerne er, at det vil lægge et pres på de danske lønninger. 

Odense 3 2317 464X261

Der var stor spørgelyst og mange spændende indfaldsvinkler

Suveræniteten flyttes væk fra Danmark – men ikke til EU
Men en fælles mindsteløn kan også betyde, at den danske model, hvor arbejdstagere og arbejdsgivere forhandler sig frem til en løn, kommer under pres. 

Dermed vil forhandlingskraften flyttes fra de danske fagforeninger til Bruxelles; en udvikling, der blev mødt med skepsis i salen: ”Jeg oplever, at mere og mere af suveræniteten bliver flyttet fra borgerne til EU, uden vores billigelse”. 

Dette blev Rasmus Nørlem Sørensen nuancerede billedet: ”Problemet er det magttomrum, der er opstået. Med den frie bevægelighed må nationalstaterne ikke lægge hindringer i vejen for arbejdskraften og virksomhedernes frie bevægelighed, men samtidigt har vi ikke givet EU muligheden for at regulere dette og eksempelvis indføre en mindsteløn. Det gør, at EU kun kan skabe problemer, men ikke har muligheden for at løse dem”. 

Odense 5 2317 464X261

God stemning og solidaritsklap fra et engageret publikum

Folket kræver EU-debat
Under debatten var publikum uforstående overfor, at EU ikke optræder oftere i den offentlige debat.

”EU påvirker op imod 60% af den danske lovgivning og alligevel negligeres debatten af transatlantiske anliggender som Trump. Hvor er diskussionerne om EU’s fremtid?” blev der med klappende opbakning spurgt til fra salen. Der var bred enighed om, at EU-debatten er svag i forhold til, hvad EU betyder for dansk politik. 

Rasmus Nørlem rundede debatten af, ved at kommentere på Kommissionsformanden Jean-Claude Junckers fem scenarier for EU’s fremtid, som han havde fremlagt i Europa-Parlamentet tidligere på dagen: ”Spørgsmålet er hvilken vej, der kan skabes opbakning til EU. Vi må have gang i de nødvendige reguleringer for, at EU bliver til for at hjælpe borgerne fremfor virksomhederne. EU’s fremtid skal sættes til debat.” 

FAKTABOKS:
Tidligere på dagen havde formanden for EU-kommissionen, Jean-Claude Juncker, præsenteret fem bud på scenarier for EU’s fremtid: 1. Mere af det samme, 2. Tilbage til det oprindelige projekt med indre marked, 3. EU i flere hastigheder, 4. Fokuseret samarbejde eller 5. EU som føderal stat.

Odense 7 2317 464X261
Afsluttende samtaler blandt publikum i højt humør

Odense 6 2317 464X261

Også aftenens yngre publikum fortsatte diskussionen, efter debatten var rundet af

Odense 8 2317 464X261

'Odense ser rødt' interviewede Rasmus Nørlem Sørensen og Sarah Dieckmann efterfølgende.

Er fri bevægelighed EU's fremtid?
Debatmøde om fri bevægelighed og EU's fremtid
Torsdag den 2. marts 2017, Kulturmaskinen, Odense
Oplægsholdere: Rasmus Nørlem Sørensen og Sarah Dieckmann