Er vi stadig med i Europol? - Holbæk

Henning Bøgelund Hansen: Vi har ingen magt i Europol

06.06.2017

REPORTAGE – HOLBÆK. Danmark er ikke længere med til at udtænke strategier for Europol, hvilket både er skidt for Danmark og de andre lande. Det var en af de pointer som Henning Bøgelund Hansen fremførte, da Holbæk Bibliotek lagde lokaler til en ivrig EU-debat.

Af Ditte Juul Reder

Oplysningsforbundet DEO og Holbæk Bibliotek fik sat rammen for en levende debat om europæisk sikkerhedspolitik den 30. maj 2017, i selskab med EU-konsulent for Folketinget, Christine Sidenius, og tidligere chef for den danske afdeling i Europol, Henning Bøgelund Hansen.

Det startede stille og roligt. Henning Bøgelund Hansen lagde ud med at fortælle om den historiske udvikling bag samarbejdet ud fra sin egen erfaring.

”Politiet er konservative, magtfulde og ønsker ikke at ændre på noget af det, de gør. Derfor har det været svært at få noget igennem, og Europol startede som et uformelt samarbejde, hvor politicheferne kunne sætte sig sammen og snakke om situationen i Europa. Det kom der ikke noget som helst ud af, for at sige det rent ud.”

Men sidenhen har samarbejdet vokset sig større og er bedre organiseret, og flere typer kriminalitet er kommet på dagsordenen, i takt med at det er kommet i EU-landenes interesse at samarbejde på tværs af grænsen.

Holbaek 30517 D
Projektleder i DEO, Caroline Bindslev, byder velkommen

Det danske retsforbehold begrænser – men Schengen åbner muligheder
”Der er nu ca. 1000 medarbejdere i Europol. Der er dem, som er ansat af EU, og så er der forbindelsesofficererne fra de forskellige lande – både EU lande og tredjelande. Tredjelande har ikke noget at skulle have sagt i Europol,” forklarede han.

Folketingets EU-konsulent, Christine Sidenius, havde et lidt andet udgangspunkt. Som tidligere rådgiver i Europa-Parlamentet og nuværende rådgivende konsulent for Folketinget på netop de områder af EU, der handler om det retslige samarbejde, lå hendes fokus et andet sted – nemlig på Danmarks muligheder for at påvirke reglerne, til trods for det danske retsforbehold.

”Danmarks samarbejde er præget af vores retsforbehold, men: Danmark deltager stadig i overordnet politikformulering i Det Europæiske Råd, hvor man udstikker retningslinjer,” forklarede hun.

”Men når det så er sagt, er de konkrete lovforslag meget funderet i nationale interesser. Man har stadig masser af konkret lovgivning, men det er Danmark ikke nødvendigvis med i. Kun hvis det er Schengen."

Holbaek 30517 E

Ca. 40 mennesker var mødt frem for at blive klogere på Europol og sikkerhedspolitik i EU


Vi er ikke med i Europol
Den 29. april fik Danmark en Europol-aftale, kun to dage før stod til at ryge ud af samarbejdet. Dansk politi har stadig mulighed for at søge i Europols databaser gennem de såkaldte ’forbindelsesofficerer’. Det tager lidt længere tid end før, men betyder ikke noget på operationelt niveau, forklarede han.

Men selvom Danmark på et hængende hår fik en Europol-aftale på plads, hvilket giver indtryk af, at vi stadig er med, var Henning Bøgelund Hansens pointe en noget andet. Som ”tredjeland” kan Danmark nemlig ikke være med i de nye beslutninger, der tages:

”Vi er et tredjeland nu. Vi er dermed ikke med i Europol længere. Men vi samarbejder med dem. Vi kan ikke komme med ideer – jo det kan vi måske godt i kaffepausen – men vi har intet at skulle have sagt i udformningen af strategier,” forklarede han. ”Så nu er vi tredjeland, sammen med alle de andre tredjelande”.

Og det betyder ikke så lidt endda. For faktisk har Danmark været frontløbere på en lang række tiltag i Europol, som har stor betydning nu: ”Hvis der er nogen, som har haft indflydelse på Europols arbejde, så er det Danmark,” sagde han.

Ifølge Henning Bøgelund Hansen er især IT-kriminalitet og terrorisme de to største grænseoverskridende udfordringer vi har nu, og her har Danmark haft en stor rolle: ”Nu har vi blandt andet skabt EC3 – European Cybercrime Center – hvor Danmark har været drivkraft.”

Holbaek 30517 B
Henning Bøgelund Hansen fortalte om sin tid som Europol-chef

Europol-aftalen afhænger af de åbne grænser
Til gengæld, mente han, er der andre områder, hvor Danmark har en helt forkert tilgang: ”Jeg forstår godt politikerne, for folk bliver utrygge, og derfor skal man vise at man vil gøre noget. Men der er eksempler på politiske tiltag, som ikke har nogen effekt i virkeligheden, men som skal gøre befolkningen sikker. Grænsekontrol er helt til grin for den organiserede kriminalitet. Det har ingen effekt på organiseret kriminalitet.”

Og med den kommentar fik publikum travlt med at stille spørgsmål: ”Så de 2000 kriminelle vi fanger om året, de betyder ikke noget?” spurgte en deltager.

”Den organiserede kriminelle bagmand vil aldrig blive fanget. Jeg har jo siddet og lyttet med på deres samtaler og de griner af det her,” forklarede Henning Bøgelund Hansen.

Christine Sidenius var også skeptisk over for effekten af grænsekontrollen – set i forhold til omkostningerne: ”Det er meget store beløb man bruger på grænsekontrollen, og der kan man spørge sig selv, hvad omkostningerne er i forhold til, hvad man får ud af det. Vi bruger jo enorme summer på det, og det kunne man måske bruge på en mere målrettet indsats mod bagmændene”.

Holbaek 30517 A
Christine Sidenius, EU-konsulent hos Folketinget  

”Lige nu har vores statsminister sagt at vi beholder grænsekontrollen, så længe det er nødvendigt. Men er det ikke i strid med Schengen reglerne?”, lød det fra salen.

Her bød ordstyrer Caroline Bindslev ind med et afklarende spørgsmål: ”Og derudover – er det ikke rigtigt, at Europol-aftalen afhænger af, at vi er med i Schengen?”.

”Jo, det er korrekt forstået. For at vi kan have Europol-aftalen, SKAL vi være med i Schengen,” bekræftede Christine Sidenius.

Er vi stadig med i Europol? Debatmøde om kriminalitet og terror
30. maj 2017, kl. 19-20.30 på Holbæk Bibliotek
Oplægsholdere: Christine Sidenius og Henning Bøgelund Hansen

Logo Stoettet Af Europanaevnet